Velkommen til Johannesburg. Sådan ser det ud, når en by giver op
Turister er målløse over de mange tegn på apati i den sydafrikanske metropol. Et af dem er et hul i jorden. Det bliver kaldt »Jozi Jacuzzi«.

Turister er målløse over de mange tegn på apati i den sydafrikanske metropol. Et af dem er et hul i jorden. Det bliver kaldt »Jozi Jacuzzi«.

JOHANNESBURG: Hvordan ser det ud, når en by holder op med i det mindste at prøve? Besøg Johannesburg! I stedet for at levere basale offentlige tjenester nøjes myndighederne med at advare borgerne om, at de ikke skal forvente dem.
Skilte ved motorvejsafkørsler og vejkryds fortæller, hvilken form for kriminalitet du mest sandsynligt vil blive udsat for lige netop her: Kidnapning! Væbnet røveri! Hjemløse dirigerer rutinemæssigt trafikken, når lyskrydsene ikke virker. Minibustaxier, der fragter arbejdere rundt i byen, kører ofte i den forkerte side af vejen for at undgå myldretiden.