BRUXELLES: Donald Tusk er ikke ligefrem nogen varm fortaler for vindmøller og termovinduer. Den polske premierminister satser på kul, og valget af ham til posten som formand for Det Europæiske Råd skaber bange anelser i den danske energisektor og yderligere usikkerhed om Europas omstilling til vedvarende energi.
Donald Tusk foreslog i foråret oprettelsen af en fælles energiunion for at mindske afhængigheden af russisk gas, og det er der lydhørhed over for i andre EU-lande. Men Donald Tusks alternativer ligger milevidt fra centrum af den europæiske energipolitik. Vedvarende energi spiller mildest talt ikke nogen betydelig rolle i hans union. Polen har en plan om at øge andelen af vedvarende energi til 15,5 procent i 2020 og 16 procent i 2030. Det går så dårligt med at opfylde det beskedne mål, at EU har igangsat en sag. Heller ikke en reduktion af energiforbruget spiller en rolle. Det gør først og fremmest det ved forbrænding stærkt C02-udledende kul. Godt 90 procent af Polens elektricitetsforsyning kommer fra brun- og stenkul, og det planlægger Tusk ikke at lave meget om på.
Valget af Donald Tusk skaber bekymring i den danske interesseorganisation Dansk Energi. Donald Tusk står ifølge vicedirektør i Dansk Energi Anders Stouge for »den modsatte linje« af EU-Kommissionen og planerne om en omstilling til vedvarende energi.
»Hvis det bliver den polske linje, der binder an, bliver der mindre og mindre grund til at køre i retning af noget, der er mere grønt. Det bekymrer,« siger han.
Med Donald Tusk er der lagt op til et endnu mere dramatisk opgør om Europas energipolitik, når EUs stats- og regeringschefer næste gang mødes i Bruxelles. På topmødet den 23. og 24. oktober skal fremtidens miks mellem vedvarende energi, kul, gas og atomkraft fastlægges. Det vil være sidste rådsmøde under den nuværende formand, Herman Van Rompuy. Med Donald Tusk klar til at tage over fem uger senere, er det endnu mere nødvendigt, at der bliver vedtaget planer på topmødet for den vedvarende energis europæiske fremtid, som i øjeblikket er et »flimmer«, mener Anders Stouge.
»Det er virkelig en skæbnedag. Det er en korsvej, må man næsten sige,« lyder det.
Valget af Tusk er også en Rusland-sanktion
Også på andre områder kan valget af Donald Tusk få konsekvenser. Den polske premierminister står for en konfrontatorisk linje over for Rusland og præsident Vladimir Putin, og Polen er omvendt også det primære mål for de russiske modsanktioner. Donald Tusk er den mest emfatiske støtte af det proeuropæiske Ukraine og stærk fortaler for flere sanktioner. Det markante signal i udnævnelsen af Tusk passer en del utålmodige europæiske hovedstæder ekstra godt efter de seneste dages russiske optrapning af konflikten i Østukraine. Som Georgi Gotev fra EurActiv har skrevet i en blog, vil valget af Donald Tusk som rådsformand være en slags Rusland-sanktion i sig selv.
Signalet vil også blive modtaget positivt i NATO-hovedkvarteret. Tusk ser konflikten mellem Europa og Rusland i et tydeligt militært lys. Han har beskrevet Polen som EUs »østlige flanke« og forberedt polakkerne på »sorte« scenarier. Men polakken er flere gange gået længere, end konsensus i EU kan bære. Han efterlyste i april flere NATO-soldater i Polen. Kun en stærk militær tilstedeværelse kan sikre den polske østgrænse, sagde han, hvorefter hans udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, satte tal på ønsket: To brigader – omkring 10.000 mand.
Den slags brud på NATO-Rusland-aftalen om ikke at stationere permante tropper op til grænsen i betydeligt omfang, er man ikke klar til i eksempelvis Tyskland. Netop dét spørgsmål ser ud til at blive det varmeste tema under NATOs topmøde i næste weekend.
Tusk har ført Polen gennem krisen
I den økonomiske strid for eller imod en opblødning af den tyske sparepolitik, som igen tager til i EU, vil valget af Donald Tusk nok være ukontroversielt. Polen har gennemført hårde reformer og omfattende privatiseringer, hvilket nok er en del af forklaringen på, at den tyske kansler, Angela Merkel, angiveligt flere gange har forsøgt at overtale Donald Tusk til at tage jobbet. Omvendt er han ikke kendt som nogen liberal ideolog. Polen har klaret sig godt gennem de seneste års økonomiske krise, og nu lover Donald Tusk, der er presset i meningsmålingerne op til næste års parlamentsvalg, et lille løft i pensionerne og en lille skattelettelse til familierne.
Selv om Polen under Donald Tusk har stået stejlt på særstandpunkter i en række sager, er det den rene eurohygge set i forhold til tiden under de to EU-skeptiske brødre, Jaroslaw og Lech Kaczyński. Det er kun syv år siden, at den nationalkonservative Jaroslaw Kaczyński som premierminister åbent spillede på den dårlige tyske samvittighed, da han i forhandlinger om EUs stemmevægtning gjorde gældende, at uden nazitidens massedrab ville der være 66 millioner polakker og ikke omkring 40 millioner. EU-tilhængeren Donald Tusk med de stærkt begrænsede engelsk- og franskkundskaber har gjort Polen til en europæisk succeshistorie. Med valget af ham som deres formand bryder stats- og regeringscheferne med traditionen om, at rådsformænd skal komme fra et lille eller mellemstort land og have en nedtonet profil. Men det sender et stærkt signal om, at det store centraleuropæiske land efter mange turbulente år er vel ankommet i centrum af EU.