Værdikampen syder i Jerusalem

Helligdage med kønsadskillelse i Jerusalems ultra-ortodokse kvarterer har igen sat fokus på den voksende splittelse mellem Israels religiøse og sekulære jøder.

Den israelske højesteret afsagde i sidste uge kendelse i striden mellem sekulære og ultraortodokse jøder. Stridens kerne er Mea She’arim gaden, de ultraortodokses højborg, hvor der var blevet opsat en barriere for at holde mænd og kvinder adskilt under fejringen af Sukkot. Det førte til voldsomme protester fra bl.a. kvindelige aktivister, der har måttet demonstrere under beskyttelse af både sikkerhedsstyrker og politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: MENAHEM KAHANA

JERUSALEM: Det skulle have været nogle fredelig helligdage, hvor de jødiske familier og venner i Israel samledes til hygge i traditionelle, sammenflikkede og dekorerede telte opsat foran hoveddøren eller foran cafeer og restauranter. Men Sukkot-fejringen til minde om de 40 år i ørkenen efter flugten fra Egypten blev i den forløbne uge i Jerusalem til et benhårdt opgør om religiøse leveregler kontra demokratiske normer og lovgivning.

Stridens kerne er Mea She'arim-gaden - nær Jerusalems gamle bydel og Grædemuren - der er kendt som den ultraortodokse befolknings højborg i byen. Her havde lokale under helligdagene delt vejen i to med en barriere til at adskille mænd og kvinder og med kontrollører til at sikre, at det blev overholdt. Det blev for meget for en gruppe kvindelige aktivister.

»Hvor vover de at fortælle mig, hvor jeg kan gå. Det her er min gade, jeg bor her, det er hovedstaden i mit land,« siger Avital Feldman, fra den feministiske studenterorganisation Ella.

Aktivisterne klagede til højesteret og fik medhold i, at barrieren skulle fjernes øjeblikkeligt, hvilket efter ønske fra myndighederne blev ordnet af de lokale selv via et møde med religiøse ledere.

En ortodoks by

Højesteret underkendte samtidig delvist politiets beslutning om, at aktivisterne ikke måtte demonstrere i området mod kønsadskillelsen. Onsdag morgen kunne harmdirrende Haredi-ortodokse på vej hjem fra synagogen så betragte en lille gruppe på omkring 50 aktivister fra det venstreorienterede Meretz-parti og den feministiske studenterorganisation under massiv politibeskyttelse næsten helt op til Mea She'arim gaden.

En cirka 20 meter lang zone med adgangsforbud oprettet midt på vejen sikrer, at demonstranter og lokale ikke kan nå hinanden. Men en af de kun få tilstedeværende kvinder kan ikke holde vreden tilbage:

»Tåbelige politi, tåbelige regering. De er alle sammen tåbelige. Her er ikke demokrati. Politiet hader de ortodokse og elsker araberne. De kvinder er ikke ortodokse, men Jerusalem er en ortodoks by,« udbryder hun på engelsk og fortsætter ophidset på hebraisk til de omkringstående.

En yngre mand, der ønsker at være anonym, kan ikke forstå, at der er et problem:

»De bor jo ikke her i kvarteret. Adskillelsen er kun nogle få timer i løbet af fire til fem aftener, og alle her er dybt religiøse, så også kvinderne vil gerne følge reglerne. Det gælder især under helligdagene, hvor her er så fyldt med mennesker, at det er svært bare for mændene at komme rundt, og hvor risikoen for, at mænd og kvinder bliver blandet, er meget større.«

Manden er iført sort jakkesæt samt den karakteristiske højpuldede og bredskyggede sorte hat. Han er i Jerusalem på ferie. Til dagligt bor han i Brooklyn, New York.

»Dér vil mænd og kvinder også være adskilt ved måltider og dans under religiøse begivenheder for at undgå umoralsk opførsel. Men her er det endnu vigtigere for at opretholde Jerusalems hellighed,« understreger han.

Bange for ekstremister

I den anden ende af afspærringen ved den lille gruppe demonstranter tydeligvis, at de er i gang med en usædvanlig udfordring af de ultraortodokse, selv om de ikke som ønsket fik lov at gå helt ind i hjertet af kvarteret.

