Verdenskendt dansk fysiker sidder i toppen af USAs forskningsmiljø: »Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville være her i to år«

Den verdenskendte danske fysiker Lene Hau er hædret i en grad, som overgår de fleste. Efter 35 år i USA er hun lige så amerikansk som dansk, siger hun. Men med årene er hendes danske rødder trådt tydeligere frem.

Lene Hau er blevet hædret med mange priser gennem tiden. Her ses hun, da hun blev tildelt Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2013. Den går til Danmarks dygtigste forskere. Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix

En forårsdag i 2011 erkendte Søren Krarup fra Dansk Folkeparti i folketingssalen, at han som skoledreng havde været »meget dårlig« til procentregning.

Alligevel studsede politikeren dengang ved en udtalelse fra den verdenskendte danske forsker Lene Vestergaard Hau.