Vestens kikkert er stift rettet mod øst

Højspændt. Rusland har lovet at respektere Ukraines grænser, men hvad sker der, hvis nogle af de mange russere i Ukraine bliver angrebet?

Situationen på Krim-halvøen, der er Ukraines sydligste region, udviklede sig i går til et drama, da bevæbnede mænd besatte det lokale parlament, der kort efter udskrev en folkeafstemning om regionens selvstændighed. Gaderne i byen Simferopal blev fyldt med demonstranter, der råbte slagord som: »Krim er Rusland, Krim er Rusland!« Krim er den eneste ukrainske region, der endnu ikke har accepteret de nye magt-havere i Kiev. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: 80 russiske krigsskibe er blevet sendt på øvelse i Østersøen og i Barents-havet. Hær og luftvåben er til dels i beredskab. Russiske kampfly er på grænsepatrulje. Det meddeler det russiske forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Interfax.

Den ukrainske regering beskyldte i går russiske pansrede køretøjer for at køre patrulje i den ukrainske havneby Sevastopol, hvor Rusland har en base for sin sortehavsflåde. Det sårede Rusland spiller med de militære muskler.

Med den nye pro-europæiske regering i Kiev er den russiske præsident, Vladimir Putins, drømme om en stærk toldunion med Ukraine smuldret, og nu frygter Rusland også for sine interesser på Krim.

»Et politisk Tjernobyl – ikke mindre farlig end det atomare Tjernobyl,« kaldte lederen af det russiske kommunistparti, Gennadi Sjuganov, ifølge den tyske avis Die Zeit revolutionen i Ukraine.

Den ukrainske revolution skaber stærke spændinger på Krim-halvøen, og russernes reaktion skaber frygt i mange hovedstæder – ikke mindst i Kiev.

Den nye regering i Ukraine advarer Rusland mod forkerte troppebevægelser. Hvis russisk militær uanmeldt bevæger sig uden for den fastlagte zone omkring sortehavsbasen, vil det blive opfattet som »militær aggression,« sagde den midlertidige præsident, Alexander Turtschinov, i går.

På et officielt besøg i London lovede Tysklands kansler, Angela Merkel, at beskytte Ukraine, når det handler om »ret og frihed«. I Warszawa kaldte den polske regeringschef, Donald Tusk, Krim for en test af Ruslands »sande hensigter« med Ukraine, skriver nyhedsbureauet dpa.

I Bruxelles erklærede Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, sig »yderst bekymret«. Ved et møde mellem de 28 NATO-lande og den nye ukrainske viceforsvarsminister, Alexander Olejnik, opfordrede han Rusland til ikke at foretage sig noget, som kan øge spændingerne eller føre til misforståelser. Fogh Rasmussen understregede dog, at NATO ikke har kendskab til russiske angreb på organisationen.

Russiske repræsentanter kaldte den militære mobilisering for »ordinære militære øvelser« og har både bekræftet, at Krim-halvøen er en del af Ukraine og lovet ikke at blande sig i Ukraines indre anliggender. De kritiserer tværtimod Europa for at anerkende en illegitim regering i Ukraine og for ikke at holde fast på den køreplan, der på europæisk initiativ blev vedtaget i sidste uge.

Vil være en velagtet stormagt

Russiske myndigheder fastlår dog samtidig, at Rusland »stærkt og kompromisløst« vil beskytte sine borgere på Krim, og de tilbyder ophold til Ukraines afsatte præsident, Viktor Janukovitj, som den nye ukrainske regering efterspørger for massemord, hvilket yderligere skærper konflikten. Ifølge nyhedsbureauet RIA vil han afholde en pressekonference i dag i Rusland.

Situationen i Østeuropa har ifølge avisen Die Zeits mellemøstkorrespondent, Michael Thumann, ikke været så sprængfarlig siden Ruslands krig med nabolandet Georgien i 2008. Mange iagttagere er overbeviste om, at Rusland ingen interesse har i en militær konflikt. Blandt andre Georgiens forsvarsminister, Irakli Alasania. Ukraines NATO-ambassadør, Ihor Dolhov, afviste i går at bede om militær assistance fra NATO, og opfordrede til, at der blev fokuseret på økonomiske hjælpepakker i stedet for militær indgriben.

»Vi forventer, at alle lande lever op til normerne i folkeretten. Der er ingen international lov, der giver ret til militær indgriben i et andet land. Vi håber, at de opfordringer, vi hører fra Bruxelles og andre steder, vil virke, og at der ikke kommer aktiviteter af den slags,« sagde Ihor Dolhov.

Ifølge Michael Thumann er Rusland såret, men grundlæggende interesseret i at fremstå som en velagtet verdensmagt og ikke som en krigsførende. Det russiske mål kan være en form for føderalisme med autonomi til Krim, skriver han.

Men hvad sker der, hvis nationalistiske ukrainere og russere i større stil går i kamp mod hinanden på Krim? Så vil Ruslands præsident Vladimir Putin formentligt gribe ind på russernes side, vurderer Michael Thumann, der kalder de russiske manøvrer for »en leg med ilden«.