Vandt Donald Trump det hele på grund af nordstaternes arrogance?

I sydstaterne er der et stigende oprør i gang over, at deres historie skal glemmes.

Foto: SCOTT OLSON

For Jane Fisher i Louisiana er sydstaterne mere end blot slaveri og racisme. Det er en særlig måde at leve på. Det er et stykke kulturhistorie, og slavetiden er bare er en af mange fortællinger om syden. Med andre ord: Historien – hvor grum den end er – spiller for hende en vigtig rolle i den samlede amerikanske historie. Og man kan ikke fjerne fortiden, bare fordi man ikke længere vil vide af de personer, der på godt og ondsskabte sydstaterne – slaveejerne, virksomhedsejerne og ikke mindst de generaler og politikere, der kæmpede for syden i Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861-65.

»Man kan ikke pege fingre ad sydstaterne uden samtidig at kende historien. For slaveriet er også nordstaternes historie. For deres industrier fik handelsmæssige fordele af de billige produkter som f.eks. bomuld, der blev høstet af slaver,« siger Jane Fisher, der til daglig er skolelærer i Louisiana. New Orleans var en af Louisianas og sydstaternes største og vigtigste byer under borgerkrigen, og det er her, statuerne af de store sydstatshelte er rejst og står som monumentale påmindelser om borgerkrigen, som sydstaterne tabte. Nederlaget betød, at mange af staterne efterfølgende havde svært ved at komme økonomisk på fode igen.

Sig navnet »sydstaterne«, og billedet af bomuldsplantager med slaver toner frem. Mange af Hollywood-film, der har haft premiere i USA inden for de seneste år, fortæller om de sortes ydmygelse og kamp for overlevelse i et brutalt miljø. Der er ikke meget »Onkel Tom« over virkeligheden. Løgnen om de glade sorte, der om søndagen sad foran deres små og spinkle hytter og sang glade sange, har været den rosenrøde skildring, som nogle hvide i syden har forsøgt at fastholde. Men det er blevet sværere og sværere at opretholde den historie. Slaveriet ophørte ganske vist, da borgerkrigen sluttede. Men det varede endnu 100 år, inden sydstaterne afskaffede de forhadte Jim Crow-love, der i realiteten fastholdt raceadskillelsen helt frem til 1965. Derfor er der stadig er rigtig mange, som kan huske, og har følt på egen krop, at sorte var nederst i samfundshierakiet.

Sydstaterne er derfor i gang med at sende historien på museum. Ønsket er både at skaffe sig af med den ubehagelige del af historien i det offentlige rum og samtidig at samle historien om syden på museer, hvor den rette sammehæng kan forklares for eventuelle historieløse amerikanere.

Lee og Beauregard skal vige pladsen

Statuer af sydstatshelte som general Robert E. Lee og P.G.T. Beauregard skal derfor vige pladserne, hvor de har stået i op til 100 år. De skal erstattes af plancher og billeder, og også Battle of Liberty Place-monumentet i New Orlenans skal fjernes. Monumentet er rejst til minde om White League-opstanden i 1874. White League var en hvid, racistisk gruppe, som kæmpede mod den daværende lokale regering, der blev anset for at være en besættelsesmagt sendt fra nordstaterne. Gruppens nulevende medlemmer har hvert år siden holdt en ceremoni foran monumentet og forsøgt på at retfærdiggøre deres forfædres gerninger.

Også sydstatsflaget, der oprindeligt var det flag, Virginia-hæren brugte under borgerkrigen, skal fjernes fra det offentlige rum fra Virginia i nord til Louisiana i syd. Hvis det altså står til en række guvernører og borgmestre. Flaget vækker minder om en racistisk fortid. Men der er på samme tid opstået en modreaktion. Aldrig tidligere har sydstatsflaget vajet så mange steder og så meget som nu. Selv i West Virgnia, der var på nordstaternes side under borgerkrigen, ser man flaget vaje i de trøstesløse byer i en slags forsøg på at vække en »romantisk« fortid til live igen.

Men kulturkampen lurer i sydstaterne og tog fart under den demokratiske præsident Barack Obama. Den er blevet fulgt op af flere guvernører og borgmestre, der ønsker at tiltrække dygtig arbejdskraft uanset hudfarve. Flere og flere særdeles veluddannede sorte fra nordstaterne »vender hjem«, fordi det er blevet et helt andet syden end det, deres oldeforældre flygtede fra i slutningen af 1860erne.

