Verden skændes intenst om FNs migrationspagt. Nu kommer den endnu mere kontroversielle flygtningepagt

Flere EU-lande trækker stikket til FNs migrationspagt. Lige rundt om hjørnet venter nu diskussionen om FNs flygtningepagt, der blandt andet skal omfordele verdens flygtninge

68,5 millioner vurderes at være på flugt i verden, blandt andet fra Myanmar til Bangladesh. FN diskuterer derfor en ny »flygtningepagt«, der efter planen skal færdigforhandles i december. Ligesom FNs migrationspagt vil pagten udløse betydelig debat. Pagten skal sikre, at det ikke fortsat er de fattigste lande, der skal håndtere den største byrde. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIBYANGSHU SARKAR / AFP / scanpix

Debatten om FNs migrationspagt raser stadig. Blandt andet Schweiz, Australien, Polen, Estland, Bulgarien og Tjekkiet følger nu USA, Østrig og Ungarns eksempel om ikke at ville underskrive pagten. Også i Tyskland og Danmark er der betydelig debat.

Mens debatten kører, fortsætter forhandingerne om en »tvillingepagt«, som hurtigt kan vise sig at blive endnu mere kontroversiel. I sidste uge tog FN-landene i New York nemlig et afgørende skridt hen imod en »flygtningepagt«. Det skriver blandt andet avisen Die Welt.

USA vil ikke være med

Ligesom migrationspagten går også flygtningepagten tilbage til FN-topmødet i september 2016. Hvor migrationspagten skal håndtere verdens 258 millioner, der bor uden for deres hjemlande, har flygtningepagten fokus på verdens 68,5 millioner, der flygter fra krig eller politisk forfølgelse.

På mødet i FN i sidste uge meddelte USA, at landet heller ikke kan støtte den nye pagt, da den strider imod landets »suveræne rettigheder«.

Alle EU-lande støttede pagten.13 FN-lande deltog ikke, og tre stemte blankt. Efter planen skal pagten ligge klar til vedtagelse ved FNs generalforsamling i december.

De svageste løfter mest

Pagtens hovedformål er at sikre, at det ikke fortsat bliver verdens fattigste lande, der skal løfte den største byrde i flygtningekrisen. Ifølge FN opholder 80 pct. af verdens flygtninge sig i lande som Colombia, Kenya og Bangladesh. Eller som FNs flygtningehøjkommissær Filippo Grandi har udtrykt det:

»Byrderne bæres ofte af lande, som er dårligst i stand til at løfte opgaven.«

Hjælp til modtagerlandene

Konkret skal resten af verden aflaste modtager- og transitlandene med alt fra biometrisk registrering over uddannelse til udgifter til sundhed. I udkastet til pagten hedder det:

»Det er bydende nødvendigt at skabe en mere ligelig fordeling af byrder og ansvar, når det gælder modtagelse og støtte til verdens flygtninge.«

Omfordeling af flygtninge

Ligesom migrationspagten er flygtningepagten ikke juridisk bindende. Som vice-højkommissær for flygtninge Volker Türk udtrykker det skaber den imidlertid et »forventningspres«:

»Hver stat må på baggrund af pagten spørge sig selv, om den bidrager nok til en mere ligelige fordeling af ansvaret. Det sker allerede. Vi hører for eksempel fra de Forenede Arabiske Emirater, at de nu overvejer et program for flygtninge fra Syrien.«

Debat i Tyskland

I Tyskland har bestemmelserne om, at lande også skal tage imod flygtninge fra modtagerlandene (»resettlement«), udløst debat.

Mandag skrev medlemmer af CDUs højrefløj et brev til kansler Angela Merkel, hvor de opfordrede hende til ikke at afslutte forhandlingerne, før flygtningepagten har været til debat i den tyske Forbundsdag.

Efter pres fra blandt andre Alternative für Deutschland er det allerede besluttet, at migrationspagten skal diskuteres i Forbundsdagen, inden den skal skrives under i Marrakech i Marokko i december. Det er endnu uklart, om og hvornår flygtningepagten skal til debat. I opgøret om at blive formand for CDU har sundhedsminister Jens Spahn anklaget sin egen regering for ikke at informere nok om de to dokumenter.

Også i Schweiz er der begyndt at komme diskussion om flygtningepagten. Her undrer parlamentarikere sig over, at »tvillingepagten« slet ikke indgår i drøftelserne om migrationspagten.

Møde hvert fjerde år

Flygtningepagten indebærer, at der hvert fjerde år skal afholdes et globalt flygtningeforum i Genève, hvor lande skal komme med tilsagn om penge og modtagelse af flygtninge. Alle nationale bidrag vil være på frivillig basis.

Pagten, der er på 24 sider, indeholder også bestemmelser om visum til studerende, og hvordan flygtninge kan vende hjem til deres hjemlande.