Var Ruslands fordømmelse blot teatertorden?

De første reaktioner var ildevarslende. De 59 amerikanske krydsermissiler, der fredag morgen slog ned i en syrisk militærbase, har bragt USA og Rusland »på randen af væbnede sammenstød,« advarede Ruslands regeringschef, Dmitrij Medvedev.

Trump foto: Michael Reynolds Putin foto: Sputnik/Alexei Fold sammen
Læs mere

Ordene faldt på en dag, hvor Moskva i vrede vendinger fordømte USAs første direkte angreb på Ruslands allierede, Bashar al-Assad, og hans styrker under den seks år lange borgerkrig i Syrien.

Den russiske reaktion beløb sig dog også til mere end ord, idet Ruslands udenrigsministerium meddelte, at en aftale med USA om gensidig varsling af luftoperationer i Syrien er sat ud af kraft. Aftalen har til formål at undgå potentielt katastrofale sammenstød mellem russiske og vestlige fly i luftrummet over det krigshærgede land.

Det var ellers netop under denne aftale, at USA forud for angrebet varslede Moskva for at undgå russiske tab på den syriske militærbase. En talsmand for det russiske forsvar advarede samtidig om, at Rusland i kølvandet på det amerikanske angreb er rede til at opgradere den syriske regeringshærs antiluftskyts.

En central stemme udeblev dog fra koret af fordømmelser, nemlig den russiske præsident Vladimir Putins.

Et statsligt nyhedsbureau citerede en kort beklagelse fra præsidenten over krisen i det russisk-amerikanske forhold, som faldt under et planmæssigt møde i Ruslands sikkerhedsråd. Ellers overlod Putin det til sine underordnede at tage sig af det rituelle raseri, der nu mere end et døgn efter den amerikanske intervention kan vurderes mere køligt.

Selv om retorikken var barsk i de første timer, var det russiske modsvar således – indtil videre – ganske tilbageholdende i sin substans.

Rusland suspenderede nok aftalen om varsling af luftoperationer over Syrien, men opsagde den ikke. Amerikanske embedsmænd hævdede endda fredag aften ifølge nyhedsbureauet AP, at linjen til de russiske styrker reelt fortsat er åben.

Rusland har heller ikke gjort mine til at aflyse den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillersons, første besøg i Moskva, som finder sted på tirsdag.

Samtidig forsøgte den ellers hårdtslående talsperson for det russiske udenrigsministerium, Maria Sakharova, nærmest at undskylde Trumps skridt med en bemærkning om, at han »havde det svært,« fordi han er under hjemligt pres.

I Rusland hænger den afdæmpede reaktion nøje sammen med forholdet til den syriske leder, Bashar al-Assad, og Iran på den ene side og til Tyrkiet på den anden. Set fra Moskva kom Assads kemiske angreb, der udløste den amerikanske operation, ubelejligt.

Allerede i 2013 kastede Putin sin politiske vægt bag en aftale, der skulle bortskaffe Assads kemiske våben for at afværge en amerikansk intervention efter flere end 1.300 dræbte under et giftangreb i Ghouta uden for Damaskus.

Og Ruslands militære intervention i Syrien i 2015 – støttet af Iran – skete netop i et forsøg på at give Assad så meget vind i sejlene på slagmarken, at han ville blive uomgængelig i forhandlingerne om landets fremtid.

Med den seneste brug af giftgas er Moskvas mand i Syrien ikke bare blevet endnu mere uspiselig for Tyrkiet og de vestlige lande. Han har også »hånet Putin som garant for aftalen,« skriver den russiske analytiker Vladimir Frolov.

Udadtil fastholder Rusland, at Assad ikke kan være skyldig, idet han slet ikke burde have kemiske våben. Men reelt ses Assads skridt af mange i Moskva som et målrettet forsøg på at modarbejde Asta- na-fredsprocessen, der – støttet af Rusland og Tyrkiet – forsøger at trække streger på kortet i en kommende magt- deling i Syrien uden vestlig indblanding.

Moskvas våbenbrødre, Iran og Assad, ønsker imidlertid ikke nogen magtdeling med oprørerne og da slet ikke med arvefjenden Tyrkiet, der gradvist er blevet Ruslands vigtigste diplomatiske modpart i Syrien. I det spil er den amerikanske lærestreg til Assad – paradoksalt nok – ikke uden fordele for Moskva.

Blot få timer før angrebet lagde Putins talsmand således en dosis kold luft til den syriske leder ved at understrege, at Moskvas opbakning til Assad »ikke er betingelsesløs.«

Dette udelukker ikke kommende skarpe reaktioner fra Vladimir Putin, især hvis det amerikanske angreb viser sig at være andet og mere end en enlig svale. Hvis Trump-regeringen beslutter sig for yderligere angreb mod syriske regeringsstyrker, så vil det sætte Moskva i ny og langt mere uforudsigelig situation. Og det håber Moskva at undgå ved højlydt at advare om risikoen for militær konfrontation mellem de to atommagter.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland