Viktor Orbán: Putins europæiske lillebror

Ungarns nationalkonservative premierminister, Viktor Orbán, beskyldes for at knægte NGOer. Den seneste sag forstærker presset på EU for at reagere over for et medlemsland, hvis leder åbent har afskrevet Vestens demokrati.

Ungarns premierminister Viktor Orbán, som her afholder åbningstale ved udstillingen »Helte, konger og helgener« på landets nationalgalleri i 2012, er ved at »putinisere« sit land, lyder den europæiske kritikken, som er blevet endnu mere højlydt i kølvandet på ungarske myndigheders seneste anslag mod NGOerne Ökotárs og Demnet. Fold sammen
Læs mere
Foto: ATTILA KISBENEDEK

BERLIN/BRUXELLES: Mandag morgen i denne uge stormede uniformerede betjente fra Ungarns nationale efterforskningsenhedkontorer i Budapest NGOerne Ökotárs og Demnet. Computere blev beslaglagt, og personalet blev holdt tilbage.

De ikke-statslige ungarske organisationer kanaliserer støttemidler fra Norge, Liechtenstein og Island, der blandt andet er gået til en Roma-gruppe, den internationale demokrativagthund Transparency International og Budapest Pride – til fordel for homoseksuelles rettigheder. Alt sammen ting, der ikke passer særligt godt ind i den nationalkonservative premierminister Viktor Orbáns verdensbillede.

Orbáns regering har i måneder været efter NGOerne. De beskyldes for »retsstridige finansaktiviteter« og for at agere partipolitisk. Ifølge de ungarske myndigheder er de såkaldte EØS-midler blandt andet gået til en demonstration mod regeringen. Men beskyldningerne har også en national overtone, der kan bringe mindelser om den russiske præsident Putins korstog mod kritiske NGOer i Rusland. Der er tale om »betalte politiske aktivister«, der fremmer »udenlandske interesser«, har Viktor Orban forklaret ungarerne.

Ifølge journalisten András Kósa fra det anerkendte ungarske ugemagasin HVG er der ikke noget fundament for regeringens anklage om partipolitik mod NGOerne.

»Jeg kan forestille mig, at regeringen ikke kan lide dem, og jeg kan forestille mig, at regeringen ville være glad, hvis de blev lukket. Regeringen beskylder dem for at være involveret i direkte partipolitik, hvilket afgjort ikke er sandt,« siger han til Berlingske.

»Putiniseringen« af Ungarn

Den ungarske borgerrettighedsorganisation HCLU ser ransagningerne som endnu et bevis på, at Viktor Orbán er ved at »putinisere« Ungarn. Midt i EU. Mens Den Europæiske Union kigger på.

»Dagens aktion beviser igen, at Orbáns regering udfordrer kerneværdierne og de fundamentale principper i EU,« skrev organisationen mandag i en opfordring til EU om at handle.

Norges europaminister, Vidar Helgesen, beskylder Ungarn for at fjerne sig fra europæiske normer og undrede sig tidligere på ugen over EU.

»Vi har ikke bedt om nogen assistance fra EU, men jeg synes, det er mærkeligt, at EU ikke udtrykker stærkere bekymring over den alvorlige udvikling i ét af unionens medlemslande,« sagde han til den norske avis Aftenposten.

Torsdag rejste EU-Kommissionens afgående formand, José Manuel Barroso, til Budapest. Han ville angiveligt rejse sagen om NGOerne, men skulle først og fremmest overrække en færdig aftale om EU-støttemidler til Ungarn på op til 34,5 milliarder euro i årene fra 2014 til 2020 – inklusive Ungarns eget EU-bidrag.

 

EUs næste mulighed for at »handle« over for Orbáns højreorienterede regering bliver, når den nye EU-kommission senere på måneden skal præsentere sig for EU-Parlamentet og senere godkendes eller afvises. Den ungarske regering har nomineret sin tidligere justitsminister Tibor Navracsics, der har spillet en central rolle i de seneste års udskældte lovreformer i Ungarn.

Ensrettede medier

EU-Kommissionen har i de seneste år været i kritisk dialog med Orbáns regering, der blandt andet har ændret medielovgivningen og ifølge mange kritikere ensrettet medierne i eget favør. Regeringen har for eksempel også ændret valgloven og tvangspensioneret dommere. Forhandlingerne med Kommissionen blev ført af Tibor Navracsics.

