»Verdens mest sexede politiker« er klar med en ny kurs

En markant valgsejr, en vellykket og forfriskende regeringsdannelse og en åbenhjertig stil. Medierne svælger i Canadas unge premierminister, der ifølge britiske Daily Mirror er »verdens mest sexede politiker.«

CJustin Trudeau står for en helt ny kurs i canadisk politik Fold sammen
Læs mere
Foto: NOEL CELIS

Justin Trudeaus politiske fremtid blev uforvarende forudsagt af ingen ringere end Richard Nixon.

USAs 37. præsident var i april 1972 på besøg i nabolandet og hævede under middagen sit glas for at lykønske premierminister Pierre Trudeaus med hans nyfødte søn. Avisen Toronto Star var til stede og kunne citere den amerikanske præsident ordret: »Vi kan se lidt stort på formaliteterne sådan en aften. Jeg vil derfor gerne udbringe en skål for Canadas fremtidige premierminister, Justin Pierre Trudeau.«

Nixon var ellers ikke kendt for situationsfornemmelse endsige forudseenhed – ellers havde han nok anet, at det kunne give bagslag at optage samtalerne i Det Ovale Kontor på bånd. Men selv om Nixons spådom er gået i opfyldelse her 43 år senere, er det værd at erindre sig, at Trudeau den Yngre ikke fik en valgkreds foræret. Han måtte først vinde den liberale nominering i Montreals Papineau-kreds og siden erobre mandatet fra den frankofone provins’ Bloc Québécois.

Med andre ord er Trudeau gentagne gange blevet undervurderet – en god ting i politik.

Et kabinet, der ligner Canada

Han førte en god valgkamp, lærte løbende af sine fejl og rettede dem før næste optræden. Da en tilhører forsøgte at overdøve en kritisk journalist, blev han irettesat af Trudeau, som beredvilligt svarede på spørgsmålet. Det må have været et skelsættende øjeblik for den canadiske presse, der gennem ti år havde vænnet sig til den konservative Stephen Harpers afmålte fjendtlighed.

Den 4. november præsenterede Trudeau så sin unge og etnisk sammensatte regering: Her var tre politikere med sikh-baggrund, en tidligere flygtning fra Afghanistan, og to ministre fra de oprindelige folkeslag, der i Canada altid respektfuldt omtales som First Nation. Kort sagt »et kabinet, der ligner Canada«, som premierministeren selv udlagde det.

Det var samtidig første gang i landets historie, at der var et ligeligt antal mænd og kvinder i regeringen, og det afstedkom mange spørgsmål.

»Fordi det er 2015,« lød Trudeaus korte svar.

Syrien og miljøpolitikken

De nyudnævnte ministre har fået løfte om at kunne udstikke deres egen kurs i et omfang, som den mere kontrollerende Harper aldrig ville have tilladt. Omvendt har Trudeaus toprådgivere dog indført et »leveringssystem« – en idé hugget fra Tony Blair og britisk New Labour – som skal sikre, at de enkelte ministerier ikke afviger fra ledelsens linje.

Denne omfatter et kursskifte i forhold til krisen i Syrien, og her har omverdenen allerede mærket, at der er en ny regering i Ottawa. Trudeau har trukket de canadiske fly ud af bombekampagnen mod Islamisk Stat i Syrien, men har til gengæld givet tilsagn om mere uddannelse. Han har samtidig lovet at tage imod 25.000 syriske flygtninge.

Det næste område, hvor et canadisk sporskifte ventes at slå igennem, er miljøpolitikken som den kommer til udtryk frem til og under den stort anlagte COP21-konference i Paris i dagene 30. november til 11. december.

Harpers konservative var meget lydhøre over for den canadiske olieindustri og følgelig også noget fodslæbende i miljøpolitikken. De var lodret imod indførelsen af bindende måltal under FNs klimakonference på Bali i 2007 og trak fire år senere Canada helt ud af Kyoto-traktaten.

»Det er klart, at vi ønsker at være mere ambitiøse end som så,« sagde den nye miljøminister, Catherine McKenna, for nylig. Hun har kastet hele sin betydelige energi som tidligere elitesvømmer ind i kampen for at lande en grøn aftale i Paris.

Trudeau vil i øvrigt få følge af en større delegation af politikere i Paris som led i bestræbelserne på at udbedre Canadas omdømme på miljøområdet.