Valutakirkegård: Hvad blev der egentlig af DDRs mange milliarder?

Hvad gør et land med pengesedlerne, når valutaen skal skiftes ud fra den ene dag til den anden? Berlingske har i 30 året for Berlinmurens fald været på jagt efter det hedengangne DDRs østmark. Pengene viste sig at være væsentlig mere levedygtige end DDR-staten, men endte, ligesom mange østtyskere, i Vesten.

DDRs valuta forsvandt ligesom resten af Østtyskland i 1990. Og så alligevel ikke. Berlingske har været på jagt efter DDRs valuta i byen Halberstadt, hvor pengene godt 10 år efter DDRs sammenbrud blev fundet i et Joakim von And pengebjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER FORSTER / AFP / scanpix

»Halt, aber sofort. Er du også på vej ned for at stjæle kartofler?«

Mistilliden har åbenbart stadig gode kår i Halberstadt i det tidligere DDR. Så man kan ikke bare køre ned ad en tilfældig grusvej uden at blive stoppet af en mistænksom landmand.

Og det er egentlig med god grund. For byens indbyggere har tidligere oplevet, hvordan gæster gik efter ting, der ikke var deres. I 1999 jagtede nysgerrige unge og siden en gruppe kriminelle et Joakim von And højt bjerg af DDRs valuta.

Som et tegn på, at DDR-regimet bestemt ikke regnede med, at dets dage var talte, havde staten i slutfirserne trykt bunkevis af 200 og 500 østmarksedler. Da de skulle tages i brug, var DDR-staten imidlertid brudt sammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Forster/AFP/Ritzau Scanpix.

Den store nedgravning

620 millioner pengesedler. Eller 3.000 ton papir. Det var, hvad de østtyske myndigheder med næsten lynets hast skulle af med i national valuta i juli 1990.

Vesttysklands kansler Helmut Kohl havde ved det første frie valg i DDR i marts 1990 lovet østtyskerne en hurtig genforening og ikke mindst en hurtig indførsel af vesttyskernes D-mark.

I valgkampen – men allerede under demonstrationerne efter Berlinmurens fald i november 1989 – havde østtyskerne igen og igen råbt, at »hvis ikke D-marken kommer til os, kommer vi over til den«. Ikke mindst for at stoppe den massive flygtningestrøm fra øst til vest lancerede Kohl en hurtig valutaunion.

I foråret 1990 førte Vesttysklands kansler Helmut Kohl valgkamp på en hurtig genforening og ikke mindst en hurtig introduktion af D-Marken, vel at mærke med én til én-omvekslingskurs. Her ses Kohl til valgkampsmøde i februar i byen Erfurt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reinhard Krause/Reuters/Ritzau Scanpix.

I et gigantisk logistisk projekt rullede den ene pengetransport efter den anden fra vest- til øst, så alle fra 1. juli 1990 kunne få udbetalt blandt andet løn i D-mark. Rent lavpraktisk var der derfor behov for at gøre plads til den nye valuta i alle de østtyske banker.

I stedet for at brænde de mange milliarder af østmark med Marx, Engels og Schiller besluttede myndighederne sig for nedgravningsmodellen.

Til forsvar for DDR

Gemmestedet blev et 13 kilometer langt tunnelsystem ved Halberstadt i Sachsen-Anhalt, der ironisk nok var tiltænkt en helt anden rolle af DDR-regimet.

Fra slutningen af 1960erne begyndte DDR at ombygge et gammelt tunnelsystem fra nazitiden. Nazisterne havde i 1944 under umenneskelige forhold tvunget KZ-fanger til at oprette det lange tunnelsystem i Thekenberge uden for Halberstadt.

Formålet var at kunne producere elementer til fly under jorden til den tyske krigsmaskine. »Det var det absolutte helvede,« har én af de overlevende, Arno Lustiger, sagt og påpeget, at over 2.000 døde på under et år. »Arbejderne døde som fluer.«

Projekt »Malachit« blev aldrig helt fuldført, eftersom Anden Verdenskrig kom til en afslutning. Lige ved tunnelsystemet ligger der i dag et mindesmærke og et museum for KZ-lejren Langenstein-Zwieberge.

