»Vi er ikke længere bange«

Truslen om død og ødelæggelse er en del af hverdagslivet for landsbyboerne i Ninger, der ligger i et af Kinas fattigste bjergområder i den sydvestlige Yunnan-provins.

Brødrene Chen Xiao Young (tv.) og Chen Xiao Liang foran resterne af familiens hus i Ning'er. Foto: Christina Boutrup Fold sammen
Læs mere

På afstand ligner Ninger alle de andre små bjerglandsbyer i den sydvestkinesiske Yunnan-provins. Men den ødelagte hovedvej, som skærer sig igennem de smukke grønne temarker, røber den katastrofe, som for nylig ramte de fattige bønder i området.

Nogle steder er vejen helt væk. Andre steder er asfalten sprækket som en pølse, der har fået for meget varme på grillen. De blå telte bliver synlige, når man kommer tættere på. De er overalt og står som farvestrålende pletter mellem de gamle huse af træ og ler, som ikke længere kan bruges.

Den 14-årige Chen Xiao Young forsøger sammen med sin bror Chen Xiao Liang at sortere træet fra den store bunke af murbrokker, som engang var deres hjem. Store dele af huset er kollapset, og resten er ødelagt af det jordskælv, som ramte dem den 4. juni kl. halv seks om morgenen.

De to drenge og deres mor nåede sammen med deres 83-årige bedstemor at komme ud af huset, før det meste styrtede sammen. Nu står den gamle kone og laver mad inde i husets skelet, som om hun ikke har opdaget, at alt omkring hende ligger i ruiner.

Børnenes ansvar
Drengenes far døde for mange år siden, og deres mor arbejder i temarkerne, så det er deres ansvar at finde ud af, hvor meget der kan genbruges, når de skal bygge et nyt hus.

»Vi skal bruge 30.000-40.000 RMB (ca. 21.000-28.000 kr.) til at bygge et nyt hus. Dem kan vi låne i banken. Resten betaler regeringen,« siger den yngste af drengene, som pludselig ser helt voksen ud i blikket.

Hans 17-årige storebror står ved siden af med opsmøgede ærmer og ser mere opgivende ud.

Jordskælvet blev målt til 6,4 på Richterskalaen og er det værste, der har ramt regionen i 30 år. Tre personer mistede livet, og 346 blev såret. Dertil kommer de enorme ødelæggelser, som har gjort 180.000 mennesker hjemløse.

Drengene har mistet stort set alt, hvad de havde af værdi, og nu står deres hårde senge tæt i et af de blå nødhjælpstelte, som Folkets Befrielseshær har uddelt. Et par grise og en enkelt hanekylling går rundt i ruinerne, men resten af deres dyr er døde. Desuden har mange bønder mistet alt deres korn og te, fordi terrassemarkerne ikke kunne klare jordskælvet.

Et fattigt område
Ninger er ikke det eneste område omkring byen Simao, der er blevet ramt, men det er her, ødelæggelserne er størst, samtidig med at det er et af Kinas fattigste områder.

De kinesiske myndigheder har sammen med Kinas hær uddelt telte og tæpper, men det er langtfra tilstrækkeligt til de op mod en million mennesker, som er blevet berørt af jordskælvet. Derfor har udenlandske organisationer som amerikanske Amity Foundation uddelt yderligere telte, tøj og mad, og organisationerne hjælper også lokalregeringen med genopbygningen af huse, skoler og kunstvandingssystemer.

Unicef har forsøgt at yde psykologisk støtte til de mange små børn, som har problemer med at sove om natten. Ikke mindst fordi der har været efterskælv hver eneste dag efter jordskælvet.

Men for de to hårdtarbejdende drenge, som går og knokler i ruinerne, er risikoen for endnu et alvorligt jordskælv blevet hverdag. De har ikke så meget at miste.

»Vi er ikke bange mere. Men vi var meget bange, da det store jordskælv skete,« siger den yngste.