Verden ånder lettet op

Den tyske forfatningsdomstol giver med betingelser grønt lys til euroens redningsfond og mindsker usikkerheden om euroens fremtid.

Foto: KAI PFAFFENBACH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsledere, finansministre, børsspekulanter og økonomer fra hele verden holdt vejret, mens den tyske forfatningsdomstol onsdag morgen foreløbig afgjorde tysklandshistoriens største forfatningsklagesag med vital betydning for euroens fremtid. Langt de fleste åndede lettet op, da domstolen som ventet afviste et krav om at blokere Tysklands tilslutning til den kommende euro-redningsfond ESM og EUs finanspagt. Men dommerne kræver at der indføres et loft i redningsfonden over, hvor meget Tyskland kan komme til at hæfte for.

Presset på de magtfulde dommere i Karlsruhe har været enormt de seneste måneder. Havde domstolen sat en tung pind i hjulet på den tyske ratificering af redningsfonden kunne det have udløst kaos på de finansielle markeder og en alvorlig politisk krise med en tysk folkeafstemning eller udmelding af euroen og økonomisk sammenbrud i gældstyngede euro-lande som de ekstreme scenarier.

Med kendelsen kan Tyskland som det sidste euroland ratificere ESM-traktaten, og den konservative tyske kansler Angela Merkel får nu arbejdsro til at forsøge at genvinde grebet om gældskrisen, der de seneste måneder er gledet hende af hænde. I stedet er den europæiske centralbankchef Mario Draghi trådt frem som euroens redningsmand med en plan om at lade centralbanken støtteopkøbe statsobligationer fra gældsknugede lande som Spanien i en begrænset periode for at tvinge renterne ned. Det splitter Merkels borgerlige regering og er voldsomt upopulært i den tyske befolkning, der dagligt får at vide i de tyske medier, at de sender milliarder af euro til dovne sydeuropæiske lande, der ikke ønsker at gennemføre de nødvendige reformer. De fleste økonomer uden for Tyskland fremhæver dog, at Tysklands stærke økonomi har stor gavn af eurosamarbejdet.

Tyskland er det sidste euroland, der mangler at godkende ESM'en, der skal afløse den eksisterende, mindre redningsfond ESFS. Den kommende redningsfond skal råde over mere end 5000 mia. kroner til at låne ud, hvoraf 1400 mia. kr. garanteres af Europas største økonomi. Domstolens afgørelse betyder, at det beløb ikke kan vokse, selvom andre lande måske ikke leverer deres bidrag. 

Næste fase i Merkels plan er en stærkere finanspolitisk union, der skal samordne finanspolitikken endnu mere i euroklubben, hvilket ventes at komme på dagsordenen på EU-topmøde til december. Det kan styrke den politiske legitimitet bag euro-redningsinitiativerne. Men den tyske regerings medicin mod gældskrisen - mere EU - kan tilgengæld støde på problemer blandt euro-skeptiske regeringer.

Et nej fra forfatningsdomstolen ville have vanskeliggjort den plan yderligere, og skabt politisk kaos i Tyskland. "Vi har ingen plan B, og vi har heller ikke brug for det," sagde den tyske finansminister, Wolfgang Schäuble, der ligesom Angela Merkel er fra CDU, inden afgørelsen faldt.

Merkel havde store problemer med at få ESM'en godkendt i forbundsdagen og med udsigten til et valg næste efterår er hun ekstremt presset af sine borgerlige kolleger i den hjemlige politik. Mens det meste af verden krydsede fingre for, at forfatningsdomstolen skulle give grønt lys for redningsfonden, gælder det modsatte for den almindelige tysker. 54 procent af tyskerne håbede på, at klagen blev godtaget, har en meningsmåling fra analyseinstituttet YouGov vist.

Det er en bred koalition med blandt andet organisationen Mehr Demokratie og politikere fra venstrepartiet Die Linke, der har anlagt sag ved domstolen i Karlsruhe. De blev støttet af 37.000 underskrifter, hvilket er det største antal i Tysklands historie. Klagerne hævdede, at ESM og finanspagten er i strid med den tyske forfatning og forlangte en folkeafstemning.