Vladimir Putin trækker nye grænser

Putins nye Rusland rækker ud over landets grænser. Rusland har en ret til »stræben efter enhed« med russiske mindretal i nabolandene, sagde præsidenten i sin brandtale til nationen. Annekteringen af Krim er begyndelsen på Putin-doktrinen.

Moskva, 18. marts 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: MAXIM SHEMETOV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SIMFEROPOL: Foran klappende partisoldater, guvernører, generaler og ministre knækkede Vladimir Putin i går Krim af nabolandet Ukraine og indlemmede halvøen i Den Russiske Føderation. Det ukrainske Krim var en 60 år gammel »historisk fejltagelse« hævdede Putin, der med et pennestrøg skubbede Ruslands grænser op over Ukraines sydligste region.

»I deres hjerter og sind har Krims folk altid været og vil altid være en uadskillelig del af Rusland,« sagde den russiske præsident i en 50 minutter lang følelsesladet tale i Kreml.

Vladimir Putin drog gennem tusind års historie fra den første russiske stats fødsel i områder, der i dag er Ukraine, til Sovjetunionens sammenbrud og de vestlige landes »hykleriske« udvidelse af NATO og angivelige forsøg på at omringe Rusland. På det bagtæppe formulerede han en ny rolle for Rusland som modvægt til Vesten. Og han hævdede sin ret til at øve indflydelse i Ruslands nabolande og en teoretisk mulighed for en ny »enhed« med russere i tabte landområder i det »historiske Rusland«.

»Det vil uvægerligt vække udenlandsk modstand. Men vi skal beslutte, om vi er parate til at forsvare vores nationale interesser,« sagde Vladimir Putin.

Tilhørerne i Kremls gyldne Georgijevskij-sal svarede med taktfaste råb: »Rusland, Rusland, Rusland«. Stats-TV viste tilhørere, der tørrede tårer fra deres øjne.

Putin forsøgte at dæmpe frygt i Vesten og Ukraine for, at Rusland vil invadere landets østlige regioner. Det vil Rusland ikke, selv om tusindvis af russiske tropper er blevet udkommanderet nær grænsen, sagde Putin.

»Tro ikke på dem, der skræmmer jer med råb om, at efter Krim følger andre regioner. Vi ønsker ikke at opdele Ukraine. Det har vi ikke brug for,« sagde han.

For tre uger siden garanterede Putin hele Ukraines territoriale integritet, inklusive Krim. Senere gik russiske tropper ind på store dele af halvøen, hvor de nu sammen med lokale militser blokerer ukrainske militærbaser. En folkeafstemning på Krim endte søndag med, at knap 97 procent ifølge den separatistiske regering stemte for en sammenslutning med Rusland. Afstemningen anerkendes hverken af Ukraine, Europa eller USA.

Tabet og nu annekteringen af Krim dannede udgangspunkt for Putins gennemgang af fortidige uretfærdigheder, der nu tilsyneladende vil forme Putins udenrigspolitiske kurs. Det var en historisk fejltagelse, da Krim overgik fra den russiske sovjetrepublik til den ukrainske i 1954, sagde præsidenten. En fejl, der nu bliver rettet.

Men Putin fremhævede også andre »fejltagelser«, der rækker videre og ind i Ruslands nabolande.

»Efter den bolsjevikiske revolution inddrog de – lad Vorherre dømme dem – betydelige dele af det historiske sydlige Rusland i den ukrainske sovjetrepublik,« fremhævede Putin.

Med Sovjetunionens sammenbrud endte millioner af russere dermed uden for landets grænser, understregede Putin. Han mindede om, at Rusland havde støttet Tysklands genforening i 1990.

»Jeg er sikker på, at de ikke har glemt dette og accepterer, at borgerne i Tyskland også støtter den russiske verden, det historiske Ruslands stræben efter enhed«.

Truer Ruslands mindre nabolande

Talen var den hidtil klareste formulering af en ny udenrigspolitik for Rusland siden Putins tilbagevenden til præsidentposten i 2012. En kurs, der truer Ruslands mindre nabolande, lægger grunden til en international isolation af Rusland og en ny øst-vest-krise.

