Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den 23-årige Asha Ibrahim Dhuhulow er død. Sent i aftes blev hun placeret i et hul, der blev dækket til, så kun hendes hoved var synligt. Hundredvis af folk så på, mens islamister gav sig til at kaste sten imod hende i byen Kismayu i Somalia, siger vidner.
Kvinden var beskyldt for utroskab, og derfor skulle hun ifølge islamisterne i byen dø.
Det var første gang i to år, at islamisterne i Kismayu gennemførte en offentlig henrettelse.
Vidner fortæller, at kvinden blev trukket op af hullet tre gange for at få afgjort, om hun var død.
En lokal indbygger siger, at da en af kvindens pårørende løb hen imod hende, åbnede vagter ild, og et barn blev dræbt.
- Vi fik at vide, at hun selv havde underkastet sig straffen. Men vi hørte hende skrige, da hun med magt blev bundet på hænder og fødder, fortæller han.
Den seneste henrettelse i byen fandt sted, da islamisterne i første halvdel af 2006 regerede Somalias hovedstad, Mogadishu, og det meste af den sydlige del af landet.
/ritzau/Reuters