Venezuela er stadig et opdelt land

Det blev et nej til præsident Hugo Charvez og hans planer om ændre forfatningen. Afstemningsresultatet ændrer næppe meget ved, at det latinamerikanske land også i lang tid fremover vil være delt mellem rig og fattig.

Skuffelsen hos Hugo Charvez' tilhængere var tydelig, da det blev klart at forfatningsændringerne ikke blev vedtaget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carlos Garcia Rawlins / Reuters

CARACAS: Resultatet af folkeafstemningen i Venezuela blev, som Louis Gonzalez, der driver en lille restaurant ville have. Han var til det sidste overbevist om, at nej-siden ville vinde.

- Det vigtigste er, at vi ikke får et socialistisk land. Med et ja vil vi få en ensrettet fremtid. Men sker det, så vil vi, der er imod Chavez, slås videre, sagde han, mens venezuelanerne søndag gik til stemmeurnerne.

Nej-siden har først og fremmest været bekymret for den magtkoncentration, der
bliver samlet hos Hugo Chavez.

Hos chavisterne har man der derimod peget på, at de fattigste ville få det langt bedre med en række socialpolitiske initiativer, såkaldte Missioner, der har forbedret sundhed, bolig og uddannelsesvilkår. Efter forslaget – skulle det være forfatningsrettigheder.

- Det vil være problematisk at skrive Missionerne ind i forfatningen. Det gør dem til en permanent, økonomisk aktivitet – som om man accepterer aldrig at få de sociale problemer løst, gav sociolog og universitetsprofessor Thomas Paez udtryk for op til afstemingen.

Med forslaget til en ny forfatning havde Chavez bebudet, at han ville fortsætte som præsident frem til år 2050. Han havde tillige lovet at sætte fuld turbo på en socialistisk økonomi efter cubansk forbillede.

Op til søndagens afstemning har landet reelt været delt mellem arbejderklassens ja-kampagne og middelklassens nej-side.

En europæisk forretningsmand bekræfter, at den fattigste del af befolkningen har fået hævet levestandarden i en grad, så der i dag er mangel på basale fødevarer som mælk, æg og kylling.

Før afstemningsresultater var kendt vurderede forretningsmanden, at Chavez vil fortsætte sin "populistiske politik", men at der også i fremtiden vil være en "fornuftig vækst" i Venezuela, så længe oliepriserne holder det nuværende høje niveau.

Chefredaktøren for Venezuelas største avis, Ultimas Noticias, Eleazar Diaz Rangel, har hele tiden været af den opfattelse, at der ikke ville være fare for hverken menneskerettigheder eller magtbrynde, hvis afstemningen endte med at ja til Chavez' forfatningsreform.

- Chavez vil have en socialistisk økonomi, men det vigtigste er, at han vil bevare den private ejendomsret , og at vi stadig vil have et flerpartisystem og pressefrihed. Det er stor forskel på den nye forfatning i Venezuela og dem, vi ser i Cuba eller Nordkorea, lød det fra ham.

Og uanset resultatet vil polariseringen i landet fortsætte, mener han.