Atlanta i staten Georgia har med over en halv million indbyggere oplevet en økonomisk renæssance på grund af store medieforetagender som CNN, der har hovedkvarter i byen. Også Disney hører til blandt byens største arbejdsgivere. Opturen tog fart med OL i byen i 1996, og det er utænkeligt, at sorte i dag diskrimineres synligt. Tværtimod er Atlanta sammen med en række øvrige storbyer i syden ved at komme godt med, når det drejer sig om at tiltrække god, dygtig og stabil arbejdskraft.

Penge i at vende fortiden ryggen

Men der er stadig lommer af racisme og had ikke alene rettet mod sorte, men også mod homoseksuelle og andre minoritetsgrupper. Massakren i juni 2015 på ni medlemmer af en sort bibelstudiegruppe i en kirke Charleston i South Carolina blev begået af en hvid ung mand med et had til sorte. Mordene satte racismediskussionerne på dagsordenen igen. Er man stadig grundlæggende »racistisk« i sydstaterne, eller har indbyggerne med få undtagelser lagt det bag sig, blev der spurgt? Problemet er, at det ikke er så enkelt at svare på det spørgsmål. Der er mange, der i debatten om sydens historie ikke er racister, men som fastholder, at historien ikke kan skrives om ved at fjerne symbolerne. Man skal stå ved fortiden – også i det åbne rum.

South Carolinas daværende republikanske guvernør, Nikki Haley, beordrede simpelthen sydstatsflaget fjernet fra de lokale regeringsbygninger i hovedstaden Columbia for én gang for alle at tage et opgør med et af de største symboler på kampen for at bevare slaveriet. For det var et paradoks, at et sydstatsflag stadig i 2015 vajede ved den lokale regeringsbygning sømmet fast på en flagstang, der igen var plantet solidt i jorden for at undgå, at nogen bare fjernede det. Men der var ingen, der indtil da havde tænkt over, hvorfor det egentlig hang der. Det var bare en del af sydstaternes historie, og engang for mange år siden var der nogen i den lokale kongres, der havde besluttet, at det skulle vaje lige netop der.

Sydstatsflagene skal stryges og statuer af heltene fra borgerkrigen så som P.G.T. Beauregard, der har haft sin faste plads på piedestalen foran regeringsbygningen i Columbia, South Carolina, skal på museum. Det skal ifølge lovgivere og lokale politikere ske for at den ubehagelige del af sydens historie kan komme ud af det offentlige rum, hvor der fremover skal andre signaler om sammenhold og tolerance til for at tiltrække en ny tids arbejdskraft og penge. Foto: Joe Raedle Fold sammen
Læs mere

Borgmesteren i New Orleans, Mitch Landrieu, siger til den amerikanske TV-station CNN, at netop mordene på de ni sorte i kirken i Charleston satte gang i debatten og beslutningen om at fjerne en række statuer af sydstatshelte i byen.

»Det vil give os mulighed for at vende endnu et blad i vores kontroversielle historie og give os mulighed for at sætte kursen for en mere inkluderende fremtid,« sagde borgmesteren, efter at sagen om at lade statuerne vige pladsen nu har været ført ved to retsinstanser.

Så de skal væk, og det skal ske ved enten at sprænge dem i luften eller ved fysisk at fjerne dem. Men indtil videre har det være vanskeligt at finde nogen, der kan og vil udføre opgaven. For mange firmaerne fået trusler, hvis de fjerner statuerne af Robert E. Lee og Beauregard. En enkelt entreprenør har fået brændt sine biler af, og medarbejderne er ifølge den amerikanske radiostation NPR Sydens værdipolitiske forsøg på at komme på omgangshøjde med resten af USA drejer sig både om penge og om prestige.

Der er hverken penge eller prestige i racisme. Og det var ikke blot Obama, der politisk gik i offensiven for én gang for alle at skabe lighed i det amerikanske samfund for sorte, homoseksuelle og transseksuelle og for kvinder. Også en lang række republikanske guvernører har fået nok at de såkaldte »rednecks«, der stadig ikke kunne drømme om at give en sort hånden eller som ligger på lur foran abortklinikker for at forhindre kvinder i at få afsluttet en graviditet.

»Det er en kulturkamp uden lige i sydstaterne, for de nye indvandrere i form af sorte, homoseksuelle og hvide fra nordstaterne har visse steder skabt en økonomisk vækst. Og hverken Disney eller CNN eller de andre store virksomheder i sydstaterne vil finde sig i en tilbagevenden til gamle dage. Det er slut. Syden skal være for alle,« siger Jane Fisher.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent.