Valget af en enegænger – og en enegængers valg

Sarah Palin har vendt den amerikanske valgkamp på hovedet. Hun går på elgjagt og kører snescooter, hun er mor til et mongolbarn, og hun kæmper mod korruption. Hun giver republikanerne præcis den djærvhed og jævnhed, som de har manglet. BILLEDSERIE: Sarah Palin

Den republikanske præsidentkandidat, John McCain, præsenterede i går sin vicepræsident- kandidat, Alaskas guvernør Sarah Palin, i Dayton Ohio. Fold sammen
Læs mere
Foto: Matt Sullivan

John McCain må have gjort noget rigtigt, for alle – og alle forskellige – kritiserede ham.

Ud af det himmelblå valgte han i aftes dansk tid guvernør Sarah Palin som sin vice­præsidentkandidat, og det fik børsterne til at rejse sig. Barack Obamas folk afviste hende som en repræsentant for »Bush og Big Oil«, og Big Oil – de amerikanske olieselskaber – klagede over, at hun var for kritisk over for dem. Den politiske redaktør hos NBC sagde, at hun kun blev valgt, fordi hun var en kvinde, og en kvindelig konservativ kommentator sagde, at det var patroniserende at tro, at kvinder ville stemme på hende bare fordi, hun er kvinde.

Bushs folk var utilfredse, fordi McCain ikke valgte en af deres yndlinge, de højre­religiøse var bekymrede for Palins imødekommenhed over for homoseksuelle, kritikere pegede på, at hun var involveret i en skandale om magtmisbrug, andre pegede på, at hun ikke havde for fem øres udenrigspolitisk erfaring, og en konservativ analytiker mente, at hendes ydre i den grad trængte til et »kosmetisk eftersyn«.

Ny dynamik
Så John McCain var glad – for kulisse-snakken bekræftede, at han havde vist, at han var sin egen mand, og han var glad, fordi han med sit valg ændrede dynamikken i valgkampen. I fire dage har det kun handlet om Demokraternes konvent, og i går morges stod USA op til efterdønningerne af Obamas helt ekstraordinære konventtale, og hvis McCain havde valgt en af de garbadinehabitter, som inderkredsen foretrak – guvernør Tim Pawlenty eller tidligere guvernør Mitt Romney – så ville han blot bekræfte, hvad Obama og Demokraterne hævdede: At han var mere af det samme, politik, som vor bedstefar lavede den, og at han simpelt hen ikke forstod kravet fra folkedybet – kravet om forandring.­

I stedet valgte han Sarah Palin, en kvinde, en 44-årig kvinde, som for to år siden blev valgt som guvernør i Alaska på sin kampagne mod korruption, og som er mor til fem, ferm til ishockey og elg­jagt og gift med et medlem af Yupik eskimostammen, og som i sin tale i aftes demonstrerede, hvordan hun kan vende op og ned på valgkampen.­

Køkkenbordspolitik
Hendes tale var populisme galore, hun talte om, at hun som mor forstod amerikanske familier, og hun talte om sin mand, der har et ærligt og uglamourøst arbejde, og som elskede, at køre ræs med sin snescooter, hun talte om, at hendes søn snart skal til Irak, og hun talte om kreditforeningslån og de stigende fødevarepriser, og hun sagde direkte, at hun ville fortsætte, hvad Hillary Clinton havde påbegyndt.

Det er køkkenbordspolitik, og det er præcist, John McCains store akilleshæl. Han har siddet i Kongressen lige så længe, de fleste amerikanere kan huske, og han ejer flere huse, end han kan huske, og Sarah Palin giver ham den jævnhed og djærvhed, som han ikke kan nærme sig uden at lyde forloren.

Nogle af McCains argreste kritikere havde da også i aftes svært ved at finde en grimasse, der passede: »Det er en skruet bold. Jeg aner ikke, hvordan det vil virke i valgkampen. Det vender alt på hovedet,« skrev kommentatoren Andrew Sullivan.

Også på et andet punkt – det socialkonservative punkt – kan Palin vende valgkampen på hovedet. Her kniber det også for McCain, men hans folk hviskede i går til alle, der ville høre det, at Palins yngste søn er mongol-barn, men selvfølgelig valgte hun ikke en abort, og de rundsendte et citat, som viser, at Palin har ben i næsen. På et vælgermøde blev hun spurgt om udfordringen i at have et mongol-barn, og hun svarede: »Ja, han har et ekstra kromosom, men i mine øjne er han perfekt, og i disse tider – hvem kan sige, hvad der er normalt og unormalt?«

Det er som talt af en enegænger, og valget af hende er en enegængers valg – og kritikken fra alle de satte cirkler kan kun gøre en enegænger glad.