Værdikamp i Tyrkiets religiøse kerneland

Byen Konya på den anatolske højslette er de tyrkiske islamisters kerneland. Men den politiske islam udfordres af et stort universitet med en ikke-troende, frisindet vicerektor.

Ved stationen i Konya mødes Tyrkiets to verdener: Make-up-boden og hverveboden for det ekstreme muslimske parti Saadet. Fold sammen
Læs mere

Mænd med hageskæg og bedekrans mellem fingrene og kvinder klædt i sort fra top til tå står andægtigt og kigger på sarkofagen i halvmørket under den turkisgrønne kuppel. Flere af dem mumler en stille bøn.

De er muslimske pilgrimme, der er valfartet til Konya. De er tyrkere, der fra nær og fjern har taget turen til denne historiske by på den anatolske højslette. hvor Konya helt tilbage i 1200-tallet var hovedstad i et sultanat, der for første gang bandt Anatolien sammen til en økonomisk, men også religiøs enhed. Religionen var sunni-islam, og den dag i dag går Konya med sine to millioner indbyggere for at være Tyrkiets religiøse kerneland.

Byen anses også at mange for at være den politiske islams højborg i Tyrkiet, fordi det var her, at islamisten Nec­met­tin Erbakan havde sin politiske base. Erbakan var manden, der i 1995 chokerede det verdslige Tyrkiet og de vestlige regeringer da han som leder af det erklærede islamistiske Velfærdsparti (Refah Partisi) løb med knap en fjerdedel af stemmerne ved parlamentsvalget. Det skete, efter at Velfærdspartiet ved lokalvalgene året forinden erobrede flere end 200 rådhuse, herunder i Istanbul, i hovedstaden Ankara og her i Konya, hvor borgmesteren blev berømt og berygtet, fordi han ud fra et religiøst synspunkt ville adskille mænd og kvinder i de offentlige bybusser.

Det lykkedes trods alt ikke borgmesteren fra Refah Partisi, men i Konya er der fortsat meget langt mellem øllerne eller anden form for alkohol. Til gengæld er her rigtig mange kvinder med håret gemt under et tørklæde. Og det var ikke her i Konya, men i de mere europæiserede byer som Izmir og Istanbul, at op imod en million verdslige tyrkere i april demonstrerede mod det, der opfatter som den tyrkiske regerings forsøg på at islamisere Tyrkiet. Til gengæld var det her i Konya, at folk gik på gaden i protest mod Jyllands-Postens karikaturtegninger af profeten Muhammed.

En mand med en mission
I slutningen af 1990erne nedlagde de tyrkiske domstole forbud mod Velfærdspartiet på en anklage gående på, at partiet ville omstyrte landets sekulære samfundssystem. Og i dag er det Velfærdspartiets afløser, det tyrkiske regeringsparti AKP (Partiet for Retfærdighed og Udvikling), der regerer i Konya. AKP har islamiske rødder, men har ikke en islamisk stat på dagsordenen og forsikrer, at det er »konservativt demokratisk.«

Og som det gælder i mange andre af de byer, hvor AKP har borgmesterposten, er Konya effektivt administreret. Det offentlige transportsystem er veludbygget, her er parker, vejtræer, blomsterkummer og efter tyrkiske forhold ganske rent i gaderne.

Men Konya er stadigvæk et konservativt religiøst sted. Det kan Kursat Turgut, vicerektoren på byens universitet, Selcuk University, skrive under på. Den 48-årige vicerektor er en progressiv mand med »et åbent sind«, som han udtrykker det, og det har givet ham en del problemer. Forklaringen er, at han har »en mission«, og den falder ikke i de konservativt religiøse kræfters smag.

»Missionen er at ændre universitetet, men også Konya. Mottotet er: Man kan ikke være videnskabelig uden at være social. Og derfor satser vi meget på kulturelle og sociale arrangementer, hvor byens borgere også inviteres med. Det er vigtigt både for universitetet og for Konya. Vi har nu mere end 80 studenterklubber, og hver klub skal stable mindst fire arrangementer på benene om året. De arrangerer koncerter og afholder foredrag med forfattere fra hele verden, så vi kan udvide vores horisont.

