Klima, migration, techgiganter og meget mere.

De europæiske vælgere har rigeligt med store dagsordener at tage stilling til, når de skal sætte deres kryds på stemmesedlen ved valget til EU-Parlamentet.

I den estiske by Võru, 37 kilometer fra EU's grænse til Rusland, er indbyggerne dog ikke i tvivl om den altoverskyggende problemstilling.

»De siger, at vi skal have benzin på bilen hele tiden – i tilfælde af at vi skal flygte. Det prøver jeg at leve op til«, fortæller en 33-årig anonymiseret indbygger til mediet Politico.

»Men jeg har bedsteforældre og venner her. Jeg har alt her. Hvordan kan jeg bare forlade det?«

Estland har bakket hårdnakket op om Ukraine siden Ruslands invasion i februar 2022.

Som et tidligere sovjetland er indbyggerne godt klar over, hvad der står på spil.

Her husker man den russiske præsident Vladimir Putins kommentarer fra 2021 om, at Sovjetunionens opløsning efter Berlinmurens fald i 1989 var en historisk fejltagelse.

Andre steder i Europa er opbakningen til Ukraine dog ikke nogen given sag.

Meningsmålinger spår i en lang række EU-lande et markant ryk mod det yderste højre, når man sent søndag aften begynder at tælle stemmerne op i Europa.

Flere af disse stærkt højreorienterede partier og deres ledere beskyldes direkte af deres modstandere for at være prorussiske.

De henviser blandt andet til Alternative für Deutschland (AfD), Marine Le Pens franske National Samling (RN), ungarske Viktor Orbán og Slovakiets Robert Fico. At de ønsker at svække den vitale støtte til Ukraine, der sætter landet i stand til at forsvare sig mod den russiske hær.

De partier kan dog blive afgørende for, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kan fortsætte på sin post efter valget.

Hun har under valgkampen derfor også sagt, at hun vil være åben for et samarbejde med dele af det yderste højre.

Fredag aften virkede det dog til, at hun har trukket i land.

For helt ude til højre i europæisk politik lurer faren mod det fælles gode, påpegede hun. Det var AfD, Le Pens RN og andre lignende højrepartier, som kommissionsformanden langede ud efter.

»Disse ekstremister har en ting til fælles: De ønsker at svække, ødelægge og få vores Europa til at bryde sammen«, sagde hun. Og hun lovede ifølge medierne dpa og AFP, at det aldrig vil ske med hende som leder.

I alt 373 millioner stemmeberettigede europæiske indbyggere på tværs af 27 lande har mulighed for at sætte kryds ved valget.

Hollænderne var de første, der torsdag kunne sætte deres kryds, men i størstedelen af EU-landene, heriblandt Danmark, åbner valgstederne søndag.

/ritzau/