Vandt vi krigen mod terror ?

Da Bush i 2001 erklærede krig mod terror, var ambitionerne tårnhøje: Terrorens netværk skulle sprænges og demokratiet spredes. Status er i dag er meget blandet.

Verdens mest eftersøgte terrorist, lederen af al-Qaeda, Osama Bin Laden blev dræbt 1. maj i Abbottabad i Pakistan af amerikanske eliteenheder. Her ses Obama på en video, som amerikanerne beslaglagde i hans hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: REHAN KHAN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Verden er blevet et fredeligere sted at leve, fastslog statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mandag, da han glædede sig over, at Vestens »værste fjende«, al-Qaedas åndelige leder, Osama bin Laden, var dræbt.

Samme dag – i en udørk i det nordøstlige Afghanistan og i en provinsby ikke langt fra Bagdad – fortsatte volden imidlertid uanfægtet:

Mindst 25 oprørere blev dræbt af afghanske styrker – mistænkt for at være en del af bin Ladens netværk. Var de så det? Det ved ingen.

Mindst 20 irakiske politifolk blev dræbt, da en bilbombe eksploderede – de var anklaget for at holde med USA. Gjorde de så det? Næppe, men vi finder aldrig ud af det.

De to nyheder bekræfter to forhold:

For det første at den terrorkrig, som Vestens regeringer – i hvert fald Amerikas – er i færd med at afblæse, fortsat plager befolkningerne i de lande, hvor krigen er blevet udkæmpet de seneste ti år.

For det andet at fangsten og drabet på Osama bin Laden ingen dæmper lægger på de ekstremister, der ønsker at fortsætte terroren.

Men har statsministeren – og med ham præsident Barack Obama – alligevel lidt ret? Er verden nu et sikrere sted at leve – og vandt vi så den krig mod terror, som blev igangsat umiddelbart efter terrorangrebet på New York og Washington den 11. september 2001?

Svaret er – selvfølgelig – nuanceret.

Det er også – i den grad – politisk. I Amerika brugte Demokraterne eksempelvis fangsten af bin Laden til at fastslå, at sejrene i krigen mod terror først er kommet efter, at Obama overtog Det Hvide Hus, mens Republikanerne omvendt understreger, at fangsten af bin Laden er et resultat af de modige beslutninger, som George W. Bush kontroversielt gennemførte.

Vi ved, at krigen mod terror har været dyr. Den samlede pris for USAs næsten et årtis lange krig løber op i over 16 billioner kroner – det svarer til lige under et kvart års amerikansk bruttonationalprodukt. Knap 6.000 amerikanske soldater er dræbt i krigene, over 40.000 er såret, endnu flere har psykiske skader.

Afhængig af hvem man spørger, er formentlig mellem en kvart og en hel million irakere og afghanere døde. Vesten er til gengæld kun blevet ramt af to alvorlige terroranslag siden – et i Madrid i 2004, et andet i London i 2005.

Berlingske er gået tilbage til udgangspunktet for at have noget at måle ud fra; den berømte tale, som Bush holdt til Kongressen blot ni dage efter, at USA var blevet ramt af 9-11-terroren. Her opstillede præsidenten fire centrale mål, som skulle indfries, før krigen mod terror kunne erklæres vundet.

»Friheden og frygten er i krig,« fastslog Bush, som aldrig betvivlede, at USA ville vinde: »Retfærdigheden vil ske fyldest. Vi vil vinde.«

Nogle af de fire mål er i dag indfriet. Med andre er det gået den forkerte vej.