Velkommen til byen, hvor selv politihundene er racister

Demonstranterne havde ret. Den amerikanske by Ferguson var indbegrebet af den mest lumske racisme, viser en ny officiel rapport. Her er rapporten fortalt i ti punkter.

USAs justisministerium har netop offentliggjort sin opsigtsvækkende rapport om Ferguson, og onsdag 4. marts besluttede ministeriet, at man ikke vil retsforfølge politibetjenten Darren Wilson, efter at han skød og dræbte den sorte teenager Michael Broen Jr. i august 2014. Demonstranter benyttede frifindelsen af Darren Wilson som anledning til at samles uden for politistationen i Ferguson, Missouri. Foto: Michael Thomas/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sidste sommer eksploderede Ferguson i de værste raceuroligheder i USA i snart 25 år, og vi ved nu hvorfor.

Det amerikanske justitsministerium har offentliggjort en 105 sider lang rapport, som giver et skræmmebillede af en by styret af et »gangstervælde«, som en kommentator siger, og »gangsterne« var de mennesker, som skulle beskytte borgerne mod netop den slags. Berlingske har gennemlæst rapporten og forklarer her i ti punkter, hvordan det kunne gå så galt.

1

Ferguson er en forstad til St. Louis, og 67 pct. af de 20.000 beboere er sorte, 33 pct. er hvide. Bystyret holder imidlertid valg i skæve år, hvor den hvide deltagelse ifølge en opgørelse hos Washington Post er tre gange større end den sorte, og derfor er fem ud af seks byrådsmedlemmer hvide. Bystyret udnævner dommere og politi, og alle dommere er hvide, og 94 pct. af politistyrken er hvid.

Bundlinje: Ferguson er en overvejende sort by med et hvidt bystyre og politi.

2

Byens økonomi er baseret på, at politi og retsvæsen kan udstede og inddrive bøder. I 2015 regner byen med indtægter på 13,26 mio. dollar, cirka 90 mio. kroner, og heraf udgør bøder 3,09 mio. dollar eller 21 mio. kroner. Bystyret pressede uafbrudt politiet til at udskrive flere bøder, og kommunaldirektøren skrev for eksempel i 2013 efter en samtale med politichefen:

»Politiet har i år lovet at øge antallet med 7,5 pct. Jeg spurgte ham, om han kunne levere ti pct., og han sagde, at han ville forsøge«.

I en serie e-mail fejrede øvrighedspersoner i 2012, at byen havde sat bøderekord for en enkelt måned.

»Hele måneden har der uafbrudt stået fem mennesker i kø for at betale,« jublede bødekontoret. Kommunaldirektøren roste betjente og retsvæsen for »strålende arbejde«.

Bundlinje: Bøder udgjorde knap en fjerdedel af indtægterne for bystyret, og byen pressede politi og retsvæsen til at udskrive og inddrive flere bøder.

3

Bøderne havde en klar sort slagside. 95 pct. af bøderne for fumlegængeri ramte sorte, 94 pct. af bøderne for ikke at følge politiets tilrettevisninger, 92 pct. af bøderne for at modsætte sig anholdelse, 92 pct. af bøderne for fredsforstyrrelse og 90 pct. af færdselsbøderne ramte sorte, og sorte tegnede sig for 92 pct. af alle anholdelser for manglende bødebetaling.

Plus: 93 pct. af alle anholdelser var sorte, og når de blev stoppet af politiet, havde sorte mere end dobbelt så stor risiko for at blive kropsvisiteret, få en bøde og blive anholdt end hvide.

Bundlinje: Politiet udskrev 90 pct. af bøderne til sorte, og retsvæsenet sanktionerede bøderne.

4

Hvorfor udskrev politiet så mange bøder til sorte? Ikke fordi sorte var mere forbryderiske. Når politiet stoppede bilister eller fodgængere, var der 26 pct. større chance for at finde tyvekoster og narko på hvide. Rapporten forklarer derimod bødemisforholdet med en »racemæssig partiskhed«, og et eksempel er den flittige rundsendelse af racistiske vittigheder og sloganer.

Præsident Obama blev rutinemæssigt omtalt som en abe, sorte mænd blev beskrevet som dovne, kriminelle som horekarle, sorte kvinder som snu spekulanter i bistandshjælp og sorte børn som vordende kriminelle, der ikke kendte deres far, og som skulle have været en abort. Alle e-mailskribenterne er stadig ansat i politi, retsvæsen, byadministration eller er medlemmer af byrådet i Ferguson.

Bundlinje: Øvrighedspersoner brugte deres officielle e-mailkonti til at rundsende grove e-mail og sloganer mod sorte, og det illustrerer en usanktioneret »racemæssig partiskhed«.

5

De hvide øvrighedspersoner i Ferguson mener ikke, at de er racister, tværtimod er de mange bøder og anholdelser de sortes egen skyld, som det hedder i rapporten.

»Talrige øvrighedspersoner fortalte os, at afroamerikanerne lider større overlast fra myndighederne, fordi afroamerikanerne mangler »personligt ansvar«,« skriver Justitsministeriet.

Bundlinje: De hvide øvrighedspersoner i Ferguson afviser racemæssig forskelsbehandling.

6

Det hvide argument om, at de sorte mangler »personligt ansvar«, er »ude af trit med de faktiske kendsgerninger«, skriver efterforskerne, som peger på forskelsbehandlingen i retssystemet.

