Vismænd: Regning for flygtninge vil ramme velfærden

Både på kort og lang sigt vil det højeste antal asylansøgere i 20 år påvirke de offentlige budgetter markant, fastslår Det Økonomiske Råd i ny rapport

Tidligere på året indgik regeringen en trepartsaftale med kommuner, arbejdsgivere og lønmodtagere, som betyder at flygtninge kan arbejde for en lavere løn i en periode, hvis virksomheden medvirker til blandt andet danskundervisning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godt ni milliarder kroner. Så meget vil udgifterne til modtagelse af flygtninge, overførsler, børnepasning med videre stige fra 2017 og frem som følge af den markante stigning i antallet af asylansøgere i Danmark siden 2014. Sidste år blev 19.000 tildelt asyl eller familiesammenføring. Ekstraudgiften alene i 2016 bliver på 11 milliarder. Det fremgår af beregninger fra de økonomiske vismænd, som offentliggør deres halvårlige rapport i dag klokken 12.

»Nogle flygtninge kommer i arbejde, hvilket kan bidrage til at finansiere en del af de øgede udgifter, men flere flygtninge vil svække de offentlige finanser ikke bare på kort, men også på lang sigt,« skriver vismændene.

Dermed rammer de en pæl igennem forestillingen om, at flygtninge på længere sigt vil kunne medvirke til at styrke de offentlige finanser, fordi de i langt højere grad vil komme i arbejde, når der bliver mangel på arbejdskraft i Danmark. Årsagen til de store udgifter er, at beskæftigelsesfrekvensen blandt flygtninge og familiesammenførte er meget lav - kun omkring 40 procent, mens den for indbyggere med dansk oprindelse er på omkring 75 procent.

Tidligere på året indgik regeringen en trepartsaftale med kommuner, arbejdsgivere og lønmodtagere, som betyder at flygtninge kan arbejde for en lavere løn i en periode, hvis virksomheden medvirker til blandt andet danskundervisning.

»På længere sigt afhænger konsekvenserne for de offentlige finanser i høj grad af, hvorvidt flygtninge kommer i arbejde. (…) Politiske tiltag, herunder oprettelsen af integrationsgrunduddannelsen, kan dog medvirke til, at den fremadrettede beskæftigelsesfrekvens for flygtninge bliver større end den historiske« skriver vismændene.

Men hvem skal betale? De øgede udgifter kan finansieres ved at øge de offentlige udgifter generelt, hæve skatterne eller stifte yderligere gæld. Ingen af de tre muligheder ønsker regeringen efter det der hidtil er meddelt at benytte sig af. Dermed er der kun tilbage at finde besparelser på de offentlige budgetter for at finansiere ekstraudgifterne til flygtninge.

»Det er den strategi regeringen følger,« skriver Rådet. På vismandssprog hedder det:

»Det kræver... at der spares på andre områder under udgiftslofterne. En ulempe ved denne strategi er dog, at man kan få nogle store udsving i det offentlige serviceniveau pr. bruger. I år med store flygtningeudgifter må der skæres i andre udgifter, mens det offentlige serviceniveau kan øges i år med lave flygtningeudgifter.«