Hvad gør en by mest beboelig at leve i?

Det har The Economist undersøgt – og København får en høj placering. 

Hvert år udregner Economist Intelligence på forskellige parametre, hvad der gør en by »mest beboelig«. 

Der kigges på: 

  • Stabilitet

  • Sundhedsvæsnet

  • Kultur og miljø

  • Uddannelse 

  • Infrastruktur

Her får København en andenplads med 98.00 point. 

Ifølge The Economist skyldes det særligt hovedstadens beskedne størrelse, hvorfor der vil være en lavere kriminalitetsrate samt mindre fyldte veje og transportsystemer. 

På førstepladsen ligger Wien i Østrig med 98.4 point. Det er tredje år i streg, at Wien snupper førstepladsen. I år fik byen perfekte resultater i fire ud af de fem kategorier. 

Udover Wien og København ligger to andre europæiske byer også i top fem herunder Zürich og Genève.

På sidstepladsen ligger Damaskus med 30.7 point. Syriens hovedstad har været kåret som den mindst beboelige by siden 2013.