»Vi mener sådan set stadig, det var rigtigt at fjerne Saddam Hussein«

Det var dårligt planlagt, unødvendigt og baseret på fejlagtige efterretninger, da den amerikanskledede koalition i 2003 gik ind i Irak, konkluderer britisk kommissionsrapport. Den kan kaste nyt lys over den danske krigs-indsats, mener ekspert.

Britiske og danske styrker sluttede sig til den amerikanskledede koalitions angrebskrig mod Saddams Husseins regime i Irak i 2003 – og den sønderlemmende kritik af den britiske krigsindsats, som onsdag blev præsenteret i en officiel rapport, tænder igen op under den danske krigdsdebat. Foto: Bruce Adams/EPA Fold sammen
Læs mere

Mindst 150.000 irakere – de fleste civile – og flere hundrede soldater har siden 2003 betalt den højeste pris for den amerikanskledede invasion af Irak og den efterfølgende krig i landet.

Onsdag rettede en længe ventet undersøgelse en knusende kritik af Storbritanniens beslutning om at deltage i angrebskrigen. Og ifølge en dansk ekspert kan rapporten også kaste nyt lys over den danske krigsindsats i Irak.

»Vi er kommet frem til, at Storbritannien valgte at tilslutte sig invasionen af Irak, før mulighederne for fredelig afvæbning var udtømte,« lød det fra formanden for kommissionen bag undersøgelsen, diplomaten John Chilcot.

»Militær intervention var på det tidspunkt ikke sidste udvej. Vi konkluderer også, at truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben blev præsenteret med en skråsikkerhed, som ikke var underbygget. Til trods for eksplicitte advarsler blev konsekvenserne af invasionen undervurderet. Planlægningen og forberedelserne til et Irak efter Saddam Hussein var i deres helhed utilstrækkelige,« sagde han på et pressemøde.

Med rapporten har briterne åbnet et nyt kapitel i historien om Irak-krigen med kritikken mod ikke mindst de politiske beslutningstagere. Den daværende premierminister Tony Blair kritiseres bl.a. for i offentligheden at have oversolgt efterretningerne om Saddam Husseins arsenal af masseødelæggelsesvåben, og for at have overvurderet sin evne til at sikre et FN-mandat til krigen.

Tony Blair fastholdt i går, at han trods enkelte fejl stadig mener, det var den rigtige beslutning at invadere Irak. Omvendt undskyldte hans efterfølger på Labour-partilederposten, Jeremy Corbyn, for den »katastrofale« beslutning i 2003, mens andre ledende Labour-partifæller ligefrem foreslog at retsforfølge Blair.

Den længe ventede Chilcot-rapport fylder i sig selv 12 bind og er skrevet på baggrund af 129 interview og analyser af omkring 50.000 dokumenter. Den er nu offentligt tilgængelig efter syv års arbejde.

Undersøgelsen har ikke haft mandat til at vurdere, om grundlaget for Storbritanniens krigsdeltagelse var juridisk legal eller ej. Men den konkluderer, at måden den britiske regering håndterede det juridiske fundament for krigen på, var »langt fra tilfredsstillende.«

»Jeg er med dig, uanset hvad«

Spørger man Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Københavns Universitet og ekspert i forsvarspolitik, går den hårdeste del af undersøgelsens kritik på den britiske regerings ukritiske parløb med USA.

»En af hovedkonklusionerne er, at Storbritannien aldrig igen bør placere sin udenrigspolitiske handlefrihed i hænderne på den amerikanske præsident,« siger Mikkel Vedby Rasmussen og henviser til, at Tony Blair i et brev til den amerikanske præsident otte måneder før invasionen skrev: »Jeg er med dig, uanset hvad«.

»Dermed får han indflydelse og er med til at forme den amerikanske politik om at forsøge at gå gennem FN. Men samtidig har han afskrevet sig fra at kunne sige »nej, den her krig er for dårligt planlagt, og jeg er ikke sikker på, det vil virke, jeg siger fra, men vi er stadig venner«,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Professoren tilføjer dog, at »det sagtens« kunne være gået anderledes, hvis først Frankrig og siden Tyskland var gået med i koalitionen mod Saddam Hussein.

»Det lykkedes bare ikke for Blair, og derfor ender han med at stå tilbage med en dybt upopulær krig, som ikke er ordentligt planlagt, og som ender i en stor fiasko for Storbritannien og for ham selv,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han åbner for, at man kan diskutere, om den del af den britiske kritik kan overføres til Danmark, der deltog i Irakkrigen sammen med briterne.

»Vi har jo så den yderligere problematik, at vi både har et forhold til briterne og amerikanerne. Og hvis briternes felttog var dårligt planlagt, så er det jo en beskrivelse af den ramme, den danske indsats foregik inden for,« siger han.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) afviser at kommentere konklusionerne i den britiske rapport, herunder om nogle af kritikpunkterne kan overføres til den danske indsats. I stedet henviser ministeriet til medlem af Forsvarsudvalget, Torsten Schack Pedersen (V).

Den britiske rapport fastslår blandt andet, at mulighederne for fredelig afvæbning af Saddam Hussein ikke var udtømte, da den amerikanskledede koalition invaderede landet. Var det godt nok?

»Der havde været et langt forløb, og det er i min optik relativt hypotetisk i dag at sige, at der var en anden virkelighed, end den vi forfulgte,« siger Torsten Schack Pedersen.

Rapporten kritiserer også Tony Blair for at have overvurderet sin egen evne til at påvirke koalitionen. Kan man forestille sig, at noget lignende gælder for Danmark?

»Vi valgte at gå med, fordi vi mente, det var det rigtige. Og vi mener sådan set stadig, det var rigtigt at fjerne Saddam Hussein. Der var tale om et regime, som undertrykte sin egen befolkning voldsomt og tilsidesatte FN-resolutioner. Jeg har ikke mødt mange, som mener, at verden ville være bedre med Saddam Hussein i Irak,« siger Torsten Schack Pedersen.

Nej til at genoplive dansk krigskommission

Han afviser, at den britiske undersøgelse giver anledning til at genoplive den såkaldte Irak-kommission, som den tidligere SRSF-regering satte i værk i 2012, og som V-regeringen lukkede ned for sidste år.

»Det ændrer ikke noget. Den kommission, den tidligere regering nedsatte, var sat i verden for at ramme eller genere navngivne politiske modstandere, og det bryder jeg mig grundlæggende ikke om, at man bruger en kommission til,« siger Torsten Schack Pedersen.

Samme melding lyder fra Liberal Alliances udenrigsordfører, Mette Bock, der ikke er overrasket over briternes konklusioner.

»Det er naivt at tro, at man kan gå ind i en krig på et fuldt oplyst grundlag,« siger hun og afviser en dansk undersøgelse.

Det ærgrer Socialdemokraternes forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen.

»Briterne får nu en sagligt baseret samfundsdebat om, at deres land har deltaget i Irakkrigen. Det kan vi ikke i Danmark. Det ville klæde regeringen at sige, de tog fejl, og genetablere kommissionen.«