Hvordan har folk reageret på din mission?

»De religiøse er alt andet end begejstrede. Men helt ærlig. Jeg er ligeglad med dem. De har ikke magten til at stoppe os. Dette er et offentligt universitet, ejet af staten. Vi hører under og er beskyttet af YÖK, men lad mig understrege, at vi er meget opsatte på at samarbejde med alle her i Konya,« siger vicerektoren.

Magtfuld og nidkær
YÖK er et statsligt råd for de videregående uddannelser i Tyrkiet. Det er meget magtfuldt og er en af de offentlige institutioner, der nidkært beskytter Tyrkiets verdslige samfundsorden mod islamisk påvirkning. Det er også med YÖKs opbakning, at vicerektoren kan afvise de kvindelige studerende, der vil bære hovedtørklæde på universitetet. Det må man nemlig ikke i offentlige bygninger i Tyrkiet, og ifølge vicerektoren synes hans mission at være ved at lykkes, når det gælder tørklædestriden.

»I hvert fald er tørklædet ikke er noget stort problem her på universitetet. Pigerne tager det bare af,« siger Kursat Turgut, der dog også kan berette om verbale sammenstød med nogle af universitetets studerende. De opsøgte ham på hans kontor og krævede, at han aflyste en planlagt koncert, fordi de ikke brød sig om sangeren.

»Det er klart, at min verden er noget anderledes skruet sammen, end den er for nogle af de studerendes vedkommende, men jeg forsøger at åbne deres verden. Forandringer volder altid besvær,« siger vicerektoren for Tyrkiets største universitet målt på antallet af studerende. Selcuk universitetet har således ikke færre end 85.000 studerende.

Men forandringen er i gang. Og det skyldes ikke mindst alle disse unge studerende, der kommer fra andre dele af Tyrkiet ikke mindst de store mere moderne og vestligt orienterede byer vestpå. De unge præger byen i en anden retning end den, de konservative muslimer i området går efter, og ved parlamentsvalget på søndag stiller der en kvinde op som kandidat. Det er første gang, det sker i Konya siden 1935, hvor de tyrkiske kvinder fik stemmeret og blev valgbare.

Og gæt hvem der kandiderer kvinden i Konya, Ayse Türkmenoglu? Det er såmænd Tyrkiets islamisk-inspirerede regeringsparti AKP. Til stor fortrydelse for Konyas erklærede islamister.

Mystikerens genfærd
For Göker, en ung studerende fra det liberale, frisindede Izmir, er der ingen tvivl: »Man skal ikke mere end tre-fire år tilbage. Der var stemningen mere trykket her i Konya. Der er blevet højere til loftet, og det er universitetet, der har gjort forskellen. År for år er universitetet blevet udbygget, og rigtig mange af de studerende kommer med nye indtryk som et frisk pust til Konya,« siger Göker.

Resultatet ses i gadebilledet og på Aladdinhøjen med dens park, der er et populært mødested i Konyas centrum. Slyngveninderne på shoppingtur er tit og ofte et mix af piger med og uden tørklæde. Med og uden den lange frakke, der ifølge byens konservativt religiøse segment gør en pige ærbar.

Men måske er det bare den døde i gravmælet under byens vartegn, den turkisgrønne kuppel, der igen spreder sit budskab om næstekærlighed i Konya, griner universitetets vicerektor, Kursat Turgut. Manden i gravkammeret hedder Djelaleddin Rumi verdenskendt som Mevlâna. Han var islamisk mystiker og levede her i Konya i 1200-tallet, da byen var centrum i det første sammenhængende anatolske sultanat. Den dag i dag læses Mevlânas digte, der centrerer om kærlighed og tolerance mellem mennesker, over hele verden.

»I hvert fald er det ikke Mevlânas skyld, at Konya skulle blive et religiøst kerneland. For Mevlâna var ikke religiøs. Han havde et åbent sind,« ler Kursat Turgut.