Vicepræsident sikrer minister valg efter splid i USAs senat

Senat stemmer 50-50 til Trumps undervisningsminister. Men hun reddes af vicepræsident Mike Pence.

Læs mere
Fold sammen

Betsy DeVos er bekræftet som USA's ny undervisningsminister med støtte fra vicepræsident Mike Pence.

Afstemningen i Senatet viser 50 stemmer for og 50 imod DeVos.

Men ved stemmelighed i Senatet, er det vicepræsidenten, der afgør udfaldet.

Præsident Donald Trumps valg af DeVos som undervisningsminister var stærkt omstridt.

Derfor valgte to republikanske senatorer at stemme sammen med de 48 demokratiske senatorer imod hendes godkendelse.

DeVos er tilhænger af, at skatteydernes penge skal bruges til at finansiere private skoler. Under høringer i Senatet viste hun ifølge kritikerne en meget ringe viden om, hvordan de offentlige skoler i USA drives.

Forretningskvinden DeVos var en af Trumps store bidragydere i valgkampen.

/ritzau/AFP