Vælgerne straffer præsidenten ved midtvejsvalg

Midtvejsvalg favoriserer det parti, som ikke sidder på præsidentposten, og Obama står da også til tæsk. Men den forventede sejr til Republikanerne kan blive en hæmsko for partiet, påpeger USA-kendere.

Foto: BRENDAN SMIALOWSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA: Det er mere reglen end undtagelsen, at den siddende præsidents parti får tæsk ved amerikanske midtsvejsvalg. Dette år bliver ingen undtagelse.

Især fordi præsident Obama står historisk dårligt i meningsmålingerne, men også fordi præsidenter tænker i langsigtede resultater, man ikke nødvendigvis kan se midtvejs i en valgperiode.

»Præsidenter tænker i fireårsperioder. Det vil sige, at når de tiltræder, vil de sætte gang i nogle forskellige ting, som de håber, vil forbedre økonomien, når de efter fire år skal genvælges - eller deres efterfølger skal vælges,« forklarer Derek Beach, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Men præsidentens langsigtede planer indebærer, at økonomien sædvanligvis ikke vil være ændret to år efter tiltrædelsen - tværtimod.

»Og i og med at vælgerne i USA i høj grad stemmer på baggrund af pengepungen, og økonomien på det tidspunkt har det skidt, får den siddende præsidents parti som regel tæsk ved midtvejsvalgene,« siger Derek Beach.

Tirsdagens midtvejsvalg kommer til at handle om, hvorvidt Republikanerne overtager flertallet i Senatet og dermed får et absolut flertal i Kongressen. Hvis det sker, kan det få afgørende betydning for præsident Obamas sidste to år. I så fald vil præsidentens politiske manøvrerum svinde ind i takt med, at Republikanernes incitament til at føre en hårdere kurs i Kongressen styrkes.

Blandt andet på den baggrund er det forestående valg af væsentlig betydning, vurderer Mette Nøhr Claushøj, USA-kender og tidligere udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver på den danske ambassade i Washington.

»Valget er særlig vigtigt i lyset af, hvor polariseret arbejdet i Kongressen er, altså hvor skarpt fronterne er trukket op mellem republikanere og demokrater,« siger hun.

Politikerne har dog tendens til at tale vigtigheden af midtvejsvalgene op - fordi valgene langt fra tiltrækker så mange vælgere som præsidentvalg - men vi skal faktisk 20 år tilbage for at finde det mest skelsættende midtvejsvalg i nyere tid, påpeger Mette Nøhr Claushøj.

1994-valget var epokegørende, mener også Derek Beach. Her tabte Demokraterne hele otte pladser i Senatet og 54 pladser i Repræsentanternes Hus. Dermed opnåede Republikanerne flertal i begge Kongressens kamre for første gang siden 1952. Og det flertal bevarede partiet i de følgende seks år, hvor Bill Clinton sad på præsidentposten, hvilket tvang ham til en midtersøgende linje.

»Man fik en periode på et par år, hvor Republikanerne var indstillet på kompromis, fordi de havde været for overmodige. Clinton var også indstillet på kompromiser, fordi alternativet var stilstand. Derfor havde du en periode, hvor nogle af de største reformer i nyere tid blev vedtaget - blandt andet en stor velfærdsreform,« siger Derek Beach.

Selv om republikanerne igen skulle få magten i begge kamre efter dette års midtvejsvalg, er det dog ikke ensbetydende med, at de kan gennemføre alt. Obama har nemlig fortsat vetoretten.

Alligevel kan et nederlag til Demokraterne ende med at blive positivt for partiet, fordi det vil udstille Republikanernes prioriteringer frem mod præsidentvalget i 2016, mener Mette Nøhr Claushøj.

»Når Demokraterne går til valg om to år, kan det sagtens vise sig at være en fordel for dem at kunne vise, hvordan Republikanerne agerer, når de får lov til at gøre, som de vil.«