Vatikanet smider sexanklaget ekskardinal fra USA ud af kirken

Theodore McCarrick mister sit præsteembede, oplyser Vatikanet. Sidste år mistede han sin kardinaltitel.

POPE-ABUSE/MCCARRICK
Foto af Theodore Edgar McCarrick. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alessandro Bianchi

Den tidligere amerikanske kardinal Theodore McCarrick har fået frataget sit præsteskab som følge af anklager mod ham. Det oplyser Vatikanet lørdag.

Udmeldingen kommer op til, at der i næste uge skal være et møde mellem lederne i den katolske kirke, hvor de skal diskutere sager om sexmisbrug.

McCarrik har anket afgørelsen, men det blev afslået af pave Frans, der meddelte, at beslutningen ikke ville blive ændret.

Sidste år mistede McCarrick sin kardinaltitel i kølvandet på beskyldninger imod ham om blandt andet seksuelt misbrug af mindreårige.

I en erklæring fra Vatikanet lød det, at den dengang 88-årige McCarrik ikke længere måtte foretage officielle kirkelige ritualer, men at han kunne forblive præst. Den titel blev taget fra ham lørdag.

Theodore McCarrick var i mange år en af de mest prominente figurer i USA's katolske kirke. Han forlod den katolske kirke i juli sidste år efter sexanklagerne. Den første anklage dukkede op måneden forinden.

Det var repræsentanter for den katolske kirke, der fastslog, at der var dukket troværdige oplysninger op om amerikanerens misbrug af en 16-årig dreng.

Det skal være sket for 50 år siden. I ugerne efter meldte også en anden mand sig og fortalte, at han blev misbrugt seksuelt af McCarrick som 11-årig.

/ritzau/Reuters