Video: Skuffede fans amok i Vancouver

Det udviklede sig til et mareridt, da Vancouvers ishockeyhold i aftes tabte finalen i Stanley Cup.

Skuffede ishockeyfans gik i aftes helt amok i Vancouvers gader, da byens elskede ishockeyhold, Canucks, tabte Stanley Cup-finalen til Boston Bruins i syvende spil med cifrene 4-0. Fold sammen
Læs mere
Foto: MIKE CARLSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skuffede ishockeyfans gik i aftes helt amok i Vancouvers gader, da byens elskede ishockeyhold, Canucks, tabte Stanley Cup-finalen til Boston Bruins i syvende spil med cifrene 4-0.

Billedserie: Hockey-fans amok efter nederlag

Optøjerne startede, mens de sidste sekunder af kampen blev vist på storskærm i centrum. Fans satte ild til gaden og baldrede vinduer til butikker, som de plyndrede. De vendte biler på hovedet og vreden mod politiet, der forsøgte at få situationen under kontrol ved at affyre gummikugler, tåregas og chokgranater.

»Pinligt og skamfuldt«

Vancouvers borgmester Gergor Robertson kalder situationen for "ekstremt skuffende".

»Vancouver er en by i verdensklasse, og det er pinligt og skamfuldt at se den type vold og uorden, som vi har set i aften," siger han til avisen Vancouver Sun.

Det er ikke første gang, ishockey-fans går amok i Vancouvers gader. Det samme skete i 1994, da Canucks tabte Stanley Cup-finalen til New York Rangers.