I løbet af 1960erne blev tunnelerne en vigtig del af DDRs forsvar. DDR-regimet brugte betydelige ressourcer på at oprette en underjordisk kommandocentral med store soveværelser og eget vandværk, der skulle bruges i krigen med blandt andet Vesttyskland.

Hele 5.500 ton ammunition og 3.300 beklædningsgenstande befandt sig i tunnelsystemet, der fik navnet Komplexlager 12.

Hans-Joachim Büttner, tidligere kommmandant i Halberstadt

»Faktum var, at det hele skulle gå hurtigt, så der kunne blive plads til D-marken i pengeskabene.«


I store sække

»De skulle rådne op dernede.« Sådan udtalte den ansvarlige kommandant i Halberstadt, Hans-Joachim Büttner i 25 året for nedgravningen af de mange milliarder østmark i tunnelsystemet.

Pengene blev i sommeren 1990 fragtet ned i sække i dagevis. »Faktum var, at det hele skulle gå hurtigt, så der kunne blive plads til D-marken i pengeskabene,« sagde Büttner til avisen Die Welt.

Pengesækkene blev gemt i tunnelerne og bogstaveligt begravet under 15.000 ton sand og grus.

Da gemmestedet for DDRs valuta blev opdaget i 1999-2000, så de tyske myndigheder ingen anden udvej end at fragte de mange ton pengesedler til et kulkraftværk i Hannover. Her blev de brændt i 2002. Jörg Lamprecht var en af tyskere, der stod for opgaven med at samle pengene sammen i Halberstadt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix.

Comeback i tiåret for DDR

Godt ti år efter DDR-statens endeligt viste det sig imidlertid, at pengene var mere langtidsholdbare end det gamle regime. Pludselig blev der sat betydelige bundter af DDR-valuta til salg på internettet. Især 200- og 500-sedlerne, der aldrig var kommet i omløb, blev hurtigt et samlerobjekt.

Da sedlerne lugtede af mug, samlede mistanken sig straks om Halberstadt. Først havde unge ved et tilfælde fundet nogle af sedlerne, mens kriminelle siden åbenbart havde sprængt sig adgang til bunkerne.

De mange østmark på nettet fik myndighederne til at reagere. Frem for at finde et nyt nedgravningssted blev det nu besluttet, at også østmarken skulle til Vesten. 298 containerne med østmark blev derfor fragtet til Hannover, hvor de blev brændt på et kulkraftværk.

I 2013 blev filmen »Monumenternes mænd« blandt andet optaget i Halberstadt. Filmen blev instrueret af George Clooney, der også spillede hovedrollen. Halberstadt er en gammel garnisonsby, hvor blandt andet Otto von Bismarck har gjort tjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Wolf/EPA/Ritzau Scanpix.

Tunneler for eventyrere

Selv om pengene for længst er forsvundet, har tunnelerne fortsat en stor tiltrækningskraft på nysgerrige sjæle. Alt er nu spærret af, og man kan kun køre ned til et hegn, hvor man finder adressen på kuratoren i Magdeburg. Museet for KZ-lejren Langenstein-Zwieberge organiserer dog også ture få gange om måneden, men det er kun muligt at se få meter af tunnelsystemet.

Det tætteste man i dag kan komme på det gamle tunnelsystem ved Halberstadt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Peter Warming.

I 30-året for Berlinmurens fald diskuteres det intenst, hvad området fremover kan bruges til. Tankerne om et stort bunker-diskotek er for længst forkastet, da det ikke kan forenes med KZ-fortiden.

I 2013 kom tunnelsystemet til ære og værdighed som filmkulisse i George Clooneys film »Monumenternes mænd« om amerikanernes jagt på nazi-kunstskatte i slutningen af Anden Verdenskrig. I modsætning til i filmen var her dog trods alt kun en DDR-skat.

Museum og mindesmærke for KZ-lejren Langenstein-Zwieberg, Von den Zwiebergen 1, 38895 Halberstadt OT Langenstein