Verdens ledere forsøger at finde deres ben i Trump-æraen

Forud for weekendens G20-møde, der samler alle verdens vigtigste ledere, er der heftig mødeaktivitet om nye alli­ancer i en verden, hvor USAs præsident, Donald Trump, har ændret dynamikken.

Demonstranter smurt ind i ler gik onsdag på gaden i Hamburg i et såkaldt »1.000 skikkelser«-optog for at protestere mod G20-topmødet. Foto: Christof Stache/AFP Fold sammen
Læs mere

Verdens vigtigste ledere samles i weekenden i Hamburg til G20-topmøde. Men de kommer med forskellige dagsordener, og G20-mødet kan derfor blive det vanskeligste i årevis og direkte udfordret af den nye amerikanske præsident, Donald Trump, som kun få af de tilstedeværende har nået at lære at kende.

Mange af lederne er ganske enkelt i tvivl om, hvor de har Trump på en række afgørende spørgsmål, og det bærer optakten til G20-mødet tydeligt præg af.

Allerede inden topmødet står én ting nemlig klart. Trump går gerne efter aftaler uden for de traditionelle blokke som EU, hvilket et besøg inden G20-mødet i Polen kan være et tegn på. Og samtidig forsøger EU-landene at indgå en omfattende frihandelsaftale med Japan, der skal sende et klart signal til Trump om, at EU og Japan ikke ønsker den protektionistiske kurs, som præsidenten har lagt op til.

Trump har valgt at indlede sit kun andet Europa-besøg, siden han blev præsident, i Polen. Her mødes han torsdag med den polske præsident, Andrzej Duda, og 12 central-, øst- og sydeuropæiske EU-lande i det såkaldte »Tre Haves Initiativ«, der omfatter lande fra Østersøen og ned til Sortehavet og Adriaterhavet. Gruppen er grundlagt på initiativ fra Polen og Kroatien og holder deres egne »topmøder« til en vis irritation for resten af EU, der ikke er helt sikker på, hvad møderne i denne gruppe egentlig går ud på.

Den nationalkonservative regering i Polen vil gerne spille rollen som regional stormagt i Central- og Østeuropa med en egen dagsorden - også i forhold til EU. Der kommer Trumps besøg meget belejligt, fordi den amerikanske præsident dermed kan give både Polen og »Tre Haves Initiativ« det blå stempel. Og det passer også Trump godt. Han vil blive positivt modtaget i Polen, og samtidig har han allerede sagt, at han i sin præsidenttid ønsker flere bilaterale aftaler – ikke mindst på handelsområdet – og at han ikke automatisk vil lave aftalemæssige bunkebryllupper, hvis ikke det er i amerikansk interesse.

Kort inden sin afgang fra Det Hvide Hus på vej til Europa tweetede Trump, at USA har lavet »nogle af de værste handelsaftaler i verdenshistorien«.

»Hvorfor skulle vi fortsætte disse aftaler med lande, som ikke vil hjælpe os,« skrev Trump. Dermed cementerede han indtrykket af, at han ikke vil bakke fuldt op om frihandel på G20-mødet.

Amerikanske interesser

På en briefing i Det Hvide Hus i sidste uge om Europa-besøget forklarede den nationale sikkerhedsrådgiver, general McMaster, at Trump netop vil fremhæve Polens vigtige rolle i Europa, herunder at Polen er begyndt at købe flydende naturgas af amerikanerne.

»Hans bemærkninger vil fokusere på udvikling af infrastruktur og energisikkerhed og eksempelvis understrege de første leverancer af amerikansk flydende naturgas til Polen,« sagde McMaster ifølge den officielle udskrift og tilføjede:

»Han vil hylde det polske mod gennem historiens mørkeste stund og Polens fremkomst som en europæisk magtfaktor.«

Og det er netop, hvad Polen ønsker at høre. Polakkerne vil benytte sig af chancen til at forsøge at få Polen placeret som en betydende europæisk magt på linje med Tyskland og Frankrig. Polens forsvarsminister, Antoni Macierewicz, sagde således i forgårs ifølge The Guardian, at besøget viser, hvor meget »Polens placering geopolitisk og internationalt har ændret sig på få år«.