Den sætter nye ord på de seneste ugers trusler fra Rusland om muligt militært indgreb i det østlige Ukraine for at »beskytte« russisktalende.

De seneste dage har Rusland åbenlyst forsøgt at presse Ukraine til at rette ind efter Vladimir Putins vilje. Ukraine må ikke blive medlem af NATO, landet skal ændre sin forfatning, og landets østlige regioner skal have autonomi, lød det mandag fra Moskva.

Putins fremfærd på Krim og i det østlige Ukraine udgør tilsyneladende elementer i en udenrigspolitisk nyorientering. Den russiske analytiker Lilja Sjevtsova mener, at den nye »Putin-doktrin« gør op med »den verdensorden, der har hersket siden Den Kolde Krigs afslutning«.

Doktrinen er et brud på Ruslands formelle respekt for de grænser, som Sovjetunionens sammenbrud efterlod. Med Krim har Rusland etableret en præcedens for intervention i nabolande, der vurderes at krænke russisk-talendes rettigheder.

»Eftersom russisktalende lever i de fleste af de nyligt uafhængige stater, så truer denne doktrin stabiliteten i hele det post-sovjetiske rum,« skriver Lilja Sjevtsova.

Doktrinen er særligt tydelig i et lovforslag i den russiske Duma, der åbner for annektering af områder i nabolande, hvis dette land ikke har en »effektiv legitim regering«. Det er netop, hvad Putin kalder regeringen i Ukraine.

Et spørgsmål om politisk overlevelse

Det rejser helt nye spørgsmål om Ruslands politik i forhold til etniske russere ikke bare i Ukraine men i lande som Kasakhstan, Hvide­rusland, Moldova og Baltikum.

Putins nye kurs viser samtidig, at magtbalancen i Kreml tilsyneladende er skiftet fra teknokratiske kræfter, der er interesseret i økonomi til udenrigspolitiske høge, der er parat til at ofre økonomien for at genrejse Rusland som en »alternativ civilisation« til Vesten. Det indebærer ikke nødvendigvis en militær intervention, men tilsyneladende et krav om vidtrækkende politisk indflydelse i russisktalende områder uden for Rusland.

Putin ønsker samtidig at benytte den politiske konflikt med Vesten til at genrejse Rusland som »alternativ civilisation«, skriver analytikeren Aleksandr Morosov.

»I spidsen for Ruslands står en »konservativ revolutionær«, en revanchistisk spiller, der er klar til at ofre Ruslands gamle status,« skriver han i netavisen Colta.ru.

Putins gamle rival Mikhail Khodorkovskij sagde i sidste uge, at Putin med sin trium­ferende annektering af Krim ønsker at skabe et succesrigt »Østtyskland«, der skal vise resten af Ukraine fordelen ved at slutte sig til det magtfulde og rigere Rusland. Med en revanchistisk kurs sætter Rusland imidlertid selv kurs mod isolation og økonomisk krise, sagde Khodorkovskij.

For Putin handler det i sidste ende om politisk overlevelse. Han satser på, at konflikten med Vesten kan mobilisere den politiske elite og russerne som sådan omkring hans styre, sådan som de seneste ugers meningsmålinger har vist, at indtil videre er tilfældet. De antivestlige følelser i Rusland er ifølge samme målinger stigende, selv om mindst 50.000 i weekenden demonstrerede i den russiske hovedstad mod Putins kurs i Ukraine.

I sidste uge truede den nyudnævnte chef for Putins statslige nyhedstjeneste, Dmitrij Kiseljov, med, at Rusland kunne »forvandle USA til radio­aktivt støv«.

I sin tale beskyldte Putin Vesten for at have udnyttet et svagt Rusland til at udvide NATO og tillade Kosovos løsrivelse fra Serbien. Nu fører Putin som svar en »hævnens politik«, skriver Aleksandr Morosov.

»Det er en tilbagevenden til 1930ernes magtpolitik,« skriver han.