Verdens største kongepingvinkoloni er skrumpet med 90 procent: »Det er fuldstændig uventet«

Antallet af kongepingviner på øen Ile aux Cochons er på tre årtier skrumpet fra to millioner til 200.000. I Zimbabwe mødte mange mandag op til stemmeurnerne ved første præsidentvalg siden Robert Mugabe blev afsat. I Filippinerne dræber en bombe mindst fem personer.

Kolonien af kongepingviner på Ile aux Cochons i den subantarktiske Crozet øhav, som er den største af sin slags i verden, er skrumpet med næsten 90 pct. på 35 år, konkluderer forskere på baggrund af sattelitbilleder i et studie publiceret i udgangen af juli 2018. Her ses Kongepingviner fra Possession Island i øhavet. Fold sammen
Læs mere
Foto: CELINE LE BOHEC
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Paris. Klodens største kongepingvinkoloni er skrumpet med næsten 90 procent de seneste tre årtier.

Det oplyser forskere i en artikel, der mandag er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Antarctic Science.

Der er tale om en koloni på den afsides, franske ø Ile aux Cochons, der ligger midt imellem Afrika og Antarktis. Sidste gang, forskere var på besøg på øen, var der omkring to millioner kongepingviner.

I dag - knap tre årtier senere - er det tal skrumpet til 200.000.

Det har forskere konkluderet på baggrund af satellitbilleder og billeder taget fra helikoptere, fremgår det af artiklen i Antarctic Science.

Årsagen til det store fald er et mysterie for forskerne.

»Det er fuldstændig uventet, og det er særligt væsentligt, fordi kolonien udgjorde næsten en tredjedel af verdens kongepingviner,« siger den førende forfatter til artiklen, Henri Weimerskirch.

Han er miljøforsker ved Center for Biologiske Studier i Chize i Frankrig og var med, da forskere besøgte kolonien tilbage i 1982.

Weimerskirch og hans kolleger har i tidligere studier beskrevet, at klimaforandringer - som det ser ud nu - vil betyde, at øgruppen Iles Crozet, som Ile aux Cochons er en del af, vil være ubeboelig for kongepingviner cirka i midten af dette århundrede.

En usædvanlig voldsom udgave af vejrfænomenet El Niño i 1997 kan også have spillet en rolle i faldet af antallet af kongepingviner.

Her blev Det Indiske Ocean varmet så meget op, at fisk og blæksprutter svømmede længere sydpå end normalt og dermed væk fra kongepingvinernes rækkevidde.

Det resulterede i et fald i bestanden og ringe parringsforhold i regionen, lyder det fra miljøforsker Henri Weimerskirch.

Det er ikke en mulighed for kongepingvinerne at migrere, da der ikke er andre øer i nærheden, der passer til dem.

/ritzau/AFP

 

Zimbabwe stemte i stort tal ved første valg efter Mugabe

Harare. Valgdeltagelsen ved parlaments- og præsidentvalget i Zimbabwe mandag ligger i gennemsnit omkring 75 procent, oplyser landets valgkommission ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det er højere end ved det seneste valg i 2013, siger formanden for valgkommissionen, Priscilla Chigumba.

Mandagens valg var det første, efter at landets leder gennem 37 år, Robert Mugabe, blev afsat sidste år.

Da valgstederne lukkede klokken 19, gik optællingen af stemmer i gang. Resultatet ventes senest på lørdag.

Alt tyder på, at præsidentposten bliver besat af enten den 75-årige Emmerson Mnangagwa, der overtog embedet efter Mugabes fald, eller den 40-årige oppositionsleder, Nelson Chamisa.

Mnangagwa betragtes som favorit. Men de seneste meningsmålinger har vist tæt løb mellem de to.

Hvis ingen af kandidaterne får mere end 50 procent af stemmerne, skal de to førende kandidater ud i anden valgrunde. Den ventes i givet fald at finde sted 8. september.

Lokale valgobservatører ser til, mens resultater fra et valgsted i forstaden Mbare uden for hovedstaden, Harare, gøres op mandag aften. Luis Tato/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Chefen for EU's valgobservatører, Elmar Brok, bekræfter, at meget tyder på en høj valgdeltagelse.

»I det store hele stemte mange, særligt de unge mennesker. Og i det store hele i en rigtig god stemning og overordnet fredeligt, hvilket er positivt,« siger han.

Brok tilføjer, at valget forløb fint de fleste steder, men at der var lange ventetider rundt omkring.

EU's observatører, som er tilbage i Zimbabwe efter at have været bandlyst i Mugabes tid, ventes inden for de kommende dage at give deres officielle vurdering af, om valget forløb frit, retfærdigt og efter reglerne.

I alt kunne 5,6 millioner zimbabwere vælge ny præsident samt 210 nye medlemmer til landets parlament og flere end 9000 medlemmer af lokale råd.

/ritzau/Reuters

Bombe ved kontrolpost i Filippinerne dræber mindst fem

Lamitan. En bombe ved en militær kontrolpost i det sydlige Filippinerne har tirsdag dræbt mindst fem mennesker.

Det oplyser lokale myndigheder.

Eksplosionen skete, da soldater og regeringsvenlige militstropper var ved at inspicere en varevogn, som var blevet stoppet ved kontrolposten lige efter daggry.

Det oplyser talsmand for militæret oberstløjtnant Gerry Besana.

Den voldsomme eksplosion dræbte mindst en soldat og fire militstropper. Det skete i udkanten af byen Lamitan, der hovedsageligt har kristne indbyggere, og som ligger på den overvejende muslimske ø Basilan.

Myndighederne har indledt en efterforskning af eksplosionen.

»Vi mener, at den mistænkte, som detonerede bomben, fornemmede, at han ville blive anholdt,« siger den lokale embedsmand Mujiv Hataman.

Tidligere i juli var titusinder af mennesker samlet uden for kongressen i Manila for at vise deres modstand mod voldsbølgen under præsident Dutertes to år lange styre i Filippinerne. Erik De Castro/Reuters Fold sammen
Læs mere

Basilan er en højborg for den militante gruppe Abu Sayyaf, der har svoret troskab til Islamisk Stat (IS).

Abu Sayyaf har gennem årene taget adskillige vestlige og lokale gidsler. Flere gidsler er blevet halshugget, hvis gruppens krav om løsepenge ikke er blevet opfyldt.

Hundredvis af jihadister med tilknytning til Abu Sayyaf indtog den sydlige by Marawi i maj sidste år.

Tusindvis af soldater blev sat ind for at generobre byen, men fem måneder skulle der gå, før forsvarsminister Delfin Lorenzana kunne erklære kampen mod Abu Sayyaf i Marawi for slut.

Det frygtes, at Abu Sayyaf og andre islamistiske grupper forsøger at tage kontrollen over det sydlige Filippinerne og danne et kalifat.

Ingen gruppe har taget skylden for tirsdagens bombeangreb.

Præsident Rodrigo Duterte underskrev for nylig en lov, der skal skabe større muslimsk selvstyre i den sydlige del af landet i et forsøg på at afslutte konflikten.

/ritzau/AFP