Verdensbanken i socialdemokratiske­ klæder

Fattigdomsbekæmpelse og kampen mod ulighed er centrale elementer i Verdensbankens nye strategi, som statsledere og ministre i dag skal tage stilling til.

Tidligere var Verdensbanken kendt for en liberalistisk tilgang til verdensøkonomien. Her demonstrerer man mod Verdensbanken i 1968 foran Bella Centret, som dengang lå på Bellahøj i København. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Verdensbankens ledelse med den nye præsident, Jim Yong Kim, i spidsen vil i dag forsøge at få opbakning til en ny, samlet strategi for bankens virke.

Nyskabelsen er ikke mindst, at Verdensbanken, der i årtier har været kendt – og kritiseret – for sin liberalistiske tilgang til økonomi, nu målrettet vil kæmpe for at øge den økonomiske lighed i verdens lande og sætte mål for en mere ligelig fordeling af væksten.

Som den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R), der deltager i Verdenbankens forårsmøde, begejstret udtrykker det:

»Verdensbanken er nærmest blevet et halvt socialdemokratisk foretagende.«

»Det er en stor sejr for Danmark, hvis det lykkes Verdensbankens præsident at komme igennem med visionerne, som flugter rigtig godt med den danske regerings udviklingsstrategi »Retten til et bedre liv«,« siger Christian Friis Bach.

Han glæder sig samtidig over, at Verdensbanken også vil opprioritere kampen for kvinders rettigheder og kampen mod klimaforandringerne.

Kontanthjælp

Målet om en indkomstudjævning, som Verdensbankens præsident har fremlagt, går på, at der i 2030 højst må være tre procent af verdens befolkning, der lever i ekstrem fattigdom, det vil sige lever for en indkomst på 1,25 dollar om dagen eller mindre. Midlerne kan ifølge udviklingsministeren blandt andet være sociale sikkerhedsnet og kontanthjælpsprogrammer.

I dag lever omkring hver femte af verdens borgere i ekstrem fattigdom, mens tallet i 1970erne var cirka 50 procent.

For at alle skal have gavn af væksten i et land, vil Verdensbanken yderligere sætte sig som mål før 2030, at de dårligst stillede 40 procent af et lands befolkning får en indkomstudvikling, der ikke er ringere, men helst bedre end gennemsnittet for landet.

Midlerne er her fordelingspolitik og progressive skattesystemer, anfører den danske udviklingsminister.

»I øjeblikket er problemet, at trods stor vækst eksempelvis i mange afrikanske lande stiger uligheden,« påpeger Christian Friis Bach.

Social slagside

Også Folkekirkens Nødhjælp hilser Verdensbankens nye fokus på bekæmpelse af fattigdom og ulighed velkommen.

»Det er et meget positivt stilskifte. Verdensbanken har jo længe været kendt for at stå for en hårdhændet markedsøkonomi med social slagside. Men nu har også Verdensbanken indset, at økonomisk ulighed fører til social uro, og at økonomisk vækst ikke nødvendigvis kommer de fattigste til gode. Faktisk ser vi mange steder, at den økonomiske vækst fører til større ulighed,« siger generalsekretær Henrik Stubkjær.

Verdensbankens fokusering på at bekæmpe den økonomiske ulighed i verdens lande hænger sammen med en erkendelse af, at ulighed skaber ustabilitet, mens lighed omvendt ikke kun fremmer stabilitet, men også økonomisk vækst. Som omtalt i Berlingskes tillæg Politiko i begyndelsen af marts er det en erkendelse, der breder sig internationalt, men det er ikke på forhånd givet, at Verdensbanken kan få opbakning i alle medlemslandene.

I USA, hvor der er stor økonomisk ulighed, er politikerne generelt modvillige over for at forpligte sig på internationale målsætninger, og i lande som Kina og Rusland er regimerne ofte afvisende over for det, de opfatter som udenlandsk indblanding i interne anliggender.

Omvendt har både kineserne og russerne i årtier argumenteret for, at de økonomisk-sociale menneskerettigheder er vigtigere end de politiske rettigheder såsom ytringsfrihed, og derfor bør kampen for større økonomisk lighed som udgangspunkt flugte med deres ideologiske retorik.