Venezuelas Chávez tabte – indtil videre

Selvom Hugo Chávez viste sig som en god taber efter søndagens nej til hans forfatningsreform, er der ingen udsigt til fred og fordragelighed i Venezuela. Præsidenten afstår næppe fra sin plan om at fortsætte på posten indtil 2021.

Venezuelanere fejrer søndagens folkeafstemning, der afviste Hugo Chávez’ plan om at ændre forfatningen. Foto: EPA Fold sammen
Læs mere

Venezuela er ikke nogen bananrepublik. Det kan godt være, at korruption, vold og eksotiske politikere hærger, men demokratiet i det sydamerikanske land hører samtidig til blandt kontinentets ældste og mest velkonsoliderede. Og sådan skal det blive ved med at være, afgjorde et flertal af venezuelanerne ved søndagens folkeafstemning om en forfatningsreform.

Da de officielle resultater med fire timers forsinkelse forelå tidligt i går morges europæisk tid, viste de, at 50,7 af vælgerne havde sagt nej til reformen, der ville have givet Hugo Chávez næsten enevældig magt. Og den venezuelanske præsident, hvis demokratiske sindelag ellers ofte kan virke tvivlsomt, gik straks på TV for at erkende sit nederlag.

Her i landet respekterer vi folkets vilje og de elementære spilleregler. Den, som får flest stemmer, vinder, fastslog Chávez.

Han erkendte, at mange af de vælgere, der sidste år genvalgte ham som præsident med stort flertal, havde stemt nej eller valgt sofaen i mistro til en reform, som ikke var blevet forklaret godt nok. Men det betyder på ingen måde, at den er taget af programmet.

»Jeg ændrer ikke så meget

som et komma. Reformen er stadig i live. Vi må blot vente med at gennemføre den,« sagde præsidenten og fortsatte: »Indtil videre.«

Tilføjelsen er ikke tilfældig. Det var med præcis samme ordvalg, Chávez i 1992 erkendte, at kuppet mod daværende præsident Carlos Andrés Pérez var mislykkedes. En fiasko, der paradoksalt nok blev startskuddet til en politisk lynkarriere og erobringen af Miraflores-paladset via urnerne i 1998.

Med andre – og lidt flere – ord kan det altså godt være, at Chávez har tabt her og nu. Men han har tidligere forstået at forvandle tilsyneladende nederlag til sejre, og bestræbelserne på at indføre såkaldt socialisme af det 21. århundrede i Venezuela fortsætter, blot på en anden måde.

Præsidenten sagde i går, at han vil gå en anden og helt sikkert langsommere vej. Det betyder formentlig, at dele af reformen vil blive gennemført via almindelig lovgivning i parlamentet. Her sidder partierne bag Chávez på samtlige mandater, efter at oppositionen valgte at boykotte det seneste valg.

Netop fra oppositionen lød der midt i gårsdagens sejrsrus for en gangs skyld imødekommende toner. Manuel Rosales, der tabte sidste års præsidentvalg, opfordrede Chávez til straks at gennemføre de dele af reformen, som oppositionen støtter: 30 timers arbejdsuge samt social sikring til gadesælgere og andre frie erhverv.

Også lederne af den studenterbevægelse, der har ført an i protester mod Chávez, opfordrede til forsoning efter de seneste måneders højspændte kampagne og voldelige sammenstød mellem nej- og ja-siden.

Venezuela kan have god brug for, hvad der ligner en timeout og en smule politisk afspænding. Men hverken præsidentens løfte om at sætte farten ned, eller oppositionens udstrakte hånd vil formentlig føre til kompromis om forfatningsreformens hovedstridspunkt.

Når Chávez overhovedet satte processen i gang, var det for at fjerne den nuværende begrænsning på to seksårige mandater som præsident, og han giver næppe afkald på sin erklærede ambition om at lede Venezuela frem til 2021. Spørgsmålet er, hvad han nu finder på for at få sin vilje.