Desuden forventer Polen – og alle de europæiske NATO-allierede – at Trump denne gang vil sige klart, at han støtter 100 procent op om NATOs kollektive forsvar – et budskab, han ganske bemærkelsesværdigt undlod at levere på NATO-topmødet i maj.

Men i den yderst ruslandskritiske polske regering er der samtidig bekymring for, hvor Trump står i forhold til Ruslands præsident, Vladimir Putin. Der er nemlig ikke alene økonomisk politik og immigration på G20-dagsordenen, men også Nordkorea, Syrien og en række andre internationale konflikter, og G20-mødet bringer for første gang Trump og Putin i samme rum. Og ingen ved, hvordan de to statsledere vil reagere på hinanden.

EU og Japan vil sende signal til Trump

I de vesteuropæiske hovedstæder – ikke mindst i Berlin og Paris – er der klare bekymringer over Trumps besøg i Polen. Regeringen i Warszawa er på kant med Tyskland og Frankrig om flere fundamentale EU-spørgsmål, herunder immigration. Kort sagt er man hos de to store EU-lande ikke tilfreds med dette møde og den polske »udfordring« af Frankrig og Tysklands traditionelle positioner som EUs stormagter.

Men Tyskland og Frankrig har samtidig deres egen dagsorden over for USA – nemlig at give EU en større global rolle, ikke mindst ved at føre an i globale handelsaftaler. Og intet er her vigtigere end en frihandelsaftale mellem EU og Japan.

Japans premierminister, Shinzo Abe, lander således inden G20 i Bruxelles, hvor EU og Japan torsdag ventes at indgå en politisk aftale om, at parterne nu er klar til at lave en omfattende frihandelsaftale. Timingen er alt andet end tilfældig. Det er et klart signal til Trump om, at EU og Japan ønsker frihandel frem for den protektionistiske linje, som Trump har lagt. Samtidig er det også en klar markering af, at EU – anført af Tyskland og Frankrig – ønsker at tage lederskab i den frie verden, hvis USA i mindre grad vil påtage sig den rolle under Trump.

Og EUs rådsformand, Donald Tusk, satte onsdag en tyk streg under det budskab i et åbent brev forud for G20.

»Europas rolle i verden og vores ansvar på det internationale niveau i disse turbulente tider er voksende. Mere end nogensinde er EU blevet det globale referencepunkt for alle, der værdsætter det liberale demokratis principper, menneskerettigheder, fri og fair handel og konkret handling over for globale udfordringer som klimaforandringer, fattigdom, terrorisme og illegal migration,« hedder det i brevet fra Tusk.

Kina indtager tomrum

For Japan er aftalen også uhyre vigtig. Den sender et klart signal om, at det er Japan - og ikke Kina - der fører taktstokken på handelsfronten i Asien. Og i forhold til Trump, der gerne vil lave en handelsaftale med Japan, efter at han rev den store TPP-frihandelsaftale med stillehavslandene i stykker, vil Abe med EU-aftalen også sikre sig en bedre forhandlingsposition.

Kina klager dog ikke, for Trumps annullering af frihandelsaftalen med stillehavslandene har åbnet et kæmpe vindue for kineserne i stillehavsregionen. Og samtidig bevæger Kina og EU sig også tættere på hinanden, om end der stadig er meget langt mellem parterne på en række handelsmæssige områder, som sidste måneds EU-Kina-topmøde viste med al tydelighed. En decideret frihandelsaftale mellem EU og Kina har foreløbig lange udsigter, selv om Kinas præsident Xi gentog ønsket, da han lagde vejen forbi Tysklands kansler, Angela Merkel, onsdag.

Alle verdens vigtigste ledere er således samlet til G20-møde fredag og lørdag i Hamburg, men med et væld af forskellige interesser, der er blevet plejet godt og grundigt ved de mange »bilaterale« møder forud for G20. Det åbne spørgsmål er så, hvordan det går med det store multilaterale G20-møde, når 20 landes ledere sidder om det samme bord. Sikkert synes det dog, at Trump har ændret dynamikken, og det på en måde, så det ikke er blevet nemmere at blive enige.