»Velhavende frk. Dongyang er dødsdømt«

Det tog hende kun ti år at gå fra fattig bondepige til en af Kinas rigeste kvinder. Men i 2006 blev den 26-årige kvinde arresteret på et af sine hoteller.

Skønhedssaloner finder man i stort set alle byer i Kina. Wu Ying var 17 år, da hun åbnede sin første af mange. Nu er hun 26 år, Kinas sjetterigeste kvinde og netop dømt til døden for at have skaffet sine rigdomme uretmæssigt. Fold sammen
Læs mere

Hun var en fattig pige fra landet, der åbnede en skønhedssalon. Inden der var gået ti år, havde hun både hoteller, butikscentre og et utal af andre forretninger. Hun tjente milliarder. Wu Ying var kun 26 år gammel, da hun blev kåret som Kinas sjetterigeste kvinde. Men noget gik galt.

Wu Ying er det, som kineserne kalder for »baofahu«. Det er dem, der pludseligt og hurtigt eksploderer i rigdom. De nyrige. Hun er et symbol på det moderne Kina og på historien om Den Kinesiske Drøm, hvor alt er muligt. Uanset uddannelse eller baggrund. Hvor alle kan rejse sig fra fattigdommen og blive rige. Og hvor der ikke er grænser for, hvor langt man kan nå. Det vil sige, der er en grænse. Men Wu Ying så den ikke.

Hendes forældre var fattige bønder. Hun blev født i 1981 i Zhejiang, der er en provins, som ligger ved kysten syd for Shanghai. Her bor cirka 50 millioner mennesker på et areal, der er lidt over dobbelt så stort som Danmark. De seneste årtiers heftige udvikling har i dag gjort provinsen til en af de rigeste og mest veludviklede i Kina. Blandt andet på grund af iværksættere som Wu Ying.

Wu Ying fik sin eksamen fra gymnasiet, men hun havde ikke råd til at gå på universitetet. Hun begyndte på et kursus i bogføring. Men opgav. Og åbnede en skønhedssalon i sin hjemby Dongyang. Eller rettere, en klinik for fodmassage, som man finder i stort set alle byer i Kina. Dengang var Wu Ying 17 år.

Inden længe havde hun en kæde af klinikker. Hun begyndte også at sælge parfume og kosmetikprodukter. Og byggematerialer. Hun begyndte at spekulere i aktier, ejendomme og ædelstene. Det var sådan, hun tjente sine penge, sagde hun.

Men der gik også utallige rygter om den »Velhavende frk. Dongyang,« som de lokale medier kaldte hende. Om ulovlig import af jadesten fra Myanmar, hvidvaskning af penge og omgang med kriminelle.

Designertøj og Ferrari

For mange kinesere, der især gjorde forretninger i de vilde 1990ere, var det nærmest umuligt at gøre det, uden også at være korrupte. Sådan var det. En gråzone. Det var en del af showet. Lige som Wu Ying gik mange af dem også i designertøj og kørte Ferrari. Men når det gjaldt forretninger, så skulle man passe på med at råbe for højt. Én ting var de lokale myndigheder. Det var noget andet med dem længere oppe i systemet i Beijing. Man skulle undgå opmærksomhed.

Det var den fejl, hun begik i 2006, da centralregeringen var i gang med at rydde op i den galoperende økonomi. Wu Ying gik ud og købte 100 butikker i Dongyang og oprettede samtidig 12 nye virksomheder. På kun to måneder. Det gav hende opmærksomhed. Fra hele Kina. Og myndighederne.

På det tidspunkt havde hun en personlig formue, der blev anslået til at være på næsten tre milliarder kroner. Dermed var hun nummer 68 på listen over Kinas rigeste personer i 2006. Og den sjetterigeste kvinde i landet. Hun var direktør for sit eget selskab, Bense Holding Group, der blandt andet ejede internetcafeer, kaffebarer, indkøbscentre, byggefirmaer og investeringsselskaber. Og hoteller. Et af dem havde 913 værelser, og det var her, hun boede, da hun blev arresteret i februar 2007.

Hun har været fængslet lige siden. Politiet blev først færdig med dets undersøgelser, så retssagen kunne begynde, i april 2009. Hun blev anklaget for at have franarret investorer 291 millioner kroner. Lige som amerikanske Bernie Madoff lånte hun pengene mod løfter om store gevinster. Men hun brugte dem til luksus, dyre huse og biler og til driften af sine virksomheder. Ifølge anklageren.

Nej, sagde hendes advokat, Yang Zhaodong. Hun havde blot lånt pengene af sine venner og forretningsforbindelser. Helt lovligt. Helt almindeligt i Kina. For det er notorisk svært at låne penge af de statsejede banker, især som iværksætter, og især hvis man ikke har de rigtige forbindelser.

Dommen faldt for få dage siden. På fjernsynet kunne man se den lidt overvægtige Wu Ying stå bag skranken i retssalen i byen Jinhua i Zhejiang. Hun havde hestehale. Poser under øjnene. Hendes ansigt var stift, da dommerne idømte hende dødsstraf.

Kilder: Zhongguo Xinwenwang, Nanfang Ribao, Xinhua, Sina.com, Straits Times, South China Morning Post, Sydney Morning Herald m. fl.