Var årets sommerdille tænkt til stenkastende palæstinensere?

Ideen til den »spinner« børn i hele verden nu leger med, har rødder i Israel. En amerikansk kvinde hævder, at hun opfandt »spinneren« for at holde stenkastende palæstinensiske børn beskæftiget med noget andet

Foto: PHILIPPE LOPEZ. Spinneren er sommerens dille. Men blev den opfundet for at skabe fred i Mellemøsten?  11, maj 2017 in Paris. / AFP PHOTO / PHILIPPE LOPEZ
Læs mere
Fold sammen

MELLEMØSTEN: Det er unge stenkastende palæstinensere, der angiveligt har lagt grundlaget for sommerens store dille.

Den såkaldte spinner, der nu kan købes overalt i vestlige legetøjsforretninger og som magasinet Fatherly kalder det største skolegårdsfænomen siden yo-yo´en.

Ifølge det israelske dagblad, Yediot Aharonot blev ideen til, da den nu 62-årige amerikanske kvinde Catherine Hettinger besøgte sin søster i Israel.

Synet af de unge stenkastere fik, ifølge Yediot Aharonot Catherine Hettinger til at opfinde et stykke legetøj, der kunne holde de unge stenkastere beskæftiget med noget meget mere harmløst. Og sådan blev den første »spinner« født.

Foto: MUSA AL SHAER. A Palestinian protester hurls a stone during clashes with Israeli security forces following a demonstration in support of Palestinian prisoners on hunger strike in Israeli jails on May 4, 2017, in the West Bank city of Bethlehem. / AFP PHOTO / Musa AL SHAER Fold sammen
Læs mere

“Det hele startede som en måde at skabe fred på. Jeg ledte efter noget, der kunne virke beroligende,” sagde Catherine Hettinger for nylig til Time Money om processen, der i sidste ende blev til verdens første “spinner”

Men Catherine Hettinger, der i dag bor i Florida, spinder ikke guld på opfindelsen, som hun tog patent på i 1997.
For i 2005 havde hun ikke råd til at betale de 400 dollar (2700 kroner) det ville koste at forny patentet.
»Jeg havde ikke pengene. Så simpelt er det,« siger hun til The Guardian.

Ifølge Bloomberg News er det korrekt, at Catherine Hettinger tog patent på »spinneren« i 1997, men med to patenteksperters vurdering siger det amerikanske medie også, at Catherine Hettingers oprindelige »spinner« ikke nødvendigvis er forfader til denne sommers dille.

»Når jeg læser patentet synes det ikke at dække de produkter som bliver solgt i dag,« siger Jeffrey Blake, der arbejder for et advokatfirma med speciale i intellektuel ejerskab, til Bloomberg.

Internetmagasinet Fatherly rejser også tvivl om sammenhængen mellem Catherine Hettingers opfindelse og den moderne »spinner«

»Hettinger har en meget tiltrækkende oprindelseshistorie - hun hævder, at hun opfandt “spinneren” for at hjælpe med at løse konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Men en ting ligger helt fast, Hettingers klassiske afstressende fingerlegetøj har meget lidt tilfælles med “spinneren,” skriver Fatherly i en kommentar.

Catherine Hettinger har fra begyndelsen af maj måned oprettet en såkaldt “kickstarter” hjemmeside, hvor man kan købe det hun kalder den »klassiske spinner« og hermed støtte hendes projekt.
I øjeblikket har hun modtaget 42.373 kroner fra 95 forskellige bidragydere.