En aktivist, der forsøger at illustrere de ultraortodokses kvindesyn ved at tage en pose over hovedet, fortæller, at hun forsøgte at gå ind i kvarteret, mens der fortsat var en barriere til at adskille kønnene.

»De har jo ikke lov til at røre kvinder, men mændene begyndte at sparke løs på mig, og de blev ved, til der var nogen, som fik mig trukket væk,« siger hun med ophidset stemme og bliver suppleret af Avital Feldman:

»Mange har sagt, at de var bange for at gå med, fordi vi kunne blive angrebet, og højesteret besluttede, at vi ikke måtte gå gennem gaden, fordi politiet ikke kunne garantere for vores liv. Der er skarpskytter på tagene, og du kan jo se, at her er mere politi, end der er demonstranter.«

Det er ikke helt ved siden af. Til de lidt over 50 demonstranter er der udkommanderet et massivt sikkerhedsopbud, sortklædte sikkerhedsstyrker i fuld udrustning med automatgeværer, visirer og hjelme, soldater ligeledes bevæbnet med geværer, en pansret vogn med vandkanon, en helikopter er på vingerne, fire betjente til hest, politi i lyseblåt og flere civilklædte sikkerhedsfolk let genkendelige med deres ens mørke solbriller.

Et sikkerhedsopbud, der med al tydelighed markerer myndighedernes vurdering af faren ved at udfordre de ultraortodokse i »deres« kvarterer. Nogle af de mest ekstremistiske grupper holder til i området, hvor også religiøse medlemmer af Knesset inklusive indenrigsministeren fra det ultraortodokst baserede Shas-parti på det seneste er blevet angrebet.

En tvivlsom sejr

Samtidig syder og bobler værdikampen blandt jødiske grupper i Israel. Opgøret i løbet af ugen i Jerusalem er blot det seneste sammenstød mellem religiøse og sekulære. Ved staten Israels oprettelse blev der indført særligt lempelige vilkår for den meget lille gruppe af ultraortodokse i landet. I dag med indvandring og de traditionelt store familier vurderes de ultraortodokse at udgøre omkring ti procent af befolkningen, og den voldsomme vækst i den befolkningsgruppe har været et meget omdiskuteret emne de seneste år.

Især falder det mange for brystet, at de religiøse prøver at definere deres egne regler i det offentlige rum og chikanerer dem, der ikke følger dem. Advokaten bag sagen i højesteret kaldte det på den baggrund en afgørende sejr, som sikrer, at der ikke mere er »kønsbaseret diskrimination i det offentlige rum,« og at politiet må forsvare retten til at gå på gaden for »enhver borger og enhver gæst« i Jerusalem.

De ultraortodokse kan på deres side trøste sig med, at de, højesteretsafgørelse eller ej, vinder frem næsten dag for dag i Jerusalem, hvor deres markante religiøse påklædning i høj grad præger bybilledet.

Mange taler om, at det sekulære præg er på hastig retur. Byens store restaurantkvarter, German Colony, var indtil for få år siden kendt som stedet, hvor der var åbent også i weekenden. Nu lukker alt undtagen et par spisesteder under den jødiske sabbat fredag aften og lørdag. På nogle buslinjer som omkring Mea She'arim er der erklærede »ultraortodokse« buslinjer, hvor kvinderne forventes at sætte sig på de bageste sæder. Israelsk ligeretslove forhindrer, at det er andet end en henstilling, men kvinder har fortalt, hvordan de bliver forulempet med skældsord og spyt, hvis de sætter sig foran.

Det vakte også postyr - og voldsom kritik på lederplads i den konservative avis The Jerusalem Post - da direktøren i selskabet bag det nye bytog, som ventes taget i brug til foråret, forleden erklærede, at han da godt kunne se muligheden af, at eksempelvis »hver tredje« togvogn kunne være med kønsadskillelse.

Det er den udvikling, som har fået Avital Feldman på gaden:

»De ved ingenting om mig, men bare fordi jeg er en kvinde, er det et problem. Jeg vil minde om, at vi lever i et demokrati i 2010. Jeg skammer mig over, at folk i Europa, i Danmark skal se, at det her sker i mit land.«

Set fra Mea She'arim er der ingenting at skamme sig over men derimod en hellig pligt til at sikre overholdelsen af de religiøse regler. Ikke en gang årstallet er de enige om. Ifølge den religiøse, jødiske kalender er det år 5771. Værdikampen kan fortsætte.