»Han var fuldkommen loyal over for regeringen og loyal over for Viktor Orbán. På den anden side er han afgjort medlem af den moderate fløj i Fidesz-partiet,« siger András Kósa, der vurderer, at Tibor Navracsics internt har kritiseret den måde, hvorpå kontroversiel lovgivning er kørt igennem uden megen debat.

Det kan måske virke ironisk, at Orbán-regeringen netop beskylder NGOerne for at misbruge europæiske støttemidler til at fremme sin egen dagsorden. Viktor Orbán er kun interesseret i EU for at få fingrene i EUs penge, mener den amerikanske journalist Erik D’Amato, der har boet mange år i Ungarn. Han får dem også, og han bruger dem til at »putinisere« Ungarn, har han sagt i et interview med HVG.

András Kósa nævner en korruptionsskandale, der i 2012 ramte Ungarn. Viktor Orbán var i 2010 kommet til magten ved blandt andet at love et opgør med korruption, men da han i 2012 nationaliserede salget af tobak, viste det sig, at salgstilladelserne blev givet til loyale Fidesz-støtter og i nogle tilfælde familiemedlemmer.

»Sådan vil Fidesz gerne lede landet. Hvis du er loyal over for dem, så får du chancen for at få EU-penge og regeringspenge. Hvis du er kritisk over for regeringen, er det faktisk bedre at holde mund,« siger han.

I denne sommer satte Viktor Orbán i en bemærkelsesværdig tale i Rumænien uden omsvøb ord på sit nationale opgør med Europas liberale demokratier med de sociale ordninger og borgerrettigheder som ligebehandling og ikke-diskrimination. De vestlige demokratier er i dag præget af »korruption, sex og vold,« påstod han. Vesteuropa er blevet et sted for »snyltere, der rider på ryggen af velfærdssystemet«, sagde han med et ekko af Putin og andre højrepopulister. I stedet kiggede han mod »illiberale« demokratier som Rusland, Tyrkiet, Kina, Indien og Singapore.

»Vi skal bryde med de dogmer og de principper, som er blevet indført af Vesten, og mens vi gør os uafhængige af dem, skal vi prøve at finde en anden måde at organisere vores fællesskab på,« sagde han.

Indbygget ironi

Oppositionen i Ungarn slog alarm og repræsentanter for Dialog for Ungarn-bevægelsen appellerede til EU.

»Vi vil ikke lade Orbán omdanne Ungarn til Putins marionetstat,« lød det.

Den amerikanskfødte journalist Fareed Zakaria konkluderede i en klumme bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten, at Viktor Orbán har gennemført en version af »putinisme« i Ungarn præget af »nationalisme, religion, socialkonservatisme, statskapitalisme og statsdominans på medieområdet«.

Charles Gati, der er professor i europæiske og eurasiske studier ved Johns Hopkins-universitetet i USA skrev, at Orbán sprang åbent ud som »Putins Mini-Me«.

Man kunne måske vente, at Orbáns utilslørede undsigelse af fundamentale europæiske værdier og hans respekt for autoritære regimer også ville udløse skarpe protester fra EU, hvor Fidesz er medlem af den store gruppe af konservative folkepartier, men her har de officielle reaktioner på talen været begrænsede.

Siden talen i juli er Viktor Orbán holdt op med at bruge ordet »illiberal«, forklarer András Kósa. Hans rådgivere har rådet ham til at bruge andre begreber som »postliberalt demokrati« i stedet, siger han. Sidstnævnte udtryk fanger måske også bedre Viktor Orbáns implicitte påstand om, at hans vej er en videreudvikling af demokratiet og ikke en reaktionær afvikling.

András Kósa mener generelt ikke, man kan sammenligne Orbán og Putin. Orbán vil ikke udvikle Ungarn til et diktatur, siger Kósa. Han vil bevare Ungarn i EU. Også selv om han ikke ser unionen som et værdifællesskab.

Den indbyggede ironi synes at være, at samtidig med at Viktor Orbán kritiserer Europa for at være svagt, ineffektivt og give for meget plads til »snyltere«, har han økonomisk brug for de i international sammenligning særdeles velfungerende og succesrige europæiske demokratier.

»EU er meget vigtig for Orbán som et økonomisk fællesskab og på grund af EU-midlerne,« siger András Kósa.