»Vi gav alt. Det var ikke nok«

Den Putin-kritiske opposition led et ydmygende nederlag ved det russiske valg. Det skyldtes ikke valgsvindel.

Medlem af det russiske parlament Dmitry Gudkov adresserer publikum under valgkampen i Moska (REUTERS/Andrew Osborn) Fold sammen
Læs mere

Klokken var over midnat, da nederlaget stod klart. Optællingsresultaterne lyste hvidt på sort på storskærmen midt i valghovedkvarteret.

Oppositionskandidaten Dmitrij Gudkov havde ikke opnået genvalg.

Omkring skærmen stod de unge aktivister med forstenede ansigter. De havde knoklet for deres kandidat i månedsvis. En ung kvinde begyndte at græde. En fyr klemte om sit plastickrus og slugte den sidste slurk cognac. Den 19-årige matematikstuderende Aleksander Brusentsev rystede bare på hovedet.

»Det kan ikke passe. Det kan bare ikke passe,« sagde han.

Søndagens russiske valg efterlod gravkammerstemning hos de små Putin-kritiske oppositionspartier. Ved valget mistede de deres eneste tilbageværende repræsentant, 36-årige Dmitrij Gudkov, i det russiske parlament, Dumaen. Imens kunne præsident Putins parti ifølge de officielle resultater fejre et historisk tre fjerdedeles flertal i den lovgivende forsamling. Det betyder, at præsidentens parti nu egenhændigt kan omskrive forfatningen.

Det præcise valgresultat er dog omstridt. Videooptagelser fra officielle overvågningskameraer viser åbenlys valgsvindel på en række valgsteder. Et mystisk hop i valgdeltagelsen mellem klokken 18 og 20 på valgdagen har bestyrket mistanken. Frasorterer man en række af de mest mistænkelige valgsteder, så står Putins parti nærmere til 40 procent i stedet for 54 procent af stemmerne ifølge beregninger fra oppositionsavisen Slon.

Men selv hvis man tager det for pålydende, så redder det ikke den Putin-kritiske opposition. Den krydser stadig ikke spærregrænsen på fem procent. Det »rensede« resultat gavner i stedet de overvejende Putin-loyale kommunister og det ultranationalistiske LDPR, der gik til valg på løfter om at genoprette Sovjetunionens grænser.

Uanset valgfusk markerer valget derfor nærmere en politisk dødsdom over landets liberale opposition, siger den politiske analytiker Dmitrij Oresjkin.

Et eksempel er den 36-årige Dmitrij Gudkov, en af oppositionens stærkeste kandidater, der stillede op i en af landets mest liberale og veluddannede valgkredse. Hans nederlag skyldes til dels, at det regerende parti havde langt flere kampagnepenge og udelukkede ham fra statsligt TV. Men kredsresultatet på beskedne 19 procent til Gudkov mod henholdsvis 25 og 17 procent til to Putin-loyale kandidater, illustrerer, hvor historisk svagt oppositionen står i kølvandet på Putins patriotiske mobilisering de seneste tre år, siger Oresjkin.

»De er blevet et femte hjul. Vælgerne har ikke brug for dem. Folk siger: Putin genrejser Rusland, og hvis det ikke lykkes, så er det Vestens skyld. Det argument holder stand,« siger Dmitrij Oresjkin.

I valghovedkvarteret forsøgte de unge frivillige at holde modet oppe trods de nedslående tal på skærmen. For Aleksander Brusentsev var det svært. Siden april har han kæmpet mod alle odds for at få en alternativ stemme i parlamentet. Men hovedstadens indbyggere gad end ikke stemme. Valgdeltagelsen i byen endte på de historisk lave 35 procent.

»Jeg kan ikke sige, at vi kunne have gjort noget bedre eller mere. Jeg ved det ikke. Vi gav alt. Men det var ikke nok.« siger Aleksander Brusentsev.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland.