Verdens bedste tabere: »Nederlaget er lige meget – spillerne var helte længe inden«

Så gik den ikke længere. Søndag aften sluttede det islandske fodboldeventyr, da landsholdet blev tævet 5-2 af værtsnationen Frankrig. Alligevel festede islændingene, som havde de vundet slutrunden.

Island spiller mod Frankrig og flere tusind mennesker mødes på Arnarhóll i Reykjavik, for at se kampen på storskærm. Frankrig vandt 5-2 Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

REYKJAVIK: »Olé, olé, olé, olééééééé.«
Den verdenskendte vindermelodi gjaldede ud i Reykjaviks smalle gader og blev suppleret af en stor gruppe fans' råben:

»Island, Island, Islaaaaand,« lød begejstringen efter søndagens kvartfinale.

Vidste man det ikke på forhånd, var det nærliggende at tro, at miniputnationen havde vundet kampen - måske nærmest hele mesterskabet, bedømt på fejringen. Historien er dog en noget anden, for med en syngende lussing på 5-2 blev de islandske underdogs sat på plads af værtsnationen Frankrig.

Og alligevel var der intens jubel i den islandske hovedstad efter kampen. Foran Islenski Barinn, der på dansk betyder den islandske bar, i byens hjerte, sang og dansede fans løssluppent, og trommestikkerne til de medbragte fodboldtrommer blev ikke holdt i ro længe ad gangen.

Flere timer inden kampstart, mødtes mange af de islandske fans og varmede op til kampen. Island spiller mod Frankrig og flere tusind mennesker mødes på Arnarhóll i Reykjavik, for at se kampen på storskærm. Frankrig vandt 5-2 Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

»Vi er stolte af dem - og det er lige meget, at de tabte. De var helte allerede inden kampen, og sådan vil de også blive modtaget, herhjemme nu,« sagde Thorey Osk Arndal Gunnarsdottir, med en stemme der ikke var meget mere end en hvisken - slidt op af de mange råb, skingre skrig og hulen før og under kampen.

»De kæmpede virkelig godt«

I dagens anledning havde hun givet sin hanekam en make-over og malet det islandske flag på begge sider af hovedet. Det samme havde hendes forlovede og hans 11-årige datter gjort.
»Island har spillet så godt. Frankrig er et rigtig godt hold, så det var helt okay, at vi ikke vandt. Men de kæmpede virkelig godt. Det var en god kamp,« jublede 11-årige Clara Hrönn Pálmadottir, der også var malet dekorativt med islandske flag i hele ansigtet.

Den lille familie så kampen på Arnarhóll, som er en grøn plads ved Reykjaviks havnefront. Her har der ved flere af landskampene været storskærm, og folk er strømmet til. Dog aldrig i et så stort antal som søndag aften, hvor arrangøren - fanklubben Tolfvan - estimerede, at mellem 30-40.000 havde fundet vej til pladsen. Og den var da også fyldt til bristepunktet med glade islændinge og turister med ansigtsmaling, flag og islandske trøjer og halstørklæder.

En mavepuster

Men allerede efter 20 minutter af kampen var islændingene bagud med 20 mål. Lidt af en mavepuster, men dog ikke noget man kunne aflæse i publikums ansigter. Nærmest kollektivt så tilskuerne ud som om, de havde besluttet sig for at ignorere modstanderens mål i håb om, at de så forsvandt fra tavlen igen. Det var ikke tilfældet, og inden der blev fløjtet til pause, var Island bagud 4-0 til chok og rædsel for de fremmødte.

De forstenede ansigter vågnede dog straks til livs igen efter 10 minutter af anden halvleg, hvor en chance opstod ud af ingenting, og islændingene endelig kunne sende bolden i det rigtige mål.

Øjeblikkeligt brød jublen ud på pladsen - så intens, at den lagde sig som en kappe omkring pladsen, der blev hængende til den blev erstattet af et massivt og taktfast HUH-råb.
Og netop det traditionelle HUH-råb blev hevet frem igen og igen i løbet af kampen i et forsøg på at bevare troen på holdet.

HUH-råbet skal skabe stemning

»Vi bruger det for at skabe en god stemning og for at få folk med,« fortalte Brynjar Bjarnason Berlingske forud for kampen.

Han er medlem af fanklubben Tolfvan (på dansk »den 12.« med henvisning til, at fansenes jubel er så intens, at det er ligesom at have en 12. mand på holdet), og havde under dagens kamp til opgave at stå midt inde blandt publikum og sætte gang i klappet, når det blev dirigeret fra nogle af fanklubbens andre medlemmer længere fremme i geledderne.

Det altså kun, hvis ikke hans kone nåede at føde inden kampen, blev fløjtet af. Hun var blevet kørt på fødegangen tidligere på søndagen, og kunne ifølge Brynjar Bjarnassons udlægning føde hans førstfødte »hvert øjeblik det skal være«.

Noget af et dilemma for en passioneret fodboldfan og kommende familiefar. Fødslen gik dog ikke i gang under kampen, så Brynjar kunne sammen med de andre fremmødte tilskuere se, hvordan islændingene endte med et nederlag på 5-2.

Et nederlag som kritikere ville være tilbøjelige til at udlægge som en pinlig afklapsning, men det var bestemt ikke toner, man hørte på Island.

»De kommer hjem som helte«

»Vi er ligeglade med nederlaget, vi er stadig stole af spillerne. Det er fantastisk, og de kommer hjem som helte, lige meget hvad,« sagde Birgir Ingibergsson, der også er en af de mange islændinge, som har valgt at se kampen på storskærm.

»Franskmændene var bedre end os i dag. Det er, hvad det er. Vi slår dem næste gang,« lød det selvsikkert fra den 25-årige islænding.

I dagens anledning havde han sat overskægget, tegnet det islandske flag på kinderne, og slynget et halstørklæde med samme logo om halsen.

Det var første gang, han så fodbold på storskærmen på Arnarhóll, og han havde i dagens vigtige anledning fået selskab af kæresten Agnes Jonsdottir. Hun var ligeledes vildt begejstret for landsholdets indsats i kvartfinalen:

»Vi scorede to mål mod det franske hold, som jo spiller virkelig godt. Så altså - selvom der blev scoret fem mål imod os, så scorede vi to, og det er virkelig fantastisk,« sagde hun.

Du kan se flere reaktioner fra kampen på Berlingskes Facebook-side.