»Vi skød på civile mål, fordi vi kedede os«

Israelske soldater, der tog del i krigen i Gaza sidste sommer, tegner et billede af konflikten, der er langt mere dystert end den version, Israel hidtil har præsenteret for omverdenen. Berlingske har talt med en af dem.

Foto: MOHAMMED SABER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

TEL AVIV: Han rejste sig op og spurgte kommandanten: »Kan det virkelig være rigtigt?«

Vi kalder ham David. Det er ikke hans rigtige navn, men som vidne i den rapport, som den israelske organisation Breaking The Silence har udgivet om israelske soldaters virke under Gaza-krigen i 2014, ønsker han, ligesom de øvrige 69 vidner, ikke at stå frem med sin rigtige identitet.

Berlingske har mødt ham i Tel Aviv og er bekendt med hans fulde navn, rang og bopæl. Da han rejste sig op og stod alene over for kommandanten mellem næsten 100 andre israelske soldater, havde han tilbragt næsten tre uger lige uden for Gaza-striben i en militærlejr. Det var blevet alvor.

Kommandanten havde indkaldt soldaterne for at informere dem om, at de skulle i kamp den kommende dag.

»Når mørket sænker sig, kører vi ind. Vi skal ødelægge Hamas-tunneller,« sagde kommandanten.

David lyttede og havde ingen problemer med den ordre. Problemet meldte sig, da kommandanten begyndte at tale om reglerne for at åbne ild.

»Alle, der er inden for en radius af 200 meter, er potentielle terrorister, og I kan skyde dem,« sagde kommandanten ifølge David.

Det var her, at han rejste sig op og bad om en forklaring. Og kommandanten gentog:

»De, der bliver tilbage i de områder, vi rykker ind i, er ikke civile. Og I kan skyde uden at bede om tilladelse.«

Kampvognene rullede ind i den centrale del af Gaza-striben. Gennem plantager, buskads og hen over marker. Davis enhed pløjede sig gennem bebyggede områder og efterlod kun to huse i rimelig stand.

Den blodigste krig i Gaza

Den unge israeler hæfter sig især ved de manglende regler for, hvornår soldaterne kunne åbne ild. I rapporten fra Breaking The Silence er konklusionen netop, at krigen i 2014 var meget voldsommere end de tidligere krige, fordi soldaterne blev sendt af sted med ordrer om at gøre alt for at forhindre israelske tabstal.

Det har organisationen naturligvis ikke noget problem med, men resultatet, konkluderer rapporten, er, at de civile tabstal på den palæstinensiske side blev højere end i nogen tidligere Gaza-krig.

David har valgt at udtale sig til rapporten, fordi han ønsker at gøre en forskel. Eller rettere håber han på, at hans udsagn vil skabe en debat, der forhindrer at det samme eller noget endnu værre sker i fremtiden.

»Jeg havde det meget vanskeligt med at have modtaget ordrer, der giver mig lov til at skyde på hvem som helst inden for en radius på 200-300 meter. Ældre, kvinder og børn,« fortæller David.

David er glad for, at han ikke kom i sådan en situation. Det område, hans enheds kampvogne rykkede ind i, var mennesketomt. En situation der skabte et nyt dilemma. For de unge israelske soldater begyndte at kede sig, som dagene skred frem i Gaza. Og for at holde adrenalinen kørende og bryde kedsomheden, fandt soldaterne på en slags krigslege.

»Vi begyndte at indgå væddemål om, hvem der kunne ramme en kørende personbil først. Vi skød på personbiler, taxaer, endda knallerter og cyklister. Vi skød også mod en bygning, der så tom ud, selv om vi ingen anelse havde om, hvem der var i bygningen,« siger David.

Han understreger, at de biler og andre køretøjer, som de forsøgte at ramme, bevægede sig i en zone, der var erklæret kampfri.

»Vi gjorde det af kedsomhed,« siger han.

Hård kritik af kritikken

Rapporten fra Breaking The Silence er på 240 sider og omfatter vidneudsagn fra 70 soldater. Blandt dem også Davids udsagn. Rapporten skaber debat i Israel og kritiseres især fra regeringens og hærens side for at være utroværdig. Specielt fordi soldaterne ikke står frem med navn og rang.

Den israelske hær har gentagne gange fastslået, at Israel gik meget langt for at undgå civile tab i krigen, og at man eksempelvis advarede lokalbefolkningen før bombardementer. Matti Friedman, en tidligere journalist, som har kritiseret det, han kalder for de internationale mediers proportionsløse dækning af Israel, kritiserer også rapporten:

»Hvorfor sammenligner journalister ikke Israels ageren med for eksempel den amerikanske hærs offensiv i Falluja i Irak?,« spørger han.

Fra kilder i den israelske hær hører man lignende kritik. Den går på, at alle vestlige lande kritiserer Israel for drab på civile og brug af for tunge våben. Men bagefter sender de samme lande sine soldater og eksperter til Israel for at lære om, hvordan man bedst skåner civiles liv, når der føres krig i bebyggede områder.