Hvis sagerne kommer for retten, har hvide 68 pct. større chance for at vinde end sorte, og hvide øvrighedspersoner misbrugte systemet til at unddrage sig straf. I august 2013 skrev borgmesteren til anklageren og bad om, at en bekendt kunne få tilgivet en færdselsbøde. Anklageren skrev til retssekretæren og bad hende om at » nullificere« bøden.

I 2013 skrev en politileder til anklageren og bad om, at en alvorlig fartbøde til et familiemedlem kunne blive revet i stykker. Anklageren annullerede bøden. I 2011 skrev en ansat på rådhuset og bad retssekretæren om at »fikse« en færdselsbøde udstedt til en kollegas kone. Retssekretæren skrev tilbage.

»Den er fikset, baby«.

I 2014 skrev en ven af et familiemedlem til retssekretæren og spurgte, om hun kunne hjælpe med en bøde.

»Din bøde på 200 dollar er – puf! – forsvundet,« skrev sekretæren tilbage. Tre måneder senere skrev den pågældende med to nye bøder og spurgte, om hun kunne »få det til at sige puf igen«.

Den ene er klaret, og jeg venter på at høre fra den anden, skrev sekretæren tilbage. Og i oktober 2013 skrev dommeren i Ferguson til anklageren, fordi han havde fået en bøde for at køre over for rødt.

»Vil du venligst få den bøde til at forsvinde,« skrev dommeren. Bøden er »forsvundet,« skrev anklageren tilbage.

Bundlinje: Retsvæsenet afviste hvide bødesager, og øvrighedspersoner udnyttede systemet til at få »fikset« sager for venner og familie.

7

Men bøder er ikke kun bøder. De har også alvorligere konsekvenser, som et eksempel viser. En sort mand havde spillet basketball i byparken og sad nu i sin bil og kølede af. En hvid betjent kørte op på siden og anklagede ham for at være pædofil, fordi han sad i nærheden af parken, og krævede at få adgang til at ransage mandens bil. Manden gav navn, adresse og personnummer, men sagde, at en ransagning krævede en kendelse.

Derefter trak betjenten sin pistol og anholdt manden og rejste otte sigtelser mod ham, bl.a. for at afgive falske oplysninger, fordi han havde givet sit fornavn som »Mike« i stedet for »Michael«, og fordi han havde opgivet en adresse, som var korrekt, men som ikke var den samme, som stod på hans kørekort. Begge sigtelser er alvorlige sigtelser.

Betjenten sigtede også manden for at køre uden sikkerhedssele, selv om han sad i en parkeret bil. Manden arbejdede for forbundsregeringen og mistede sit job på grund af sigtelserne.

Bundlinje: Vilkårlige anholdelser har virkelige konsekvenser. På landsplan har 33 pct. af alle sorte mænd pletter på straffeattesten og kan dermed ikke få gode job.

8

Sorte beboere i Ferguson følte sig retsløse i deres egen by, hedder det i rapporten, og et eksempel er en sort kvinde, som anmeldte vold. To hvide betjente kørte til hendes hus og gav hende en bøde, fordi en person boede på adressen uden at have oplyst det til de lokale myndigheder. Politiet var tilsyneladende almægtige.

Siden 2010 ramte 88 pct. af tilfældene af politivold sorte, og de 14 tilfælde af politihundebid var alle mod sorte. Lokale dommere gav politiet medhold i, at vold og bid var berettigede.

Bundlinje: Selv politihundene udviste »racemæssig partiskhed«.

9

Sidste sommers uroligheder kom således ikke ud af ingenting. De kom ud af ovenstående virkelighed. Eller som borgerretsaktivisten Ta-Nehisi Coates skriver i mediet The Atlantic: Den sorte befolkning i Ferguson var ofre for et »gangstervæsen. Vi taler om en bevæbnet bande af pengeopkrævere. Der er ikke andre ord end »gangster«, som beskriver den slags«. J

ustitsministeriet bruger andre ord end Coates, men når samme konklusion. Urolighederne i Ferguson kom, fordi »politi og retsvæsenet var præget af byens fokus på indtægter frem for borgernes sikkerhed«, og gennem øvrighedsssystemet simrede en »racemæssig partiskhed« og en ditto diskrimination, og »betjente så sorte borgere som potentielle forbrydere og indtægtskilder for byen frem for borgere, som de skulle beskytte« mod præcis den slags overgreb, hedder det.

Bundlinje: Urolighederne kom, fordi det hvide styre betragtede sorte borgere som »potentielle forbrydere og indtægtskilder« og ikke som medmennesker.

10

9. august 2014 dræbte politibetjent Darren Wilson den 18-årige sorte Michael Brown med otte skud. Justitsministeriet finder ikke belæg for at anklage Wilson for drab, og han slipper dermed for tiltale. Men Ferguson gør ikke.

Ferguson »institutionaliserede en praksis«, som ifølge rapporten var i strid med den amerikanske forfatnings tilføjelsesparagraf 1, 4 og 14 og en række straffelovsparagraffer, og ministeriet overvejer nu, om det skal rejse tiltale mod øvrighedspersoner i Ferguson.

Bundlinje: Demonstranterne havde ret. Ferguson var institutionaliseret racisme.