Mennesket har slået en ny verdensrekord. I sin specialbyggede ubåd foretog Victor Vescovo – en tidligere marineofficer fra Texas – en ekspedition 10.927 meter ned i Marianergraven, som er verdens dybeste oceangrav.

Aldrig har et menneske befundet sig på så dybt vand. Den gamle rekord fra 1960 blev slået med 16 meter, skriver avisen The Guardian.