Viktor Orbán vinder på en splittet opposition: »Det er jo til at blive idiot af«

Alt for mange små partier slås om retten til at udfordre Ungarns regeringsparti ved valget på søndag, lyder iagttagernes analyse. Og så er valgkredsenes geometri en yderligere modstander i sig selv.

Premierminister Viktor Orbán holder tale foran Ungarns parlament i Budapest. Alt tyder på, at Orbán også er premierminister efter valget søndag 8. april. Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Fold sammen
Læs mere

Budapest 1 er navnet på et valgdistrikt i centrum af den ungarske hovedstad. Her vil flertallet af vælgerne ikke støtte premierminister Viktor Orbáns parti, når der er parlamentsvalg kommende søndag.

Men som sagerne står, vil Orbáns parti, Fidesz, alligevel sikre sig sejren i distriktet – og i øvrigt også bevare sit store flertal i parlamentet.

Det siger noget om Orbáns relative styrke på lokalt plan, men også om hans kreative omgang med valgdistrikterne og hans allieredes kontrol over nyhedsmedierne.

På den anden side er det også historien om de to håndfulde små liberale oppositions­partier, der måske nok kunne samle et flertal i et distrikt som Budapest 1, hvis ikke det var fordi, de blankt nægtede at samarbejde om en fælles kandidat.

Dette sidste forhold har skabt vrede og frustration blandt de vælgere, som ellers er trætte af Viktor Orbán:

»Det er jo til at blive idiot af,« siger teaterdirektøren Anna Lengyel, der selv bor i Budapest 1. Hun ser meget nødigt, at hendes stemme bliver spildt, men oppositionskandidaterne »står foran spejlet og glemmer, hvad det egentlige spørgsmål er,« konstaterer hun.

Det er en velkendt kritik i distrikter eller valgkredse rundt om i landet. Et lille flertal af vælgerne vil gerne slippe af med Orbán, men de har ikke noget enkelt parti at samles om.

Ifølge en analyse fra græsrodsorganisationen Vort Fælles Land (KOM) kunne en vel­organiseret opposition faktisk samle et flertal. Men den nuværende, usammenhængende opposition vil sandsynligvis tillade Fidesz at løbe med to tredjedele af pladserne i parlamentet, selv om partiet måske får mindre end halvdelen af stemmerne.

»Folk er rigtigt trætte af Fidesz,« siger Martin Gulyas, der er leder af Vort Fælles Land. »Problemet er, at der ikke findes noget stærkt oppositionsparti.«

Organisationens egne undersøgelser viser, at hvis de mange små venstreliberale partier kunne enes om at samles under én fane i for eksempel Budapest 1, så ville de få omkring 54 procent af stemmerne mod Fidesz’ 36 procent, og så har vi ikke nævnt det højreradikale Jobbik-parti.

Men de fleste af småpartierne skændes indbyrdes om, hvem der skal have lov at bære den nævnte fane, og resultatet er forvirring og hovedløse kyllinger.

En by ved navn Hódmezovásárhely

En del af problemet er, at nogle småpartier gerne ser Jobbik involveret. Partiets leder, Gabor Vona, har i den seneste tid forsøgt at genlancere partiet i en mere moderat udgave.

»Jeg ved ikke, hvad Jobbiks sande ansigt er,« siger Ferenc Gyurcsany, der er tidligere premierminister og formand for det lille centrum-venstreparti Den Demokratiske Koalition.

»Hr. Vonas moderate ansigt, eller hans næstkommanderende, der for et par måneder siden udtalte, at man burde skyde Ferenc Gyurcsany i hovedet?«

Et nyligt kommunalt suppleringsvalg i byen Hódmezovásárhely i det sydlige Ungarn viste, hvad der kunne opnås, hvis alle oppositionspartierne inklusive Jobbik fandt sammen om én kandidat.

Hódmezovásárhely var en højborg for Fidesz, og meningsmålingerne tydede på, at partiet ville bevare den omstridte post. Men da alle oppositionspartierne besluttede at trække på samme hammel og støtte den uafhængige konservative Peter Marki-Zay, endte det med en klar sejr til oppositionen.

»Moralen af valget i Hódmezovásárhely er, at hvis der kun optræder én kandidat mod Fidesz, er det muligt at vinde,« siger Marki-Zay i et telefoninterview.

»Men hvis oppositionen er splittet, og der ikke er noget håb, vil folk ikke engang møde op for at stemme.«

Et spørgsmål om valgkredse

I nogle centrale valgkredse i de større byer viser meningsmålinger dog, at en samlet liberal opposition ville have mulighed for at besejre Fidesz, selv uden hjælp fra Jobbik. Og en af disse valgkredse er netop Budapest 1, som er en lidt sælsom geografisk enhed, der gaber over begge sider af Donau og rummer en række af hovedstadens mest berømte bygninger og monumenter, herunder parlamentet.

Her har Ferenc Gyurcsanys parti nu trukket sig fra valget, og det samme har det lille liberale parti Sammen. Tilbage er der to små venstre­liberale partier og en fælles kandidat for to socialistiske valglister. De socialistiske listers kandidat, Marta Naszalyi, står til 19 procent af stemmerne, hvilket er betydeligt mere end de syv og ti procent, som de to små liberale partier kan forvente at få. Derfor mener hun, at hun bør være den fælles kandidat, men det er begge de andre partier uenige i.

Det skyldes dels stolthed, for begge de små liberale partier stiller med deres respektive formænd i Budapest 1. Det skyldes imidlertid også penge, for jo flere valgkredse et parti stiller op i, jo større del af de statslige støtte­midler får det tildelt.

Selv om oppositionens manglende enighed er en væsentlig årsag til dens manglende gennemslagskraft, så kan den vigtigste årsag til det skæve valgresultat tilskrives Viktor Orbán selv.

For Fidesz valgte i 2011 at gennemføre en radikal revision af landets valgkredse. En analyse fra tænketanken Politisk Kapital viser, at overvejende venstreorienterede valgkredse i dag rummer gennemsnitligt 5.000 flere vælgere end de overvejende højreorienterede valgkredse. Det er simpelthen sværere for venstreorienterede partier at vinde.

Landets officielle valgkommission afviser dog, at der er tale om kreativ valggeometri.

Oversættelse: Lars Rosenkvist