Valg i det skandaleramte Østrig. Fra lokkeduen på Ibiza til en bodyguards bekendelser

Søndag går østrigerne for anden gang på to år til valg. Ingen tvivler på, at den konservative Sebastian Kurz på ny kan danne regering, men spørgsmålet er med hvem. Valgkampen har været overskygget af skandaler, ikke mindst i Frihedspartiet, FPÖ, hvor partiets nye formand også er involveret.

Så glade var de for hinanden, da Frihedspartiet i sidste uge havde inviteret til oktoberfest i Wien. Få dage før østrigerne skal til valg er Frihedspartiets skandaleombruste tidligere formand og vicekansler Heinz-Christian Strache (th.) viklet ind i en ny skandale. En skandale, som også risikerer at ramme den nye formand, Norbert Hofer. Strache, der havde gjort sig håb om et politisk comeback som Frihedspartiets borgmesterkandidat i Wien i 2020, trues nu af en eksklusion. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Bruna/EPA/Ritzau Scanpix