Vestager tæt på forlig med kontroversiel russisk gasgigant

Russiske Gazprom er tæt på et forlig med den danske EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, der skal give lavere gaspriser i otte EU-lande. Ifølge kritikere bør Vestager dog se sagen i et storpolitisk perspektiv og derfor ikke indgå forlig med det statskontrollerede, russiske selskab.

EUs danske kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, kan være på vej til at indgå et forlig med den russiske gasgigant Gazprom, der ifølge EU-Kommissionen blandt andet har opkrævet for høje gaspriser i otte central- og østeuropæiske lande. Kritikere mener, at det vil sende et forkert signal, fordi Gazprom er kontrolleret af den russiske stat, som har en storpolitisk agenda med gassen. Her ses Vestager forklare sin beslutning i Apple-sagen, hvor hun omvendt har valgt konfrontationen. EPA/MICHAEL REYNOLDS Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er en ganske særlig gæst, der onsdag lægger vejen forbi Margrethe Vestagers kontor i Bruxelles. Aleksandr Medvedev er næstkommanderende i den russiske gasgigant, Gazprom, der på flere fronter er raget uklar med EU-Kommissionen og en række EU-lande.

Efter en række møder mellem de to det seneste halvandet år håber Medvedev med onsdagens besøg, at han og Vestager kan nå så langt, at et forlig er inden for rækkevidde i den sag, som Vestager formelt åbnede mod Gazprom i april sidste år. Ifølge EU-Kommissionen har Gazprom misbrugt sin dominerende position i otte central- og østeuropæiske lande til at opkræve for høje gaspriser og sætte restriktioner på videresalg af gassen.

Ifølge Berlingskes oplysninger er parterne tæt på et forlig, men da den russiske stat har kontrollen over Gazprom, er der uhyre mange politiske interesser involveret. Den danske EU-kommissær mener dog, at stor­politik skal holdes ude af sagen, og at et forlig nogle gange er det bedste for konkurrencen.

»Jeg gør en dyd ud af at betragte det som en konkurrencesag. Vi er forpligtet til at være neutrale over for ejerskab og nationalitet, men hvis du vil være i det europæiske marked, så skal det ske efter de europæiske regler. Opgaven er at løse sagerne og finde den metode, som mest effektivt gør dette. Tit er den forhandlede løsning hurtigere og siger, hvad du skal gøre fremadrettet, hvor den mere konfrontatoriske løsning giver en straf for, hvad du har gjort i fortiden, men ikke nødvendigvis ændrer adfærden fremadrettet,« siger Margrethe Vestager.

Især Litauen og Polen har været meget højlydte i kritikken. I disse lande har Gazproms priser været højere end i Tyskland på trods af, at landene ligger tættere på Rusland end Tyskland. En diplomat siger til Financial Times, at det politisk vil være et »meget dårligt signal,« hvis det ender med et forlig og dermed ingen bøde til Gazprom, som ellers i teorien kunne være i milliardklassen.

Netop Gazprom står bag den omstridte udvidelse af gasledningen gennem Østersøen og dansk farvand til Greifswald i det nordlige Tyskland, kaldet Nord Stream 2. Gazprom er samtidig medejer af den gasledning, der i dag under restriktioner transporterer gassen fra Nord Stream 1 videre ned gennem Tyskland. I begge sager har Gazprom brug for EUs gode vilje, og derfor kan Vestagers konkurrencesag ifølge central- og østeuropæiske lande ikke ses som en isoleret sag.

Men Vest­ager insisterer:

»Jeg kan ikke overskue, hvad det ville betyde, hvis jeg skulle rode storpolitik ind i dette. Man er nødt til at se på det som en konkurrencesag, ellers kan man ikke løse det. Vi skal forsøge at skabe et marked, der fungerer, uanset hvad man måtte mene om alt det andet.«

Gazprom spiller på flere heste

Mens den store sag om for høje gaspriser og restriktioner på videresalg af gassen har ligget øverst i Vestagers bunke af sager med forbindelse til Gazprom, så skal den danske kommissær også snart træffe beslutning i en anden sag, som er uhyre vigtig for Gazprom.

Den russiske gasgigant ejer nemlig 51 procent af Nord Stream-gasledningen, der løber fra Rusland gennem Østersøen - lige syd for Bornholm - og til Greifswald i Tyskland. En stor del af gassen transporteres videre ned gennem Tyskland i en anden gasledning, kaldet Opal, og den er Gazprom også medejer af.

Da Opal transporterer gas gennem EU, gælder den europæiske energilovgivning, som siger, at andre skal have adgang til energiinfrastrukturen også. Der er imidlertid ikke anden gas i Greifswald end den russiske gas, som kommer gennem Nord Stream, og derfor er har EU-Kommissionen lagt en begrænsning på Opal, så Gazprom kun kan bruge 50 procent af rørledningens kapacitet.

Det er et kæmpe minus for Gazprom og en stærkt medvirkende årsag til, at Nord Stream heller ikke bruger sin kapacitet fuldt ud. Derfor ønsker Gazprom at få dispensation til at bruge mere af Opals kapacitet, selv om det egentlig vil stride imod EU-lovgivningen.

Hvis Vestager giver grønt lys for det, vil det utvivlsomt skabe et ramaskrig i de central- og østeuropæiske lande, der vil se det som en klar håndsrækning til Gazprom og den russiske stat, som ejer en kontrollerende andel af Gazprom.

Dansk hovedpine

Endnu større ballade skaber den planlagte udvidelse af gasledningen gennem Østersøen, kaldet Nord Stream 2, som ifølge Gazproms tidsplan skal være i drift i slutningen af 2019. Såvel de central- og østeuropæiske lande som Danmark og Sverige er bekymrede for Nord Stream 2, som vil give Rusland mulighed for at sende sin gas til Tyskland udenom rørledningerne i Ukraine, og samtidig vil forstærke Gazproms dominerende position i Europa.

Nord Stream 2 ligger ikke direkte på Vestagers bord, men jurister fra Vestagers konkurrencehold har været med til at se på, om den europæiske lovgivning for rørledninger også kan omfatte eksportlinjer, som Nord Stream 2, der kun fører gas til EU, men ikke rundt i selve EU.

EU-Kommissionen er ikke kommet med et svar endnu, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efterlyste så sent som på EU-topmødet i sidste uge snarlig afklaring.

Det kom der dog ikke fra EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, der personligt har luftet sin modstand mod Nord Stream 2. Men Juncker og EU-Kommissionen har umiddelbart haft svært ved at finde en juridisk holdbar grund til at blokere for projektet, der følger den samme linjeføring som den første Nord Stream-ledning, som EU-Kommissionen ikke havde nogen problemer med.

Samtidig er stærke tyske kræfter involveret i Nord Stream 2, hvilket gør det politisk vanskeligt at blokere for såvel EU-Kommissionen som for Danmark, der i teorien kan sige nej til at lade gasledningen løbe gennem dansk farvand, selv om det i første omgang er en ren administrativ miljøvurdering, der er tale om fra dansk side.