»Vi bomber ikke børn. Vi bomber jihadister«

Oprørerne, som Rusland bomber i den syriske by Aleppo, er fra al-Nusra-bevægelsen, som også Vesten stempler som en terrororganisation. Og USA samarbejder ikke som lovet. Det siger Ruslands ambassadør i Danmark.

Ruslands ambassadør i Danmmark, Mikhail Vanin. Foto: Erik Refner Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Islamisk Stat er langtfra de eneste terrorister i det krigshærgede Syrien. Der er desuden islamisterne i al-Nusra Fronten, som også vestlige regeringer har stemplet som en terrororganisation. Det er al-Nusra (Jabhat Fateh al-Sham efter en navneforandring for nylig), der huserer i den østlige del af millionbyen Aleppo, og det er al-Nusra-jihadisterne, som de russiske kampfly bombarderer.

Det fastslår Ruslands ambassadør i Danmark, Mikhail Vanin, i et interview med Berlingske efter den danske udenrigsminister Kristian Jensens anklage om, at det russiske militær begår krigsforbrydelser i Aleppo ved at bombe civilebefolkningen.

»Det russiske militær angriber aldrig med overlæg civilbefolkningen i Aleppo. Det er jeg overbevist om,« siger ambassadøren.

Men det er jo ikke kun regeringerne i USA, Danmark og andre vestlige lande, der anklager de russiske fly for at bombe hospitaler og civile. Det gør FNs generalsekretær også?

»Hvis det sker, så sker det ikke bevidst. Aldrig. Civilbefolkningen er ikke vort mål. Vi bekriger ikke børn. Vi bekriger jihadister,« svarer ambassadøren.

Og brugen af klyngebomber?

»Jeg er ikke specialist i ammunition. Men jeg ved med sikkerhed, at vi kun bruger konventionelle våben. Kun våben, der er tilladt,« fastslår Mikhail Vanin, der også afviser, at Rusland bruger fosforbomber som påstået af flere øjenvidner i Aleppo.

Forsøger at undgå civile tab

Menneskeretighedsorganisationen Human Rights Watch har dokumenteret Ruslands brug af klyngebomber, der spredes over et stort område og derfor dræber og lemlæster mange civile. Men Rusland har – som en lang række andre lande, herunder USA, Kina, Indien og Pakistan – ikke tiltrådt den internationale konvention mod klyngebomber.

Ifølge Ruslands ambassadør går de russiske bombefly faktisk forsigtig til værks for netop ikke at ramme civilbefolkningen. Men jihadisterne i al-Nusra gemmer sig blandt de civile, siger han.

»Vi ved, at al-Nusra bruger civilbefolkningen som levende skjold, og derfor forsøger vi at bombe så præcist som muligt,« siger den russiske repræsentant i Danmark.

Han beskylder samtidig USA for ikke at levere som aftalt i forhandlingerne med Rusland om Syrien.

»Amerikanerne har lovet at adskille de såkaldte moderate oprørere fra jihadisterne, og det har de ikke leveret. Lad os dog vide, hvor disse moderate oppositionsgrupper befinder sig, så vi kan undgå at bombe dem. Men nej, den information kan I ikke få, får vi at vide,« siger ambassadøren og tager dermed et stridspunkt op, som også Ruslands udenrigsminister, Sergei Lavrov, gjorde en del ud af i et interview med BBC World for et par uger siden.

Angreb på humanitær konvoj

Ambassadøren går også i rette med påstanden om, at det var russiske bombefly, der angreb en humanitær konvoj tilbage i september, hvor 18 lastbiler med nødhjælp blev ødelagt, og 20 mennesker mistede livet.

»Det er jo stadig blevet ikke undersøgt, og det virker meget mærkeligt, at vi skulle angribe denne konvoj, når der var enighed om en våbenhvile,« siger ambassadøren.

»Der er også noget meget mystisk ved selve angrebet, og vi støtter en seriøs og detaljeret undersøgelse af, hvad der skete. Hvilken slags ammunition blev anvendt, hvor kom angrebet fra? Hvorfor var der »kun« udbrændte lastbiler på stedet? De var ikke engang væltet omkuld, hvilket ellers er normalt ved luftangreb eller angreb med granater. Men der er ingen spor efter bomber fra luften eller granatnedslag – heller ikke i asfalten. Der er ingen bombekratere. Det ser mystisk ud,« siger Mikhail Vanin, der i samme åndedrag siger, at man finder det mærkeligt, at den USA-ledede koalition angreb syriske tropper på en militærbase i Deir al-Zour i det østlige Syrien i sidste måned.

»Den såkaldte koalition kendte jo alt til området. Frontlinien har ikke rykket sig, og de syriske styrker har været omringet af jihadisterne i mere end to år. Så hvorfor vidste koalitionen ikke, hvor jihadisterne befandt sig, og hvor den syriske hær var? Hvorfor angreb koalitionen – med dansk deltagelse – de syriske tropper, lige som våbenhvilen var trådt i kraft?

Men denne hændelse har koalitionen jo beklaget og undskyldt, og ...

»Ja, det er typisk for Vesten. I siger: »Ja, det er rigtigt, at vi har ødelagt et hospital, en landsby, men det var en fejltagelse.« Irak er ødelagt, Libyen er ødelagt, og nu har I så dræbt 80 syriske soldater. Men bare rolig, det var en fejltagelse, får vi så at vide.«

Vil Rusland støtte en international, uafhængig efterforskning af alle de stridende parters mulige krigsforbrydelser?

»Min personlige holdning er, at alle krigsforbrydelser naturligvis skal efterforskes, men først og fremmest er det syrerne selv, der må blive enige om det,« siger ambassadøren, der erkender, at det dermed bliver svært at få en sådan efterforskning op at stå.

»Det er ikke nemt at undersøge den slags. Det ved I jo selv her i Danmark, hvor kommissionen, der skulle undersøge krigene i Irak og Afghanistan, blev nedlagt. Selv i et land som Danmark er det meget svært,« han.

Rusland husker stadig Libyen

Hvad med en flyveforbudszone, der skal beskytte civilbefolkningen i Aleppo og andre steder, men som samtidig skal gøre det muligt at fortsætte med bombardementerne af Islamisk Stat?

»Den slags må vi diskutere i FNs Sikkerhedsråd. Det er det eneste sted, den slags beslutninger hører hjemme. Unilaterale skridt i den her retning vil være rigtigt farligt.«

Men er det helt utænkeligt for Rusland at støtte en sådan flyveforbudszone?

»For at finde en fælles løsning og få standset blodbadet er vi parate til alt. Men der er mange problemer med en flyveforbudszone. Vi husker Libyen 2011. Hvad skete der efter beslutningen i FNs Sikkerhedsråd om en flyveforbudszone? NATOs fly gik på vingerne og begyndte at bombe Libyen, ødelægge landet for blot at bane vejen for endnu et fristed for terrorister,« siger Mikhail Vanin til Berlingske.