Verdens første elektriske fly er lettet: Det er begyndelsen på en »revolution« af luftfarten

Verdens første kommercielle fly er lettet fra vandet i Canada uden brug forurenende brændstof. Det fløj i stedet på elektricitet.

Verdens første elektriske fly er lettet fra vandet i Vancouver. Den gule vandflyver, der udstyret med en elektrisk motor, kan flyve 160 kilometer ad gangen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Don Mackinnon/AFP/Ritzau Scanpix

Der var ikke andre end piloten Greg McDougall om bord på den mere end 60 år gamle, gule vandflyver, der tirsdag tog sin første 15 minutters lange flyvetur med en ny, elektrisk motor.

Men fordi det overhovedet lykkedes flyet at lette, kan mange flere have udsigt til at komme i luften med elektriske fly i fremtiden. Vandflyveren er nemlig verdens første kommercielle fly, der kan flyve på elektricitet, skriver The Guardian.

»Det her er starten på den elektriske æra i luftfart,« siger Roei Ganzarski, administrerende direktør i det australske ingeniørfirman magniX.

Det er magniX, der har designet den elektriske motror, som Greg McDougalls vandflyver blev udstyret med. Og Roei Ganzarski mener, at den er beviset på, at al kommerciel luftfart med tiden kan blive elektrisk.

»Det beviser, at kommerciel luftfart i fuldstændig elektrisk form, kan virke,« siger han til The Guardian.

Og i Vancouver, hvor Greg McDougall står i spidsen for flyselskabet Harbour Air og selv ejer 40 vandflyvere, er piloten ikke i tvivl om, at der er en fremtid i de elektrisk drevne motorer.

»Vores mål er faktisk, at hele vores flåde skal gøres elektrisk,« siger han til The Guardian.

Testflyvningen kan blive første skridt på vejen til at få et e-flycertifikat til kommercielt brug. Flere andre og væsentligt større flyproducenter arbejder også med elektriske fly. Det gælder for eksempel Airbus og Boeing.

Canadas transportminister, Marc Garneau, sagde forud for testflyvningen, at han »krydsede fingre for, at det elektriske fly ville virke«. Han håber, at det kan bane vej for mere »miljøvenlig flyvning«.

Men med det batteri, som er installeret i McDougalls vandflyver, kan man kun flyve omtrent 160 kilometer, inden flyet skal lades op igen. Det er for lidt til de fleste kommercielle passagerfly.

»Vi er ikke helt, hvor vi ønsker at være endnu, men det her er nok til at starte en revolution,« fastholder Ganzarski, som mener, at batterierne kan udvikles, så de kan holde strøm i længere tid.

Og de elektriske kortdistance-flyveture kan måske i mellemtiden tiltrække dem, der til hverdag pendler i bil til og fra arbejde, mener han.

Luftfartsindustrien står i dag for mellem to og tre procent af det globale CO2-udslip, og brancheorganisationer, klimaaktivister og eksperter frygter alle, at det kan blive højere endnu i de kommende år.

Mens flyindustrien udleder omtrent 900 millioner ton CO2 om året, har en rapport fra januar i år anslået, at det tal står til at blive fordoblet og måske endda firedoblet til fire gigaton pr. år frem til 2050. Det har Politiken beskrevet.

Det skyldes blandt andet, at flere og flere mennesker i verden får mulighed for at tage på flyrejser. I 2017 fløj luftfartsselskaber med 4,1 milliarder passagerer. 20 år senere – i 2037 – forventes antallet af globale passagerer at nå 8,2 milliarder.