Vink til den kinesiske flåde i Østersøen. Den er kommet for at blive

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: SAM YEH

Danskerne kan godt begynde at vænne sig til det.

Kinas flåde vil inden for de næste ti år vokse så meget, at selv den amerikanske stillehavsflåde risikerer at blive henvist til en andenplads. Den kinesiske flåde vil derfor blive synlig over alt i verden, også i Øresund og i Østersøen, hvor Kina og Rusland i den kommende tid vil holde fælles flådeøvelser.

Kina har intet ønske om at holde sig inden for et begrænset havområde. Tværtimod vil kineserne bruge den nye flådemagt til at markere, at landet er en militær stormagt, og at »alliancen« med Rusland kun yderligere vil udfordre den traditionelle magtbalance overalt i verden, hvor USA indtil nu har været den førende supermagt.

Alliancen mellem Rusland og Kina er perfekt set ud fra et militært perspektiv og er blevet mere vidtgående, siden Kinas præsident, Xi Jinping, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødtes i begyndelsen af juli i Moskva lige inden G20-mødet i Tyskland.

De to talte om et sikkerhedspolitisk samarbejde, der rækker længere end krisen med Nordkorea og nogle fælles militære øvelser i Middelhavet og i Østersøen. Der blev talt om et verdensomspændende samarbejde. Ifølge det kinesiske nyhedsbureau Xinhua vil de to lande i fremtiden gensidigt forsvare Kinas og Ruslands suverænitet. De vil samarbejde om national sikkerhed og endda »udviklingsinteresser«.

Hvad det sidste angår, er Kina i gang med et stort handelsprojekt med en udbygning af infrastrukturen fra Kina til Rusland videre gennem Europa og Mellemøsten til Afrika i en ny, storstilet og moderne Silkevej i lighed med den gamle handelsrute til Kina.

Den amerikanske forsker Jon Alterman fra det amerikanske center for strategiske studier, CSIS, skriver i sit seneste nyhedsbrev, at Rusland har sat militære styrker ind på at vinde indflydelse i Mellemøsten, mens kineserne uden brug af militær laver lukrative forretninger især på olieområdet og henter store kontrakter hjem på udbygningen af områdets infrastruktur.

Andre steder er kinesisk militær synlig til stede, mens russerne spiller en mindre væsentlig rolle. Til gengæld laver de så aftaler om levering af råstoffer. Så partnerskabet ser ud til at udvikle sig til fordel for de to magter.

Den kinesiske flåde bliver større og større for hvert år. Bare i 2016 blev der bygget 23 nye skibe. I samme tidsrum færdiggjorde USA seks nye flådefartøjer. Og Japan byggede ikke et eneste.

Der er selvfølgelig lang vej op til USAs flådekapacitet. Men kineserne har ambitionerne om at »beherske verdenshavene«, som briterne sang om i det 18. århundrede. Og Østersøen er ikke for langt væk, når den ambition skal opfyldes. Ikke fordi kineserne har brug for at vise muskler i Østersøen. Men Kina har brug for en alliance med Rusland til at forsvare de nye handelsveje og samtidig bevare magten i Det Sydkinesiske Hav.

Man ved i realiteten meget lidt om, hvad kinesernes ambitioner er i det, de kalder »fjerne farvande«. En terminologi, som blev anvendt i en intern skrivelse, der i 2016 blev sendt rundt til betroede medarbejdere i den kinesiske flåde. To ting fremgik af skrivelsen, skriver det udenrigspolitiske tidskrift The National Interest. At kinesisk slagkraft primært skal koncentreres i den indre interessesfære, der går fra Borneo over Taiwan til syd for Japan. Men samtidig at den ydre grænse er mere diffus og omhandler et beredskab over hele verden for at beskytte kinesiske interesser. Et vidt begreb med den nye handelsrute.

Så kinesiske fartøjer i Østersøen kan blive en fast årlig begivenhed.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder.

Kristian Mouritzen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.