Verdens øjne hviler på Aarhus og de hjemvendte Syrien-krigere

Aarhus er blevet midtpunkt for debat om, hvordan man skal forholde sig til hjemvendte jihadister, hvilket har tiltrukket sig massiv opmærksomhed fra internationale medier.

I de seneste uger har Aarhus og danske Syrien-krigere været centrum for en massiv mediedækning fra sværvægtere som eksempelvis CNN, Newsweek, Al Jazeera og Foreign Policy. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I de seneste par uger har Aarhus været centrum for en overraskende massiv mediedækning fra de absolutte sværvægtere i den internationale mediebranche. BBC, Washington Post, CNN, Newsweek, Al Jazeera, Foreign Policy og sågar The Malaysia Insider har alle skrevet om den østjyske hovedstad. Flere med udgangspunkt i udsendte korrespondenter og interview med beslutningstagere i det østjyske.

For en provinsby, hvor de tilbagevendende diskussioner ofte handler om havnetunneler, hvorvidt byens motto skal handle om smil eller progress eller dens navn staves med bolle-å eller dobbelt-a, er den internationale opmærksomhed noget uvant. Men anledningen er ganske alvorlig.

I hele den vestlige verden pågår en intens debat om, hvad man skal gøre ved islamister, som vender tilbage fra hellig krig i Syrien eller Irak.

Selv om der i mange lande både politisk og i brede kredse af befolkningen er et ønske om at stille de hjemvendte til strafferetsligt ansvar, så viser det sig som regel overordentligt svært for myndighederne at dømme de hjemvendte for ulovlige forhold. Alene at dokumentere, at nogen har tilhørt en terrorbevægelse – eksempelvis Islamisk Stat – er overordentligt svært. Endnu sværere er det for en domstol, som befinder sig tusinder af kilometer fra krigshandlingerne, at dokumentere konkrete krigsforbrydelser.

Målt i forhold til indbyggertal er Danmark storeksportør af jihadister til borgerkrigene i Syrien og Irak. I Vesteuropa er det kun Belgien, der overgår Danmark, når det kommer til radikale muslimer, som drager i krig. Og i Aarhus har lige præcis det problem været særlig akut. Ikke mindst på grund af moskeen på Grimhøjvej i byens vestlige udkant, der i årevis har været centrum for en særdeles fundamentalistisk udlægning af islam, og som endvidere har fungeret som samlingspunkt for hovedparten af de muslimer fra byen, som er draget i hellig krig.

Rådgivning frem for retsvæsen

Alene fra et enkelt gymnasium i forstaden Tilst nær Gellerupplanen og de store ghettoer i Aarhus Vest er mindst fem elever, hvoraf flere også havde deres gang i moskeen på Grimhøjvej, rejst til Syrien.

Men i stedet for at straffe de hjemvendte jihadister, har man i Aarhus valgt anvende den eponyme Aarhus-model, som går ud på at modtage de hjemvendte med gulerod i stedet for pisk. Krigere, som har forladt slagmarken og vender tilbage til smilets by, bliver modtaget af rådgivere i stedet for retsvæsen.

De bliver både tilbudt psykologhjælp og får jobmuligheder eller studiepladser stillet til rådighed, uden at det bliver stillet som betingelse, at de afsværger sig deres ekstremistiske holdninger. Myndighederne understreger dog, at de stadig vil blive retsforfulgt, hvis man kan dokumentere, at de har begået noget ulovligt. Indtil videre er det ikke sket.

Det er altså denne imødekommende model, som er udgangspunktet for den store medieinteresse, som er blevet Aarhus til del.

Dækningen i internationale medier er som regel lettere ambivalent, og man fornemmer nogen skepsis over for den aarhusianske imødekommenhed, om end medierne generelt citerer mere eller mindre lokale fortalere for og modstandere af modellen.

Blandt fortalerne er Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard, som over for Washington Post fremhæver, at man ikke kan »vedtage lovgivning, der ændrer den måde de (de hjemvendte, red.) tænker og føler på, men vi kan vise dem, at vi er oprigtige med hensyn til integration og dialog.«

Færre hellige krigere efter dialog

I en længere artikel på websitet for det amerikanske medie CNN fremhæver politidirektør for Østjyllands Politi Jørgen Ilum, at en dialog, som politiet fik i stand med moskeen på Grimhøjvej, har ført til et voldsomt fald i antallet af aarhusianere, som drager i hellig krig. I hvert fald når det kommer til dem, som politiet har registreret. Dialogen har dog tilsyneladende ikke haft nogen større effekt på de politiske og teologiske overbevisninger hos moskeens ledelse, da dens talsmand først i september åbent erklærede sin støtte til Islamisk Stat .

Blandt modstanderne af Aarhus-modellen er folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Marie Krarup, som i Washington Post forklarer, at islam i sig selv er problemet, da religionen umuliggør integrationen af et stort antal muslimer. Også den tidligere islamiske fundamentalist og PET-agent Morten Storm er stærkt kritisk over for Aarhus-modellen. Til det amerikanske magasin Newsweek fremhæver han, at programmet efter hans mening er »komplet latterligt«, da jihadisterne måske nok melder sig ind i programmet for at få de fordele, det kan byde på, når de vender hjem. Men at de efter hans mening blot vil vende tilbage til frontlinjen, når det viser sig opportunt.

Men det er trods alt ikke kun for hjemvendte jihadister, at Aarhus er blevet omtalt i førende internationale medier de forgangne uger. Også det journalistiske flagskib, The New York Times, har besøgt smilets by. Avisens sektion om fast ejendom indeholdt 23. oktober en længere artikel om boligkøb i Aarhus under overskriften »House hunting ... in Denmark«. Her kunne man blandt andet se billeder fra det nyopførte boligkompleks Lighthouse på byens tidligere nordhavn, der nu er blevet omdøbt til Aarhus Ø.