»Vi har pligt til at redde flygtninge i havsnød«

Det kniber med opbakningen til DF-politikers forslag om at skyde mod flygtninge- og migrantbåde i Middelhavet. Men der er også fredeligere løsninger på Afrikas flugt mod Europa, mener dansk ekspert.

Foto: ALBERTO PIZZOLI Fold sammen
Læs mere
Foto: ALBERTO PIZZOLI

Hvordan kan EU sætte en stopper for strømmen af primært afrikanske flygtninge og migranter, der står til havs fra Libyens kyst? Spørgsmålet trænger sig stadig mere på, idet antallet af overfyldte gummibåde og synkefærdige skuder i den del af Middelhavet sætter rekord.

Skyd mod flygtninge-og migrantbådene, lød svaret i går fra Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth.

Men dén går ikke, understreger Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forskningschef ved den svenske tænketank Raoul Wallenberg Institute og ekspert i flygtninge- og migrant-udfordringen.

»Et land har jo ret til at udøve kontrol i sit territorialfarvand. Eksempelvis hvis et smuglerskib befinder sig i farvandet. Men det vil være i strid med konventionerne og EUs asylregler at tvinge bådene til at vende om i åbent hav,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen. Han understreger, at et land ikke kun har ret til at kontrollere sit farvand – det har også pligt til at redde folk i havsnød, og det er de mange flygtninge og migranter i de overfyldte gummibåde og synkefærdige skuder som regel.

»Pligten til at redde folk i havsnød følger af havretten, og med de mere og mere synkefærdige skuder, som flygtningene og migranterne sætter ud i, sker der en omfattende redningsindsats,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen, der for nylig har udgivet bogen »Hvordan løser vi flygtningekrisen?«

Det bekræfter opgørelser fra Italien, der efter EUs flygtningeaftale med Tyrkiet og lukningen af Balkanruten fra Grækenland er blevet flygtninge og migranters vigtigste indfaldsport til Europa.

For et par uger siden meddelte de italienske myndigheder, at der i år indtil videre er kommet 171.000 flygtninge og migranter til Italien. Det er rekord: Den hidtidige rekord var for hele 2014, hvor der på et år kom godt 170.000 personer.

Kenneth Kristensen Berth har efterfølgende sagt, at han ikke vil skyde direkte mod flygtningebådene. Flygtninge og migranter skal kun mødes med varselsskud i Middelhavet.

Dette vil dog også kræve, at EU tilsidesætter sine forpligtelser over for havretten og pligten til at redde mennesker i havsnød, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Samtidig er menneskesmuglerne i stigende grad begyndt at sejle kunderne i de synkefærdige skuder ud i internationalt farvand – eksempelvis mellem Libyen og Italien – og efterlade dem dér, velvidende at de vil blive samlet op af de italienske kystvagt, redningsskibe fra Læger uden Grænser og Røde Kors eller Frontex, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning.

Den australske model

Forslaget fra Dansk Folkeparti om at tvinge flygtninge- og migrantbådene i Middelhavet til at vende om er kopieret efter Australien. Der patruljerer landets flåde i territorialfarvandet, og flygtninge og migranter med kurs mod Australien ryger retur. Enten tvinges deres både til at vende om, eller også slæber de australske flådefartøjer bådene tilbage til Indonesien eller andre lande, hvorfra flygtningene eller migranterne stod til havs.

Flere regeringer i EU vil gerne kopiere australierne i Middelhavet – dog i en indtil videre lempeligere udgave: De flygtninge og migranter, der på åbent hav nægtes adgang til Europa, vil EU sejle til lande i Nordafrika, hvorfra de så kan søge om asyl i EU-landene.

Udspillet er blevet hilst velkommen af flere regeringer i EU, og herhjemme indgår et lignende forslag i grundlaget for den nye trekløverregering. Men som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) understreger, så har EU indtil videre ikke de nødvendige aftaler med de lande i Afrika, der skal huse de flygtninge og migranter, som EU vender om på åbent hav. Og det er lige nøjagtig EU-landenes udfordring, hvis de vil bremse op for antallet af overfyldte både i Middelhavet uden at bruge krudt og kugler, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Det kræver aftaler mellem EU og lande udenfor – aftaler a la den, Spanien har med Marokko. Flere af de nordafrikanske lande nægter af forståelige grunde at indgå sådanne aftaler, der efterlader hele ansvaret hos dem. Andre lande vil det ikke være muligt at indgå aftale om tilbagesendelse med uden at bryde med eksempelvis den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger flygtninge- og migrationseksperten.

Aftalerne med disse to lande var effektive, understreger Thomas Gammeltoft-Hansen. Men de var også stærkt problematiske set med flygtningenes og migranternes øjne i lyset af de marokkanske og libyske myndighedernes overgreb.