»Vi er folket« »Nej, det er vi«

Pegida-demonstranterne i Dresden ser sig selv midt i en historisk opstand mod politikerne og pressen i Tyskland. Men modbevægelsen rejser sig i hele landet – ansporet af kansler Merkel.

Pegida-bevægelsen demonstrerede for 12. gang i Dresden mandag aften. Demonstranterne bærer et skilt med et billede af kansler Angela Merkel og en tekst, der siger: »Madame Merkel her er folket«. Fold sammen
Læs mere
Foto: ROBERT MICHAEL

DRESDEN: Når man kæmper om, hvem der repræsenterer »folket«, er det naturligvis afgørende, hvor mange man er, og efter terrorangrebet på satiremagasinet Charlie Hebdo er demonstrationerne i Tyskland for og imod Dresdens Pegida-bevægelse blevet til et opgør mellem stadig flere tyskere. Mandag aften gik 25.000 på gaden i den tidligere østtyske by sammen med de selvudnævnte »patrioter« fra Pegida, der fremstiller de islamistisk begrundede drab i Paris som en bekræftelse på, at »aftenlandet« – dermed menes Vesteuropa – er ved at blive »islamiseret«. »Vi er folket,« lød det igen og igen. Men modbevægelsen vokser dog langt hurtigere. Lørdag samledes 35.000 mennesker i Dresden, og mandag gik 100.000 på gaden over hele Tyskland for et »kulørt« og »åbent« Tyskland, der vil bekæmpe islamismen side om side med landets muslimer. »Vi er folket,« lød det med tryk på »vi«. Terrorangrebet i Paris bliver brugt i oprøret i Dresden – og modreaktionen Tyskland over.

»Løgnepressen«

Mandag aften i Pegida-lejren er stemningen intens før marchen. Vreden hænger i luften. Ikke bare mod terrorister, men nok så meget mod de tyske politikere og pressen, der er kommet fra hele verden for at beskrive fænomenet. Lutz Bachmann, der er en af grundlæggerne af Pegida, siger i en tale, at demonstranterne er blevet »latterliggjort og nedgjort« af medierne, som nu er blevet belært af virkeligheden.

»Endnu engang ryster et grusomt, religiøst motiveret terrorangreb verden,« siger han og kalder Paris for »endnu et bevis for Pegidas berettigelse.«

Lutz Bachmann opstiller seks krav til politikerne. En begrænsning af indvandringen. Ret og pligt til integration. Udvisning af religiøse fanatikere. Folkeafstemninger. Slut på krigsførelse mod Rusland og flere midler til indre sikkerhed.

»Det bliver spændende at se, hvad medierne får ud af de seks punkter,« siger han.

Det udløser taktfaste råb mod »løgnepressen«. Den 70-årige Jutta Starke har som mange andre medbragt et skilt. Der står »Feje presse. I er ikke Charlie.« Ved siden af har hun listet de få, som hun mener har fortjent at smykke sig med Charlie Hebdos navn. Salman Rushdie, Theo van Gogh, Kurt Westergaard, Ayan Hirsi Ali, Lars Hedegaard og Lars Vilks. Der er to danskere ud af seks.

»Det handler om, at vi forsvarer vores sekulariserede love. Derfor er jeg her,« siger hun.

Jutta Starke vil som mange andre vide, hvilket medie, journalisterne kommer fra. Hun fremhæver de antimuslimske internetsider Snaphanen og Uriasposten, bloggeren Mikael Jalving og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt. Også Jyllands-Postens debatsider får ros. I Berlingske Tidende »står der somme tider noget rigtigt«, siger hun. Hun taler lidt dansk. Hun kan huske, at en boligforening i Kokkedal i 2012 ikke ville opstille et juletræ efter modstand fra muslimer og slår over i dansk: »Danmark er et yndigt land.«

Jutta Starke er i mindretal som kvinde. Her er flest mænd. Mange yngre, men især mange midaldrende. Modsat weekendens demonstration for åbenhed, der var præget af Dresdens kvinder. Igen og igen bliver det sagt, at pressen er i den »politiske kastes« tjeneste og ikke rapporterer, hvad der virkelig sker. Men nu er en opstand ifølge Pegida-folket i gang. »Målet er fuldt,« står der på et skilt. »Vi er den anstændige opstand« på et andet.

Den 32-årige Mike fra Thüringen bærer et skilt med årstallene 1953, 1989 og 2014/2015. Datoer for tyske folkeopstande, siger han. Han mener, at han bliver hånet af sin egen regering.

»Jeg fordømmer denne radikale islamisme, som de siger, hører til Tyskland.«Regeringen siger jo ikke, at islamismen hører til Tyskland.

»De siger islam. Islam og islamisme. Det er en svær skillelinje. Jeg siger radikalisme. Jeg har ikke noget imod islam. Det er radikale elementer, der skal bekæmpes,« siger han.

Sådan ser regeringen det vel også.

»Ja, men der sker for lidt.«

Vores børnebørn skal ikke gå på koranskole

Den 61-årige Bernd H. sidder og binder et skilt med navnet på sin hjemby fast på en tysk fane.

»Det er noget enestående i historien, der sker. Det er begyndelsen på enden for systemet,« siger han.

Systemet er ifølge Bernd H. hundreder af års tilintetgørelse af folket gennem »finanspolitikere« og pressen. »Islamisering« er bare en overskrift, siger han. I Dresden er der relativt få udlændinge og færre muslimer.

En ældre mand i nydeligt tøj holder et skilt, hvor der står, at en »patriot« altid må være klar til at forsvare sit land mod sin regering. Jeg spørger ham, hvad der mere præcist skal forsvares mod hvad.

»Vi er tyske, og vil vil også være tyske om 20 år. Og vil have, at vores børnebørn ikke skal gå på koranskole,« siger han.

Jeg spørger, om der er nogen, der kræver det. En kvinde fortæller ham, at han ikke skal sige mere. Det nytter ikke. Hun giver mig Pegidas program med 19 punkter. Læs det og fortæl selv, hvad der står, siger hun.

Mange tyskere godtager ikke Pegidas insisteren på, at bevægelsen ikke er antimuslimsk og fremmedfjendsk. Den 22-årige studerende Janna Rüchart står i en af de små moddemonstrationer på ruten. De råber »ingen plads til nazipropaganda«. Janna Rüchart har bemærket, at demonstranterne meget gerne vil præsentere sig som »folket«, men bryder sig ikke om, at de bruger slagordet fra folkeopstanden mod DDR. Hun fortæller, at hun begyndte at komme til moddemonstrationerne, da hun så en gruppe Pegida-demonstranter chikanerede en udenlandsk udseende mand, der ville stige om bord på et tog.

»Jeg synes, der gemmer sig en fremmedfjendtlig ideologi,« siger hun.

I Berlin har Angela Merkel forstærket sin klare kant til Pegida-demonstranterne. Tirsdag skal Angela Merkel og præsident Joachim Gauck sammen med mange andre politikere deltage i en mindesseance for tolerance og religionsfrihed sammen med muslimernes centralråd, kirkeforeninger og jødernes centralråd. Mandag understregede hun sin enighed med tidligere præsident Christian Wulffs berømte citat fra 2010 om, at islam, ligesom kristendom og jødedom, »hører til Tyskland«.

»Jeg er kansler for alle tyske. Det inkluderer alle, der lever permanent her – uanset hvilken oprindelse de har,« sagde Angela Merkel.