Vesten kritiserer – men uden større forhåbninger

Der var i går heftig vestlig kritik af forløbet af det russiske valg, hvor man især angreb Putins greb om de russiske medier. Men der er ingen voldsom tro på, at kritikken vil have nogen indflydelse i Rusland.

Lettere resigneret rykkede det internationale samfund i går ud med en kritik af forløbet af det russiske valg, der sikrede Vladimir Putins regeringsparti et overvældende flertal i parlamentet.

Den hårdeste kritik kom fra Europas Organisation for Sikkerhed og Samarbejde, OSCE, der blev skabt efter afslutningen af den Kolde Krig med netop det formål at lede de tidligere kommunistiske lande ind på en demokratisk kurs.

»Valget var ikke retfærdigt og forsømte at leve op til en række af de standarder, som OSCE og Europarådet forlanger af demokratiske valg,« hed det i en udtalelse fra OSCE. Den russiske valgkamp fandt sted i en »atmosfære, som gjorde politisk konkurrence umulig«, hed det fra OSCE, der især kritiserede de russiske medier for at have været ukritiske rygklappere for Putin og hans politiske støtter.

OSCE havde på forhånd opgivet at overvåge valget – hvilket organisationen ellers er forpligtiget til – efter at det havde været svært for OSCE-observatører at få visum til Rusland. Kun 330 internationale observatører var på plads til at overvåge stemmeafgivningen i over 100.000 valgsteder i det russiske kæmperige. Rusland har afvist, at man har forsøgt at forhindre en international overvågning af valget, og Putin har beskyldt USA for direkte at stå bag OSCE-tilbagetrækningen i et forsøg på at sortsværte det russiske demokrati.

Tysk bekymring
Fra vestlig side lød der i går kraftige opfordringer til den russiske regering om at undersøge mulige tilfælde af valgsvindel – blandt andet i Tjetjenien.

»Vi er bekymrede over afviklingen af dette valg,« sagde en talsmand for Det Hvide Hus.

Den hårdeste kritik kom imidlertid fra Tyskland, der ellers siden kommunismens fald har arbejdet hårdt for at skabe et »særligt forhold« til Rusland og forsøge at flytte Rusland i vestlig retning gennem en dialog.

»Målt ud fra vores målestok var der ikke tale om et frit, fair eller demokratisk valg,« sagde en talsmand for den tyske regering. Den hårde tyske udmelding er endnu et tegn på, at hvedebrødsårene mellem Tyskland og Rusland siden Berlin-Murens fald er ved at ebbe ud.

På den anden side måtte man fra vestlig side også erkende, at der i øjeblikket ikke findes nogen brugbar eller reel russisk opposition til Vladimir Putins nationalistiske politik, og at han på trods af misbrug af medierne og diverse mindre tilfælde af valgsvindel under alle omstændigheder var russernes klare valg.

Og russiske politiske uafhængige eksperter som Fjodor Lukanov tvivlede i går på, at den vestlige kritik vil få nogen betydning i Rusland:

»Man har vænnet sig til, at Vesten kritiserer valgene. Det skete i 2003 og i 2004. Mange russere mener, at det er rituelt fra vestlig side.«