Valg i Polen: Søndag afgøres det, om Polen er på vej til at blive »autoritært diktatur«

Søndag går polakkerne til valg. Slutspurten af valgkampen har været stærkt polariseret. Tre tidligere præsidenter med Lech Walesa i spidsen advarer decideret imod, at Polen kan være på vej mod et »autoritært diktatur«. Meget tyder på, at Lov og Retfærdighedspartiet, vil genvinde magten. En særlig polsk udgave af velfærdsstaten og en markant afstandtagen fra LGBT-miljøet er to af hovedforklaringerne.

POLAND-ELECTION/KACZYNSKI
Jaroslaw Kaczynski er formand for Lov- og Retfærdighedspartiet i Polen. Der spekuleres i, om han efter en ny mulig valgsejr på søndag igen selv vil påtage sig rollen som sit lands premierminister. Siden sin tvillingebroders død i et flystyrt i 2010, har Jaroslaw Kaczynski formelt spillet en mere tilbagetrukken rolle, selvom han generelt betegnes som Polens stærke mand. Jaroslaw Kaczynski var premierminister 2006-07; Lech Kaczynski var Polens præsident fra 2005-10. Begge var Lech Walesas allierede i 1989, men brød med ham efter omvæltningerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: KACPER PEMPEL / Reuters / scanpix

For 30 år siden gennemførte Polen som det første land i Warszawapagten frie valg.

Skal man tro én af hovedaktørerne fra dengang, nemlig den tidligere solidaritetsleder Lech Walesa, kan valget på søndag rulle denne demokratisk landvinding tilbage.

Sammen med to andre ekspræsidenter, Aleksander Kwasniewski og Bronislaw Komorowski, har han derfor inden valget udsendt en appel:

»Valget den 13. oktober er ikke et almindeligt valg. Det vil afgøre, om Polen vil bevare demokratiet og retsstaten, eller om landet vil drive imod et autoritært diktatur,« lyder det i appellen.

Sammen med to af Polens andre præsidenter efter 1989 har Lech Walesa op til søndagens valg i Polen skrevet en appel til vælgerne. Ligesom i 1989 skal de holde sammen. Lech Walesa er stærkt kritisk over for, at PiS-regeringen ikke respekterer magtens tredeling, og derfor er han altid iført en trøje, som der står »forfatning« på. Da han i september gæstede København, slog han fast, at han havde »sagt til sine børn, at de skal begrave mig i den, hvis der fortsat er problemer med det polske demokrati, når jeg dør«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Roman Jocher/EPA/Ritzau Scanpix .

PiS står til sejr

»Nogle gang glemmer en smuk kvinde sig selv og vælger en skiderik. Men jeg tror, at Polen snart blive mere nøgtern.«

Sådan sagde chefredaktøren Adam Michnik fra den liberale avis Gazeta Wyborcza i 2016 efter, at Lov- og Retfærdighedspartiet, PiS, året før havde vundet parlamentsvalget.

Skal man tro målingerne, har polakkerne imidlertid langt fra fortrudt deres valg. Hvor det nationalkonservative parti PiS, der ledes af Jaroslaw Kaczyński, i 2015 fik 38 pct. af stemmerne, står det søndag til at få mere end 42 pct af stemmerne.

Det største oppositionsparti, Borgerplatformen, der op til valget skiftede spidskandidat, står til 22,5 pct. Selv om platformen går sammen med andre grupperinger, kan det blive svært at samle flertal.

PiS' fremgang skyldes først og fremmest, at det er lykkedes partiet for første gang siden 1989 at skabe en polsk udgave af velfærdsstaten.

Med afsæt i det såkaldte 500-plus initiativ modtager alle børnefamilier, uanset indkomst, 116 euro pr. barn. I valgkampen er PiS gået skridtet videre og lover nu, at mindstelønnen og pensionerne skal sættes op.

500-plus tiltaget har ikke alene givet mange polakker flere penge mellem hænderne, men analytikere peger også på, at det har fjernet den følelse af at være »andenrangsborger«, der opstod i kølvandet på den økonomiske chokterapi i årene efter 1989.

Det virker ikke, som om det er lykkedes Borgerplatformens nye spidskandidat Malgorzata Kidawa-Blonska (i midten til venstre), for alvor at få tag i vælgerne. I starten af valgkampen talte man om en »Kidawa-effekt«, men den er forsvundet. Den nye spidskandidat er tidligere filminstruktør og talsmand for Donald Tusk-regeringen. I dag er hun næstformand i det polske parlament. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pawel Supernak/EPA/Ritzau Scanpix .

»I modsætning til andre lande, hvor flere penge til velfærd går til bedre børnehaver eller flere lærere i skolerne, har PiS sendt pengene direkte ned i vælgernes lommer. Så over sommeren har mange haft råd til en ekstra fest eller ferie,« sagde den tidligere præsidentkandidat og finansminister Andrezj Olechowski i september til Berlingske.

På grund af landets høje vækst er de socialpolitiske initiativer blevet gennemført uden at sætte økonomien over styr. Tværtimod kunne premierminister Mateusz Morawiecki i august præsentere det første budget i 30 år uden underskud.

Jaroslaw Kaczynski, leder af Lov og Retfærdighedspartiet om LGBT-miljøet

»Vi vil forsvare den normale polske familie. Vi kan ikke tillade, at den bliver ødelagt. Det at være polsk er værdifuldt, og det er vigtigt, at Polen består.«


Kaczynski: Vi var bagud

Den økonomiske fremgang og særlige polske velfærdsmodel har styrket selvtilliden blandt vælgerne.

»Vi var bagud i forhold til vore vestlige naboer. Nu er vi ved at indhente dem,« sagde Kaczynski i denne uge på et valgmøde.

I valgkampen har Kaczyński også appelleret til, hvad det ifølge ham vil sige at være polsk. Hvor han i den forrige valgkamp så flygtninge og migranter som en trussel mod identiteten, er denne rolle i 2019 overtaget af LGBT-miljøet:

»Vi vil forsvare den normale polske familie. Vi kan ikke tillade, at den bliver ødelagt. Det at være polsk er værdifuldt, og det er vigtigt, at Polen består.«

Synspunktet om, at LGBT-miljøet er en trussel mod den polske nationale identitet, understøttes af den katolske kirke. F.eks. har ærkebiskoppen i Krakow, Marek Jędraszewski, betegnet LGBT som en »ny form for totalitarisme«.

Det er blandt andet den manglende tolerance og svækkelse af tredelingen af magten, der har fået de tre tidligere præsidenter til at skrive deres appel.

I denne uge har også Kommissionen rejst en ny sag mod PiS-regeringen for ikke at respektere domstolenes uafhængighed.

I oktober 2018 vandt Rafal Trzaskowski fra Borgerplatformen borgmestervalget i Warszawa. Trzaskowski har blandt andet markeret sig som fortaler for mangfoldighed og dermed også LGBT-miljøet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marian Kuzba/AFP/Ritzau Scanpix .

Ifølge Warszawas liberale borgmester, Rafal Trzaskowski, vil oppositionen få svært ved at vinde valget.

»Vi ved, hvordan vi kan overbevise folk i de store byer, men vi har svært ved overbevise dem på landet i syd og øst,« siger borgmesteren til avisen The Guardian.

I lighed med Walesa mener han, at der tale om et »eksistentielt valg« for Polen.

Første exit-poll forventes søndag kl. 21. Der også valg til parlamentets andet kammer, Senatet. Næste år er der præsidentvalg.