Verden set fra det borgerlige Frankrig

Hvad kan vi forvente os af finalisterne ved søndagens konservative primærvalg, hvor vinderen også er favorit til at blive Frankrigs næste præsident? François Fillon og Alain Juppé om forholdet til EU, USA, Rusland og Mellemøsten.

Foto: Joel Saget Fold sammen
Læs mere

EU

Afsnittet om international politik på François Fillons hjemmeside var indtil for nylig ledsaget af et kort, hvor Tyskland stadig er delt. En lapsus, der har givet anledning til en del morskab samt giftige bemærkninger om, at det passede meget godt til hans idé om et nationalstaternes Europa.

Mindre kan gøre det. Men det er rigtigt, at Fillon går ind for et EU, der »dropper drømmen om et føderalt Europa« til fordel for et mellemstatsligt samarbejde med fokus på sikkerhed og innovation. Samtidig går Fillon dog ind for en fælles finanspolitik i eurolandene, så de tilbagevendende eurokriser kan undgås en gang for alle.

Alain Juppé er mere varm på ideen om et Europas Forenede Stater og har ikke, som Fillon, noget imod en stærk Kommission. Til gengæld er de to enige om, at EU kun kan overvinde sin aktuelle krise, såfremt den fransk-tyske motor holder op med at trække skævt. Dette vil kræve et økonomisk stærkere Frankrig. Derfor er reformerne af fransk økonomi altafgørende, også set i europæisk perspektiv.

USA

Både Alain Juppé og François Fillon bekender sig til Charles de Gaulles idé om et stærkt Frankrig, der som atommagt og kulturelt kraftcenter spiller en selvstændig hovedrolle på den globale scene. Det skal imidlertid ske som medlem af NATO – begge var enige i 2008-beslutningen om igen at gøre Frankrig til fuldt NATO-medlem – og i et på én gang nært og kritisk samarbejde med USA.

Juppé anses for at være mere på bølgelængde med Washington end Fillon, der har advaret mod »amerikansk imperialisme«. Men også han argumenterer for, at Europa i højere grad skruer bissen på over for amerikanerne. Især hvis Donald Trump gør alvor af sine planer om handelspolitisk protektionisme.

Mens Nicolas Sarkozy, der røg ud ved primærvalgets første runde, forsøgte at lægge sig i slipstrømmen på det overraskende valg i USA, forholder Fillon og Juppé sig afventende overfor den nye præsident. Sidstnævnte har dog – uden at nævne Trump ved navn – advaret mod den »internationale bølge af populisme«.

Rusland

 

François Fillon har de seneste dage haft travlt med at lægge afstand til ideen om sit nære forhold til Vladimir Putin. Ikke mindst efter, at den russiske præsident hyldede sejrherren ved primærvalgets første runde som »klodens mest kompetente politiker«. Forbindelsen mellem de to er rent professionel og opstået som resultat af, at de begge var premierministre i samme periode, forsikrer Fillon.

Synet på Frankrigs – og Europas – forhold til Rusland er imidlertid en af de vigtigste forskelle på de to konservative kandidater. Fillon går ind for at ophæve de sanktioner, der blev indført i forbindelse med konflikten i Ukraine. Han ser russerne som vigtige alliancepartnere for EU i en globaliseret verden samt – ikke mindst – i kampen mod IS og andre muslimske fanatikere.

Juppé er på linje med den tyske politik i spørgsmålet om Ukraine og advarer russerne mod »imperial nostalgi«. Han opfordrer desuden til at arbejde for en politisk løsning i Syrien i stedet for at gennemtrumfe »kirkegårdenes falske fred«.

Mellemøsten

Titlen på François Fillons seneste bog – »At besejre den islamiske totalitarisme« – fortæller alt om prioriteterne i hans mellemøstpolitik. Truslen fra Islamisk Stat med flere kan udløse en tredje verdenskrig, mener den konservative leder. Derfor er alle andre hensyn underordnede, heriblandt det syriske Assad-regimes krigsforbrydelser.

»Der er kun to aktører i krigen i Syrien. Dem, der vil indføre et totalitært (og islamistisk, red.) regime, og de andre. Jeg holder med de andre,« lyder det fra Fillon, hvis støtte til Assad også skyldes hans rolle som de kristne syreres beskytter.

Juppé var udenrigsminister, da de diplomatiske forbindelser mellem Frankrig og Syrien blev afbrudt. Og mens Fillon går ind for at genoprette forbindelserne, vil han ikke røre regimet i Damaskus med en ildtang.

»Vi kan ikke lukke øjnene for krigsforbrydelser. Intet demokrati kan alliere sig med et regime, som har 400.000 døde på samvittigheden, og som tvinger millioner af sine borgere på flugt,« skriver Juppé i en kronik.